Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lateranforliget - Latex - Lathom - Latiano - Latisana - La Tombelle, F. de - La Tour du Pin - La Trobe - Lats - Lattun - Lattveeschi - Latvija - Laub, T. L. - Lauban - Laube, G. K. - Lauber, Joseph - Laudal - Lauenburg - Laufen - Laufenburg - Laufon - Laun - Launceston - Laune, de - Launis, Armas - Laurberg - Laureacum - Laurens - Laurenstown - laurentinsk Plateau - Laurentsen, Peder - Lauria - Lauridsen, P. - Laurin - Laursen, L. R. - Laursen, N. J. - Laurvigen - Lauræus, A. - Lausanne - Lausche - Laus Pompeja - Lautenthal - Lauterbrunnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italien ved Garantiloven havde forpligtet sig
til at udrede, men som Pavestolen aldrig har
hævet. Medens det nævnte Guldlirebeløb nu
svarer til c. 11,9 Mill. Papirlire, beløber den
aarlige Rente af den nye Erstatningssum efter
Rentefoden for italienske Statsobligationer sig
til 87,5 Mill. Lire, saa at Paven efter denne
Beregningsmaade fremtidig faar 7 à 8 Gange
saa meget som fastsat i Garantiloven. Lægger
man derimod Rente og Rentesrente til de
aarlige Ydelser, der ikke er hævet i 58 Aar, kunde
Paven alene paa dette Grundlag forlange
henved 4 Milliarder Lire, men faar ikke engang
det halve, idet Affindelsens Kapitalværdi efter
Obligationskursen kun udgør c. 1580 Mill. Lire.
Det samtidig med Traktaten og
Finansaftalen indgaaede Konkordat udvider
betydeligt Kirkens Virksomhed i Italien, f. Eks. ogsaa
i Hær og Flaade, og giver Regler for
Udnævnelse af Risper og Ærkebisper, der skal
aflægge Troskabsed til den italienske Stat, dens
Konge og Regering. Kirken faar Indflydelse
paa Religionsundervisningen ogsaa i
Mellemskolen, og de kirkelige Organisationer og den
frie Forvaltning af Kirkegodset anerkendes. Af
stor praktisk Betydning er Bestemmelsen om,
at kirkelig Vielse fremtidigt anses for gyldig i
Italien, hvor hidtil borgerlig Ægteforening har
været tvungen. Den borgerlige Vielse vedbliver
dog at bestaa for dem, der ønsker det.
Separation skal som før ske for de borgerlige
Myndigheder, men Sager om et kirkeligt indgaaet
Ægteskabs Ugyldighed skal afgøres af de
kirkelige Domstole (kanonisk Ret kender ikke
egentlig Skilsmisse). (Litt.: De tre
Overenskomsters Tekst er bl. a. trykt, paa Italiensk og
Tysk, i »Die Lateran-Verträge zwischen dem
Heiligen Stuhl und Italien« [Freiburg 1929], paa
Fransk i Pertinax, Le partage de Rome
[Paris 1929]. Se endvidere Yves de la
Brière m. fl., Les accords du Latran [Paris
1930]; Samme i Revue de droit international
et de législation comparée, 3. Serie. X, S.
123—158 [Paris og Haag 1929]; Louis Tostain,
Le traité politique du Latran et la personnalité
en droit international public [Paris 1930];
Gustav Rasmussen i »Tidsskrift for dansk
Folkeoplysning« [1929], II, S. 619-27).
G. R.
Latex, se Kautsjuk.
Lathom, (1927) 8141 Indb.
Latiano, (1925) 9317 Indb.
Latisana, (1925) 7249 Indb.
La Tombelle, F. de, d. Aug. 1928 i
Dordogne.
La Tour du Pin, se Isère.
La Trobe, (1920) 9484 Indb.
Lats, lettisk Værdiangivelse; 1 L. = 1
Guldfranc.
Lattun, d,, s. s. Latun.
Lattveeschi, d. s. s. Letter.
Latvija, d. s. s. Letland.
Laub, T. L., d. 4. Febr 1927.
Lauban, (1925) 15893 Indb.
Laube, G. K., fratraadte sit Embede 1910
og døde 1923 i Prag.
J. P. R.
* Lauber [’la^ubər, lo’bæ.r], Joseph,
schweizisk Musiker, f. 25. Decbr. 1864 ved
Luzern, en anset Kompositionslærer i Genève. 1928
gav L. en Kompositionsaften i Kjøbenhavn. Hans
Værker er mest instrumentale (for Orkester,
Kammermusik og Klaver), delvis ogsaa vokale
(navnlig Kor og Sange) samt en enkelt Opera
(»Hexe«).
W. B.
Laudal, Herred, Mandal Sorenskriveri,
Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke.
Areal 97,7 km2. Antagen Formue 1927 var 2,7
Mill. Kr. og Indtægt 368000 Kr.
M. H.
Lauenburg, (1925) 17063 Indb.
Laufen, 2) i Kantonnet Zürich, (1921) 827
Indb.; 3) i Kantonnet Bern, (1921) 2508 Indb.
Laufenburg, (1921) 1541 Indb.
Laufon, d. s. s. Laufen 2).
Laun, (1921) 11698 Indb.
Launceston, (1927) 3866 Indb.
Laune, de, d. s. s. Delaune.
* Launis, Armas, finsk Musiker, f. 22. Apr.
1884 i Tavastehus, Elev af Sibelius og J. Krohn,
har komponeret Operaer (i egenartet finsk Stil),
Kantater, Kammermusik og Sange samt været
beskæftiget med Studiet af finske og laplandske
Folkemelodier, hvorom L. har udgivet nogle
videnskabelige Skrifter.
W. B.
Laurberg, Stationsby,
Randers—Aarhus-Banen, 587 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Laureacum, d. s. s. Lauriacum.
Laurens, Laurenstown, (1920) 4629 Indb.
Laurenstown, d. s. s. Laurens.
laurentinsk Plateau, se Ontario.
* Laurentsen, Peder, dansk Reformator,
f. c. 1490, d. 1552, var oprindelig
Karmelitermunk og Elev af Poul Helgesen (s. d.), gik
senere over til Lutherdommen og virkede siden
1529 i Malmø, hvor han 1530 udgav den
saakaldte »Malmøbog«, en Redegørelse for den
reformatoriske Ordning i denne By og et af de
værdifuldeste Bidrag til Belysning af
Brydningen mellem den gamle og nye Tro. Sine Dage endte
han som Lektor ved Lunds Domkirke. (Litt.:
H. F. Rørdam’s Udgave af »Malmøbogen«
[1868]).
C. S. P.
Lauria, (1925) 10635 Indb.
Lauridsen, P., d. 14. Maj 1923.
Laurin, 1) K. G. J. 1911 udkom »Människor«,
1915 »Konsten i Sverige«, endvidere skrev L.
»Nordisk konst« (3 Bind, 1921—26).
2) T. O., stiftede 1911 sammen med
Kronprins Gustaf Adolf Foreningen »Nationalmusei
vänner«.
A. Hk.
Laursen, L. R., udnævntes til Rigsarkivar
1924.
P. B. G.
Laursen, N. J., var Medlem af Folketinget
fra 1910 til 1926 og Formand for
Finansudvalget 1920-24.
L. M.
Laurvigen, Grevskab, se Larvik
Grevskab.
Lauræus, A., d. s. s. Laureus, A.
Lausanne, 75100 Indb. (1927). I L. afholdtes
1922—23 en af Efterkrigstidens mange
Konferencer, og her sluttedes 10. Novbr. 1923
Freden mellem Tyrkiet og England, Frankrig,
Italien, Japan og Grækenland. (Se
Verdenskrigen, S. 867, Sp. 1 f. n.).
W. P.
Lausche, se Sachsen, S. 752.
Laus Pompeja, se Lodi.
Lautenthal, (1925) 2333 Indb.
Lauterbrunnen, 2593 næsten udelukkende
tysktalende og protestantiske Indb. (1920).
W. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
