Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kellogg-Pagten - Kells - Kel Oui - Kelovier - Kelso - Kelspær - Keltringelatin - Kelvineffekt, termoelektrisk - Kemal Pascha Ghasi, Mustafa - Kemenat - Kemengeh - Kémi - Kemijärvi - Kemismus - Kemiträsk - Kemmel - Kemmenon - Kemp, J. Th. v. d. - Kempe, F. K. - Kempen - Kempen - Kempff, Wilhelm - Kemp Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indgaaende Meningsudvekslinger, der
offentliggjordes, medens Forhandlingerne stod paa, blev
K. derefter underskrevet i Paris af Frankrig og
Nordamerika, Storbritannien, Irland og de
britiske Kronlande, Tyskland, Italien og Japan,
hvortil paa fransk Initiativ kom Belgien, Polen
og Tschekkoslovakiet. I Traktatens Artikel 1
fordømmer disse Magter »at gribe til Krig til
Afgørelse af mellemfolkelige Tvistigheder og giver
i deres indbyrdes Forhold Afkald paa Krig som
Middel for national Politik«. I Artikel 2
anerkender Magterne, »at ingen mellem dem
opstaaende Stridigheder og Konflikter af
hvilkensomhelst Art; eller Oprindelse nogensinde skal søges
bilagt eller afgjort ved andre Midler end
fredelige«.
K.’s politiske Betydning har fundet Udtryk i,
at den ikke blot hurtigt blev ratificeret af De
Forenede Stater og de øvrige Signatarmagter,
saa at den kunde træde i Kraft den 24. Juli
1929, men med faa Undtagelser (Argentina,
Brasilien, Chile og andre sydamerikanske Stater)
er blevet tiltraadt af næsten alle andre Lande
(hidtil 56, deriblandt ogsaa Danmark, Island,
Norge og Sverige). Dens retlige Virkninger
viser sig i flere Henseender, hvoraf den
vigtigste er den at gøre det retsstridigt at begynde
Krig. Traktaten om Forbud mod Krig udfylder
herved Pagten for Folkenes Forbund, som ikke
i alle Tilfælde udelukker Angrebskrig. K.
adskiller sig ogsaa derved fra
Folkeforbundspagten, at den ikke indeholder positive
Bestemmelser om Tvangsforanstaltninger mod den Stat,
som krænker den. For at tilvejebringe mere
Overensstemmelse mellem de i K. nedlagte
Grundsætninger og Forbundspagtens Regler har
et dertil indkaldt internationalt Udvalg i Genève
Marts 1930 stillet Forslag om en Række
Ændringer i Pagtens Forskrifter.
K. afskærer ikke et Land fra at sætte sig til
Modværge mod et Overfald (Nødværgeretten).
Endvidere gælder det, som det udtales i
Traktatens Indledning, at den Magt, »der herefter
maatte søge at fremme sine nationale
Interesser ved at gribe til Krig, bør fortabe de af
Traktaten flydende Goder«. Et Brud paa
Traktaten frigør med andre Ord de øvrige
kontraherende Magter for deres Forpligtelser til at
bevare Freden overfor den fredsbrydende Stat.
Heri ligger for det Land, som trods K.
begynder Krig, en Risiko, der efter
Omstændighederne kan virke som Tvang til at opretholde
Freden.
Det omtvistede Spørgsmaal, om en Stat, der
begynder Krig i Strid med K., derved sætter
sig selv uden for Lov og Ret, saaledes at de
almindelige Regler om Krigsførelsen ikke
gælder for dens Vedkommende (Læren om Krigens
egentlige outlawry, mise hors la loi,
»Aechtung«), maa besvares benægtende. At begynde
en saadan Krig er retsstridigt og kan medføre
Erstatningspligt, ja føre til den traktatbrydende
Stats Ødelæggelse; men denne Stat bliver ikke
derved retsløs, og det bliver ikke berettiget at
tilsidesætte gældende Regler om Krigens
Førelse. Krigsforbudstraktaten rejser ligesom
Folkeforbundspagten ogsaa Spørgsmaalet om
Neutralitetens Opretholdelse under fremtidige
Krige, de være sig ulovlige ifølge K. eller ej.
Hvor uklar den neutrale Stats Stilling i
Fremtiden end er, kan det dog ikke antages, at selve
Neutralitetsbegrebet er bortfaldet ifølge K.
saalidt som efter Pagten for Folkenes Forbund,
der ikke retligt forpligter Forbundets
Medlemmer til mod deres Vilje at deltage i militære
Tvangsforholdsregler, og som ikke omfatter alle
Magter. — Angaaende Moskva-Overenskomsten om
K.’s Ikrafttrædelse i visse Lande, se
Litvinof-Protokollen (Suppl.). — (Litt.: James P.
Shotwell, War as an Instrument of National
Policy [New York 1929], ogsaa paa Fransk: Le
pacte de Paris [Paris 1930]; Georg Cohn i
»Juridisk Tidsskrift« 1929, S. 1—60; Karl
Strupp, »Der Kellogg-Pakt im Rahmen der
Kriegsvorbeugungsrecht« [Leipzig 1928]; talrige
Afhandlinger i folkeretlige Tidsskrifter, saaledes
af Shotwell, Lechartier og Politis i
L’esprit international [Paris 1928 og 1929];
Gustav Rasmussen i »Gads Danske Magasin«
1928, S. 556-569 og 1929, S. 379-386).
G. R.
Kells, (1926) 5024 Indb.
Kel Oui, se Tuarek.
Kelovier, se Sahara, S. 779.
Kelso, (1927) 3162 Indb.
Kelspær, d. s. s. Skotspær.
Keltringelatin, se Rotvælsk.
Kelvineffekt, termoelektrisk,
Thomson-]oule-Effekt, se
Termoelektricitet.
* Kemal Pascha Ghasi, Mustafa (f. 1880),
tyrkisk Statsmand, udmærkede sig først som
Officer i Verdenskrigen, hvor han steg til
General, og gjorde sig 1919 til Fører for den
nationale Rejsning i Anatolien. Udnævnt til
Overgeneral 1920 ledede han Tyrkernes nye
Sejrvindinger over Grækerne, og efter Oprettelsen
af den tyrkiske Republik 23. Oktbr. 1923 blev
han dens Præsident, vedblev samtidig at være
Overgeneral og er at betragte som det
genopstandne Tyrkis Diktator.
H. J-n.
Kemenat, se Riddervæsen, S. 156.
Kemengeh, se Strygeinstrumenter.
Kémi, (1926) 3180 finsktalende Indb.
* Kemijärvi [’ke-], Sø i det nordlige
Finland, gennemstrømmes af Kemi Elv.
M. V.
Kemismus, se Kemi, S. 769.
* Kemiträsk, svensk Navn for Kemijärvi.
Kemmel, se Verdenskrigen, S. 788.
Kemmenon, se Cevennerne.
Kemp, J. Th. v. d. Rettelse, Sp. 2, L. 17
f. o.: af læs: of
Kempe, F. K., skænkede i 1917 til
Arbejdernes Pensionskasse ved de Kempeske
Virksomheder 300000 Kr.; d. 26. Maj 1924.
Kempen, (1925) 8222 Indb.
Kempen, d. s. s. Campine.
* Kempff, Wilhelm, tysk Pianist, f. 25.
Novbr. 1895 i Jüterbog, Elev af »Højskolen« i
Berlin, uddannet til fremragende Orgel- og
Klavervirtuos, i hvilken sidste Egenskab K.
ogsaa er optraadt i Kjøbenhavn (Speciale:
Koncert-Improvisationer); K. har desuden allerede
en ret omfattende Kompositionsgerning bag sig
(Symfonier, Kammermusik, Korværker etc.).
W. B.
* Kemp Land, Landstrækning paa
Nordkysten af Østantarktis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
