Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 627 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristensen, Tom - Kristensen, W. B. - Kristiania - Kristiania - Kristiania Stift - Kristiansand - Kristiansand Stift - Kristianstad - Kristianstads Län - Kristiansund - Kristiinankaupunki - Kristinehamn - Kristinestad - Kristrup - Kriti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremmarch. Typerne er gammelkendte, men
stemt op i en moderne Kolorit; Bogen indgaar
i Rækken af de Københavns-Skildringer, der
spiller mellem Dekadence og Barbari, og skruer
Tanke- og Stemningslivet fast i Tilstande, der
minder om 1890’ernes. Efter den lille
Digtsamling »Mirakler« (1922) har K. i Johs. V.
Jensen’s Fodspor søgt Udløsning og Rodfæstelse
for sine Kræfter i Digtning fra Rejser til
Østasien og Spanien — Digtsamlingen
»Paafuglefjeren« (1922), Romanen »En Anden« (1923) om
en Danskers to Tilværelser i København og i
Kina, forenet i en fastformet indre
Meningsløshed og en sproglet Strøm af ydre
Tildragelser. Dette Livssyn er fortsat i »En Kavaller
i Spanien« (1926). Digtsamlingen »Verdslige
Sange« (1927) ændrer med sine københavnske
Digte intet i Billedet af hans fremragende
kunstneriske Personlighed, som med sin stærke
Sans for Holdning dog savner et Tankeindhold
ud over det ordinære og tidstypiske, og en
Lyst til at lade sin Karakters og Intelligens’
Kræfter trænge gennem det Stof, han
bearbejder med sprogteknisk Dygtighed. De samme
Egenskaber har han lagt for Dagen i en
overfladesikker, perspektivløs litterær Kritik i
»Politiken« (1924—27) og »Tilskueren«.
E. F-n.

Kristensen, W. B., udgav »De loofhut en
het loofhuttenfeest in den Egyptischen cultus«
(1923) og »Livet fra Døden. Studier over
ægyptisk og gammel græsk Religion« (1925).
Wt. K.

Kristiania. Rettelse, S. 693, Sp. 2, L. 18 f.
o.: 59° 51’ 44’ læs: 59° 54’ 44"

Kristiania, se Oslo (Suppl.).

Kristiania Stift, se Oslo
Bispedømme (Suppl.).

Kristiansand, Stiftsstad i Agder
Bispedømme, (1929) 18500 Indb., Areal 16,04,
Levendefødte (1928) 419, deraf 8 uægte. I 1928
udvandrede 159: Fattigunderstøttede
Hovedpersoner i 1926 var 758, og Fattigkassens
Nettoudgifter i samme Aar var 440000 Kr. —
Udførselen bestaar af Trælast og Trævarer samt
Fisk og Fiskevarer. For 1928 udgjorde
Indførselsværdien 16,4 Mill. Kr. og Udførselsværdien
var 16,7 Mill. Kr., deraf Trælast og Papir 6,3
Mill. Kr. og Fiskevarer 1,4 Mill. Kr.
Handelsflaaden bestod Aar 1927 af 20 Dampskibe
paa tilsammen 17173 Brutto-T., 10 Motorfartøjer
paa tilsammen 444 t og 2 Sejlskibe paa 1024 t.

De faste Ejendommes Skattetakst i 1928—29
var 52,7 Mill. Kr. Den antagne Formue var 57,3
Mill. Kr. og Indtægt 20,5 Mill. Kr. med 6300
Skatteydere. Den skatbare Formue var 13,2 Mill.
Kr., og der blev udlignet i alt 2,8 Mill. Kr.,
deraf paa Indtægten 2,2 Mill. Kr. Bykassens
Laanegæld pr. 30. Juni 1927, heri ikke
medtaget de fælles kommunale Elektricitetsværkers
Laanegæld, var 24,3 Mill. Kr. Ved
Stortingsvalgene i 1927 var der 10100
Stemmeberettigede, deraf stemte 72,1 %. Ved den nye
Hærordning af 1930 blev K.’s Befæstninger paa
Odderøen m. v. nedlagt.

K. staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse
med alle norske Kystbyer samt Fredrikshavn,
Kjøbenhavn, Hamburg, Amsterdam, Antwerpen,
Havre, London, Hull, Leith m. fl. samt New
York. Til Lands staar Byen ved Jernbane i
Forbindelse med Byglandsfjord i Sætersdalen
(78 km) og ved Automobilruter med
Drangsholt (25 km), Birkeland (36 km), Laudal (45
km), Aaseral Hotel (113 km), Søgne (18 km),
Engesland (54,5 km), Høvåg—Lillesand (42
km), Øvrebø (23 km), Herefoss (52 km), Mandal
(47 km), Grovane (20 km), Vennesla (22 km),
Arendal (92 km) og Mandal-Flekkefjord (147
km). Strøget Sund gaar i eet med Byen og
havde (1920) 2164 Indb., Mebø 330, Skaalevik 295,
Ytre Augland 146 og Kjære 124. (Litt.: E.
Jensen, »K. Krønike. Agders Historielag« [K.
1919]).
M. H.

Kristiansand Stift, se Agder
Bispedømme (Suppl.).

Kristianstad, (1928) 13285 Indb. 1926
fandtes 42 Fabrikker med 1140 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 22,4 Mill. Kr. 1926 ankom
til Havnen 870 Skibe med 289193 Nettotons.
Handelsflaaden omfatter 1 Skib paa 823
Nettotons.
M. H-n.

Kristianstads Län, (1928) 246222 Indb.
(221864 paa Landet, 24358 i Byerne), 39 pr.
km². Lenet deles retslig i 7 Domsagor og 7
Tingslag. Der er 4 Købstæder, 3 Flækker
(Köpingar), 143 Landkommuner, 21
Municipalsamhällen og 6 Fogderier.
M. H-n.

Kristiansund, (1929) 15198 Indb., Areal 8,80
km². Levendefødte (1928) var 230, deraf uægte
8, s. A. udvandrede 52. I 1927 var der 946
fattigunderstøttede Personer, og Fattigkassens
Nettoudgifter var 370000 Kr. Handelsflaaden
bestod i 1927 af 30 Dampskibe paa tilsammen
3916 Brutto-T., 45 Motorfartøjer paa tilsammen
2400 t og 60 Sejlskibe paa tilsammen 3985 t.
Toldintraderne udgjorde samtidig 900000 Kr. og
Indførselsværdien var 6,3 Mill. Kr.,
Udførselsværdien var 20,0 Mill. Kr., heraf Trælast,
Træmasse og Papir for 0,8 Mill. Kr., Fiskevarer for
18,9 Mill. Kr. De faste Ejendommes Skattetakst
var 39,3 Mill. Kr. For Skatteligningen 1928—29
var den antagne Formue 29,0 Mill. Kr. og
Indtægt 12,1 Mill. Kr. med 5700 Skatteydere. Den
udlignede Kommuneskat udgjorde 1,8 Mill. Kr.
Bykassens Laanegæld pr. 30. Juni 1927, heri
ikke medtaget de fælles kommunale
Elektricitetsværkers Laanegæld, var 25 Mill. Kr. Til
Stortingsvalget i 1927 var der 8200
Stemmeberettigede, hvoraf stemte 75,0 %. (Litt.:
H. A. Neeraas, »K. i ældre og nyere Tid«
[1905]; E. Sundt, »K., Klipfiskeeksportens By«
[1907]).
M. H.

Kristiinankaupunki, d. s. s. Kristinestad.

Kristinehamn, (1928) 12287 Indb. 1926
fandtes 34 Fabrikker med 822 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 8,6 Mill. Kr. Havnen, som
er den næststørste ved Vänern, blev 1926
anløbet af 785 Skibe med 122658 Nettotons.
Hjemmehørende i K. var samme Aar 17 Skibe med
14177 Nettotons.
M. H-n.

Kristinestad, finsk Kristiina eller
Kristiinankaupunki, har (1927) 3420 Indb.
hvoraf 2/3 svensktalende.
M. H-n.

Kristrup. Sognet havde 1915 2824 Indb.,
hvoraf 890 i Sognebyen; denne tillige med Byen
Strømmen samt Bebyggelserne
Kristrupvej og Aarhusvej danner en næsten helt
sammenhængende Forstad til Randers
Købstad med tilsammen 2106 Indb.
M. S.

Kriti, d. s. s. Kreta.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>