Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - maritime videnskabelige Ekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af Atlanterhavet, fra den biscayiske
Havbugt og ned til Madeira samt til Middelhavet.
1883 udsendtes ligeledes under A.
Mime-Edwards »Talisman« paa Togt til de kanariske
og kapverdiske Øer og Sargassohavet. Nævnes
bør endvidere den franske Krydser »La
Manche«’ Togt under Ledelse af Dr. Rabot til
Jan Mayen og de arktiske Have. I Aarene
1882—85 udsendte Italien »Vettor Pisani«,
Kaptajn Palumbo, til Middelhavet, Sydamerikas
Øst- og Vestkyst, Shanghaj, Suez o. s. v.
I den sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede
indlagde Tyskland sig stor Fortjeneste paa
Havforskningens Omraade. Alle de hidtil
omtalte marine videnskabelige Ekspeditioner havde
væsentlig kun undersøgt Havets Dyreliv, for saa
vidt det hørte Havbunden til; man havde
dannet sig den Opfattelse, at Havet selv var »en
Ørken af Vand« (Darwin), og at Havets
Vandmasser kun indeholdt et forholdsvis ringe
Dyreliv; selv om dels Alex. Agassiz, dels
Challenger-Ekspeditionen noget havde modificeiet denne
Opfattelse, var dog Havvandets uendelige rige
organiske Liv en ukendt Verden, hvortil
tidligere Ekspeditioner ikke havde taget
tilstrækkeligt Hensyn. Det var Tyskeren Professor V.
Hensen, som paabegyndte sine Undersøgelser
over Havvandets Organismer og dannede
Begrebet Plankton (s. d.); hermed var et
ganske nyt Moment af overordentlig Betydning
indført i de maritime videnskabelige
Undersøgelser. 1885—87 foretog »Holsatia« med en Stab
af udmærkede Videnskabsmænd (Hensen,
Benecke, Heinke, Schütt) sine Togter i Østersøen.
Plankton undersøgtes og de værdifulde
Resultater nedlagdes i »Berichte der Kommisssion
zur wissenschaftliche Untersuchung der
deutschen Meere«; hermed var Tyskland, især Byen
Kiel, blevet et af de store Knudepunkter for de
fremtidige maritime videnskabelige
Undersøgelser. Sammen med sin udmærkede Stab af
Kolleger og Elever konstruerede Hensen en
Mængde sindrige Apparater, der muliggjorde ikke
alene Fangsten af Havvandets mikroskopiske
Organismer, men endog tilnærmelsesvis angav
Mængden af Organismer i en bestemt given
Vandmasse. I Tilslutning til Undersøgelserne i
Østersøen udgik 1889 fra Kiel Der
Deutsche Planktonexpedition, der havde
til Formaal at gennemforske Atlanterhavet,
udelukkende med Henblik paa dettes Plankton,
dets hydrografiske og kemiske Forhold, og søge
at udrede Planktonets Afhængighed af disse
ydre Forhold; det store Udbytte nedlagdes i
Værket: »Ergebnisse der Plankton-Expedition
der Humboldt-Stiftung«, som endnu (1930)
udkommer. Med denne Ekspedition var i
Virkeligheden de m. v. E. førte ind paa en helt ny
Bane, et nyt Begreb var fastslaaet, en ny
Metodik var skabt, og de følgende m. v. E.
delte i Almindelighed deres Tid og Arbejdskraft
nogenlunde ligelig mellem Undersøgelsen af
Havbundens og Havvandets organiske Liv. Da
det endvidere viste sig, at Planktonet var
Næringsmiddel for flere af vore økonomisk
vigtige Fisk, særlig Silden, knyttedes de
videnskabelige Havundersøgelser paa Grund heraf
nærmere til de praktiske Fiskeriundersøgelser,
hvorved de fik en mere almenfattelig Basis og
langt større Almenbetydning. Af mere rent
videnskabelig Betydning blev den i Aarene
1898—99 fra Tyskland udsendte
Valdivia-Ekspedition, der hjembragte store Samlinger
af Dybhavsorganismer fra Atlanterhavet og det
indiske Ocean. Denne Ekspedition, der lededes
af Professor C. Chun, var udstyret med en
meget stor Stab af Zoologer og Botanikere og
der foreligger en lang Række Publikationer,
der endnu (1930) ikke er afsluttede.
Af maritime videnskabelige Undersøgelser i de
sidste Tiaar af det 19. Aarhundrede maa i
øvrigt især fremhæves Fyrsten af
Monaco’s Togter, der gennemførtes indtil et godt
Stykke ind i det 20. Aarhundrede. Det var især
Middelhavets og Atlanterhavets Dyreverden, der
paa disse Togter blev gjort til Genstand for
Undersøgelse, men et enkelt Togt udstrakte sit
Omraade til de arktiske Have. Ekspeditionerne
blev udført med Skibene »L’Hirondelle«,
»Princesse Alice I« og »Princesse Alice II«, og
Fyrsten af Monaco, der var en udpræget
Foregangsmand paa Havforskningens Omraade, har
gjort sig fortjent ved Konstruktionen af meget
sindrige Apparater, anvendelige til Fangst paa
store Havdybder (Dybhavsruser o. a.). Af
andre Ekspeditioner fra dette Tidsrum kan
anføres Siboga-Ekspeditionen, der
under Ledelse af Professor Max Weber
(1899—1900) udsendtes af den hollandske Regering
til Farvandene omkring det malayiske
Arkipelag, samt den belgiske Sydpolarekspedition
(Baron de Guerlache) med »Belgica« i
Aarene 1897—99.
De maritime Undersøgelser i de nordiske
Lande havde allerede i den sidste Halvdel af
det 19. Aarhundrede givet Anledning til
Udsendelse af større videnskabelige Ekspeditioner. I
3 paa hinanden følgende Somre (1876—78)
udsendtes saaledes Den norske
Nordhavsekspedition (s. d.), der undersøgte det
hele Nordhav Vest og Nord for Norge, fra Syd
for Island og Færøerne til Jan Mayen,
Spitsbergen og Bjørneøen. Af stor Betydning for
Kendskabet til de hydrografiske Forhold i
Polarhavet, Kystliniens Beliggenhed, Havisen
o. s. v., blev ogsaa den mærkeligste og
resultatrigeste af alle Nordpolsekspeditioner,
nemlig Nansen’s Fart med »Fram« 1893—96. Om
denne samt andre polare Ekspeditioner
henvises til Nordpolsekspeditioner. I
1893 paabegyndte Professor Joh. Hjort
aarlig at anstille hydrografiske og biologiske
Undersøgelser over Fiskeriforholdene langs Norges
Kyster, hvorfor der i en Aarrække blev
udsendt videnskabelige Ekspeditioner i de
tilstødende Have.
Fra svensk Side paabegyndte Torell og
Nordenskjöld deres Polarekspeditioner,
hvorved Dybdeforhold og Dyreliv, særlig i
Havene omkring Spitsbergen, nærmere
undersøgtes; den berømteste svenske Ekspedition blev
Vega-Ekspeditionen, som i Tiden fra
Juni 1878 til Juli 1879 med Nordenskjöld
som videnskabelig Leder og Palander som
Skibschef sejlede Nord om Asien og paaviste
Nordøstpassagen; ved denne Rejse blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
