- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lancaster - Lanciano - Lancut - Land - Land, nordre - Land, søndre - Landau - Landau, E. - Landau, M. - Landberg, C. - Landboforeninger - Landbohøjskolen - Landborgen - Landbrugsforeninger - Landbrugshandel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lancaster, By i det nordvestlige England,
(1927) 41160 Indb.

Lanciano, (1925) 20766 Indb.

Lancut, (1921) 12119 Indb.

Land (eller Landsveit).
Sandstrækningerne fra de senere Aar er man ved
Tilplantning nu begyndt at opdyrke. Dette synes at
ville lykkes.
B. Th. M.

Land, nordre, Herred, Vestoplandene
Politidistrikt. Areal 368,5 km2. Antagen Formue
12,9 Mill. Kr. og Indtægt 1,9 Mill. Kr. (Litt:
Oluf Kolsrud, »Landingsboka. Bind II. Fra
gamle dager« [1924]).
M. H.

Land, søndre, Herred, Vestoplandene
Politidistrikt. Areal 497 km2 med 3700 Indb.
Antagen Formue 1927 var 20,8 Mill. Kr. og
Indtægt 2683000 Kr. (Litt.: Oluf Kolsrud,
»Landingsboka. Bind II. Fra gamle dager«
[1924]).
M. H.

Landau, (1925) 14335 Indb.

Landau, E., har i 1927 udgivet »Vorlesungen
über Zahlentheorie«, et større Værk i 3 Bind.

Landau, M., d. i Wien 10. Jan. 1918.

Landberg, C., d. 20. Juli 1924.

Landboforeninger. Den stadigt voksende
Tilslutning, der har præget L.’s Udvikling,
naaede et Højdepunkt, baade hvad
Foreningernes Antal og deres Medlemsantal angaar, i
Aarene kort efter Verdenskrigens Slutning; men
under de vanskelige økonomiske Forhold for
Landbruget i de følgende Aar indtraadte der
ikke blot en Standsning i denne Vækst, men
endog en lille Tilbagegang, der dog utvivlsomt
vil vise sig kun at være af forbigaaende Natur.
Medens der saaledes i 1922 fandtes 137 L. med
omtrent 116000 Medlemmer og c. 500000 Kr. i
samlet aarlig Indtægt af Medlemsbidrag, er der
nu (1930) 134 L. med c. 108700 Medlemmer
og c. 450000 Kr. i samlet aarlig Indtægt af
Medlemsbidrag. De lokale L. er — paa nær
nogle ganske faa mindre Foreninger —
Deltagere i de provinsielle Fællesforeninger, hvoraf
Foreningen af jydske L. nu (1930)
omfatter 88 L. med c. 69700 Medlemmer. De
samvirkende L. i Sjællands Stift
23
L. med c. 17300 Medlemmer, De
samvirkende L. i Fyns Stift
14 L. med c. 13500
Medlemmer, og De samvirkende
lolland-falsterske L.
4 L. med c. 5100
Medlemmer. L. modtager Statstilskud til en Del af
deres Virksomhed, bl. a. til Lønning af
Konsulenter, Planteavlens Fremme, Præmier ved
Dyrskuer m. v. Dette Tilskud ydes med
henholdsvis Halvdelen, 3/10 og 4/10 af de kontante
Beløb, som L. selv har anvendt til de
paagældende Formaal.
H. M. Knudsen.

Landbohøjskolen. Antallet af Studerende
var i Tiaaret 1918—27 gennemsnitlig 522 og i
Aaret 1928 606.

Landborgen, Västra, Östra, se Öland.

Landbrugsforeninger. De senere Aars
vekslende Produktionsforhold som Følge af
Verdensøkonomiens Udvikling har ogsaa vist deres
Indflydelse paa L.’s Trivsel. Bl. a. som Følge
af Vanskelighederne for Hesteeksporten til det
gamle tyske Marked har der saaledes fundet en
stærk Tilbagegang Sted i de senere Aar for
Hesteavlsforeningerne, hvoraf der
nu (1930) findes c. 200 med c. 17000
Medlemmer og c. 270 Hingste. Ogsaa for
Kvægavlsforeningerne, hvoraf der findes 1076 med
c. 26800 Medlemmer og 1281 Tyre, har der i
de senere Aar været nogen Tilbagegang. Af
Mejeriforeninger findes der nu 23 med
i alt 1370 Mejerier, og af
Gedeavlsforeninger 123. Forstaaelsen for Betydningen
af Kontrolforeninger, hvoraf der nu
(1930) findes 1336 med 41759 Medlemmer med
545833 Køer, og af
Regnskabsforeninger, hvoraf der findes 77 omfattende 4347
Landbrug, er i stadig Vækst. I de seneste Aar
er Arbejdet for Husdyrtuberkulosens
Bekæmpelse i stigende Grad optaget af L., dels i
selvstændige Organisationer og dels og især i
Mejerikredse.

Under de senere Aars vanskelige Forhold er
der med Statens Støtte oprettet særlige
Driftslaaneforeninger. I Henhold til
Lovene af 18. Marts 1925 og af 4. Apr. 1928
kan der af Staten ydes Laan til
Driftslaaneforeninger for mindre
Jordbrugere
til Hjælp ved Indkøb af
Driftsmidler (Heste, Kreaturer, Avlssvin og
Landbrugsredskaber), og Medlemmerne maa da hæfte for
Foreningens Forpligtelser med en vis begrænset
Garanti. Laanene, der kun gives til Ejere eller
Brugere af Ejendomme, hvis Jordværdi ikke
overstiger 12000 Kr., maa højst være 1000
Kr. og skal tilbagebetales i Løbet af 3 Aar.
Laanet til en Forening forrentes med 4 1/2 %
aarlig; det er afdragsfrit i et Aar og af drages
derefter med 1/10 aarlig. I 1929 fandtes 80 af
saadanne Foreninger. Til Udlaan til
Driftslaaneforeninger for Ejere eller
Brugere af Landejendomme
(uden
Begrænsning under Hensyn til
Ejendomsstørrelsen) blev der af Erhvervenes Laanefond
stillet Midler til Raadighed ved Lov af 31. Marts
1928, jfr. Lov af 3. Decbr 1928. Foreningernes
Formaal skal være at yde Medlemmerne
midlertidige Driftslaan til Dækning af Agerbrugets
løbende Driftsudgifter. Hver Forening maa
have mindst 30 Medlemmer med Raadighed
over en samlet Jordværdi paa mindst 300000
Kr., og Medlemmerne hæfter solidarisk for
Foreningens Forpligtelser. Laanet til en Forening
maa som Regel ikke være over 10 % af den
samlede Jordværdi og til et Medlem som Regel
ikke over 15 % af vedkommende Ejendoms
Jordværdi. Laanene forrentes med en forud for
Laanets Ydelse fastsat Rente, de er afdragsfri
i de første 2 Aar og afdrages derefter med
1/10 aarlig. I Slutningen af 1929 var der
oprettet 172 af disse Foreninger.

Af Husmandsforeninger, der er
omtalt i en særlig Artikel, finder des nu 1227
Foreninger med c. 80800 Medlemmer.
H. M. Knudsen.

Landbrugshandel. Efter Verdenskrigen er
der foregaaet en meget betydelig Udvikling af
den internationale Omsætning med
Landbrugsprodukter. Medens Handelen med og Forbruget
af Brødkorn ikke er steget ret meget mere,
end Befolkningsforøgelsen betinger, og der for
de to vigtige Kornsorter, Byg og Havre, endog
har været en stærk Tilbagegang i
Verdenshandelen, er det særlig den internationale
Handelsomsætning med forædlede Husdyrprodukter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free