Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 575 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalifornien - Kalifornien - Kalikut - Kalinefelin - Kaliniamot - Kali San - Kalisch - Kalisz - Kaliumamalgam - Kaliumarseniat - Kaliumarsenit - Kaliumaurat - Kaliumdioxyd - Kaliumferrat - Kaliumilte - Kaliumklorit - Kaliumkobolticyanid - Kaliumkoboltinitrit - Kaliumkoboltosilikat - Kaliummonosulfid - Kaliumperruthenat - Kaliumruthenat - Kaliumtetraoxalat - Kaljubieh - Kalk, læsket - Kalk, normalt - Kalk, tertiært - Kalkandelen - Kalkar, C. A. H. - Kalkar, K. O. H. T. - Kalksilikathornfelse - Kalkstenbreccie - Kalkstenkonglomerat - Kalkutta - Kallehave - Kallenberg, E. A. - Kalliste - Kallmorgen, F. - Kallografi - Kallstenius, Edvin - Kallstenius, G. S. N. - Kalman, Emmerich - Kalmany - Kalmar - Kalmar län - Kalmúkker, hvide - Kalmúkkernes autonome Omraade - Kalocsa - Kalpentin - Kalskrep - Kalsø - Kalter, Sabine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstaden er Sacramento (68795 Indb. 1922),
men den største By er Los Angeles, 634866
Indb. (1922).
W. P.

Kalifornien, Nedre K., deles fra 1921 i
2 Territorier: Den nordlige Del af Baja
California med et Areal af 70028 km² og 23537
Indb. (1921) eller 0,3 pr. km².
Regeringshovedsæde i Mexicali (6782 Indb.). Den sydlige Del
af Baja California, 74066 km² med 39294 Indb.
eller 0,5 pr. km², hvis Hovedsæde er La Paz
(7271 Indb.).
W. P.

Kalikut har, med Garnisonen, 82334 Indb.
(1921), hvoraf 48048 Hinduer, 29153
Muhammedanere, 4998 Kristne.
W. P.

Kalinefelin, d. s. s. Kaliofilit.

Kaliniamot, se Java, S. 857.

Kali San, se Japan, S. 806.

Kalisch, (1921) 57909 Indb.

Kalisz, polsk Navn for Kalisch (s. d.).

Kaliumamalgam, se
Kvægsølvlegeringer.

Kaliumarseniat, se arsensure Salte.

Kaliumarsenit, se arsensyrlige Salte.

Kaliumaurat, se Guldoxyder.

Kaliumdioxyd, d. s. s.
Kaliumperoxyd.

Kaliumferrat, se Jernsyre.

Kaliumilte, d. s. s. Kaliumoxyd.

Kaliumklorit, se Klorsyrling.

Kaliumkobolticyanid, se
Koboltocyanid.

Kaliumkoboltinitrit, se
Koboltnitriter.

Kaliumkoboltosilikat, se
Koboltsilikater.

Kaliummonosulfid, se Kaliumsulfid.

Kaliumperruthenat, se Ruthenium.

Kaliumruthenat, se Ruthenium.

Kaliumtetraoxalat, d. s. s. Syresalt.

Kaljubieh, (1927) 557302 Indb.

Kalk, læsket, d. s. s.
Kalciumhydroxyd.

Kalk, normalt, se Kalciumfosfat.

Kalk, tertiært, se Kalciumfosfat.

Kalkandelen, (1921) 15109 Indb.

Kalkar, C. A. H. Sp. 1, L. 21 f. n., efter
1886 tilføjes: Efter Faderens Død (1812) kom
han i Huset hos sin Svoger, Kancelliraad M.
Delbanco i Kjøbenhavn. — Rettelse, Sp. 2, L.
13 f. o.: Helweg læs: Helveg - Sp. 2, L. 6 f.
n.: J. læs: T.

Kalkar, K. O. H. T., d. 6. Jan. 1926.

Kalksilikathornfelse, se
Kontaktmetamorfose.

Kalkstenbreccie, d. s. s. Kalkbreccie.

Kalkstenkonglomerat, d. s. s.
Kalkkonglomerat.

Kalkutta har 907851 Indb. (1921), med
Forstæder 1327547 Indb. (1921). Af den indre Bys
Befolkning er 617590 Mænd og 290261
Kvinder; heraf var 643013 Hinduer, 209066
Muham-medanere, 39154 Kristne, 5524 Jaina’er, 3349
Buddhister, 1820 Jøder og 1372 Sikher. — Nye
betydelige Kaj- og Dokanlæg er fuldførte i
1927.
W. P.

Kallehave (Kalvehave). Stationsbyen,
der ligger 16 km Sydsydøst for Præstø, havde
1925 284 Indb., hvoraf mange Fiskere. Der er
bl. a. ogsaa Fiskeeksport, Brugsforening og
Hotel »Færgegaarden«. — I K. Sogn findes
særlig mange Oldtidsmindesmærker.
M. S.

Kallenberg, E. A.; senere Værker: »Svensk
civilprocessrätt«, III (1922).

Kalliste, se græske Vine.

Kallmorgen, F., d. 4. Juni 1924 i Grötzingen
ved Karlsruhe.

Kallografi, se Hektograf.

* Kallstenius, Edvin, svensk Komponist,
f. 29. Aug. 1881 i Filipstad, studerede i Leipzig
og lever ved Stockholm ene for sin
kompositoriske Gerning; med en Del
Kammermusikværker, en Klaverkoncert og Korværker
tilhører han den impressionistiske Retning i
moderne Musik.
W. B.

Kallstenius, G. S. N. Senere Værker:
Triptychon’et »Via doloris« (1922), »Gryningen«
(1922). Han skrev 1923 »Ur gamla papper«.
Hans Hustru Gerda Maria Roosval K., f. 10.
Febr. 1864 (ikke 1862).
A. Hk.

* Kalman [’kålma.n], Emmerich,
ungarsk Operettekomponist, f. 24. Oktbr 1882 i
Siofok, Elev af Musikhøjskolen i Buda-Pesth,
hvor han lever, har komponeret en Række
yndede Operetter »Herbstmanöver«, »Die
Czárdás-Fürstinn«, »Die Bajadere« etc.).
W. B.

Kalmany, d. s. s. Koloman.

Kalmar, (1928) 18833 Indb., 46 Fabrikker,
1447 Arbejdere; Produktionsværdien af de
fabrikerede Varer beløb sig til 42,5 Mill. Kr. 1925
indlemmedes Dele af Landkommunerne,
hvorved Arealet steg til 22,61 km². Hjemmehørende
i K. var 1927 23 Skibe (16 Dampere, 1
Motorskib, 6 Sejlskibe) paa 15009 Nettotons. Til
Havnen ankom samme Aar 3251 Skibe paa
691009 Nettotons.
M. H-n.

Kalmar län, 11540 km², hvoraf 10959 km²
Land; (1928) 231444 Indb., 21 pr. km². 186930
boede paa Landet, 44514 i Byerne. K. L. deles
i 6 Domsagor, 9 Tingslag, 5 Købstæder, 5
Flækker (Köpingar), 100 Landkommuner, 6
Fogderier.
M. H-n.

Kalmúkker, hvide, d. s. s. Teleuter.

* Kalmúkkernes autonome Omraade,
autonomt Omraade i den sydøstlige Del af R. S.
F. S. R. i den saakaldte Region Volga-Deltaet,
har et Areal af 74513 km² med 141594 Indb.
(1926) eller 1,9 pr. km². Nordgrænsen løber
parallel med Volgas nedre Løb, Vestgrænsen
dannes af Ergeni-Højderne, Sydgrænsen følger
Manycklavningen til Det kaspiske Hav. K.
omfatter saaledes en Del af det gammelrussiske
Guvernement Astrachan (se nærmere under
dette i Hovedbindet). Befolkningen, hvoraf c.
120000 er Kalmukker, lever af Kvægavl.
Kvægholdet er stærkt vekslende. (1920: 233000 Stkr.,
1925: 499000 Stkr.) og kan i gode Aar stige til
1 1/2 Mill. — Kalmukkernes Autonomi vedtoges
4. Novbr 1920. Forvaltningscentret var indtil
1926 Astrachan, der tillige er Hovedstad i det
russiske Guvernement Astrachan, men er nu
flyttet til Elista (1927).
W. P.

Kalocsa, (1920) 12332 Indb.

Kalpentin, d. s. s. Calpentyn.

Kalskrep, se Petasites.

Kalsø, (1925) 341 Indb.

* Kalter, Sabine, ungarsk-tysk
Operasangerinde, f. 30. Marts 1895 i Budapest, studerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>