- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
536

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtykke, er han dermed sikret imod ethvert Forsøg
paa Vedtagelse af et Mistillidsvotum i
Kamrene.

Hvad Lovgivningsmagten angaar, er
Parlamentets Deltagelse deri vel ikke formelt
ophævet, men reduceret til en ren Skygge. Dels
udøves Lovgivningsmagt i vidt Omfang gennem
Regeringsforordninger (Lovdekreter) i Henhold
til med Mellemrum fornyede vidtgaaende
Fuldmagtslove. Dette er ganske vist ikke noget nyt
i I., idet Lovdekreter (decreti-legge), skønt
deres Forfatningsmæssighed var meget omstridt,
allerede før Verdenskrigen som Følge af
Parlamenternes Uduelighed var blevet et næsten
nødvendigt Tilbehør i italiensk parlamentarisk
Praksis; allerede i 1832 blev saaledes baade en
ny Straffelov og en ny Valglov indført gennem
kgl. Forordning. Men under Mussolini har dette
Institut faaet fuld forfatningsmæssig Hjemmel,
sidst ved en Lov af 31. Jan. 1926, hvorefter
Regeringen bemyndiges til at ændre bestaaende
Love ved kgl. Dekret, blot med den
Begrænsning, at et saadant Dekret skal billiges af
Parlamentet senest 2 Aar efter, at det er udstedt.
Og dels er Betydningen af Parlamentets
Samtykke til de Love, der forelægges det af
Regeringschefen, gjort til nærmest blot en
Formalitet igennem den Forandring af Parlamentets
Sammensætning, som dette er undergaaet.
Senatet, der alene bestaar af Medlemmer,
udnævnte paa Livstid af Kongen, og hvis
Medlemsantal kan forøges efter Forgodtbefindende,
saaledes at en Modstand fra dets Side altid
kan brydes, hvorfor det, skønt formelt
ligeberettiget med det andet Kammer, aldrig har
spillet nogen virkelig Rolle, har vel hidtil faaet
Lov til at bestaa uforandret. Anderledes
derimod med Deputeretkammeret, der efter
Grundloven skal bestaa af Deputerede, valgte af
Valgforsamlingerne i Overensstemmelse med Loven.
Da det fascistiske Parti i 1922 kun talte et
ringe Mindretal af Pladserne i Kammeret,
gennemførte Mussolini, uden at Kammerflertallet
vovede at modsætte sig dette, en ny Valglov
i 1923, hvorefter det Parti, der over hele
Landet opnaaede de fleste Stemmer, forudsat blot,
at disse udgjorde 25 % af de afgivne
Stemmer, skulde besætte 2/3 af samtlige Pladser og
kun Resten fordeles efter Forholdstal mellem de
andre Partier. Skønt denne Valglov ved
Valgene i 1924 virkede efter Beregning, idet det
fascistiske Parti, der mønstrede c. 65 % af
de angivne Stemmer, fik sikkert Flertal i
Kammeret, vedtoges dog allerede i 1925 en ny
Valglov, hvorefter der igen skulde indføres
simple Flertalsvalg i Enkeltmandskredse. Men
inden denne nye Valglov traadte i Kraft,
afløstes den af en ny Valglov af 17. Maj 1928,
der, skønt den ikke helt har afskaffet
Folkevalgene, har gjort disse nærmest til en blot
Formalitet. Dette er sket ved paa en
ejendommelig Maade at indordne det valgte Kammer
som et integrerende Led af den ny fascistiske
korporative Stat.

Grundlaget for denne ny korporative Stat
danner Korporationsloven af 3. Apr. 1926 og
den derpaa hvilende »Arbejdets Forfatning«
(Carla del Lavoro) af 21. Apr. 1927. Herefter
skal den italienske Nation udgøre »en moralsk,
politisk og økonomisk Enhed, der fuldstændig
realiseres i den fascistiske Stat«. »Arbejde,
være sig intellektuelt, teknisk eller
haandværksmæssigt, er en social Pligt«, og »den samlede
Produktion udgør fra et nationalt Synspunkt en
Enhed«. Derfor skal alle arbejdende Borgere,
for at Nationens Arbejde kan naa sin ypperste
Udfoldelse og yderste Anspændelse, i videst
muligt Omfang forenes i statsanerkendte,
nationalt følende, d. v. s. fascistiske,
Fagforeninger. I Overensstemmelse dermed er der dannet
to store Sammenslutninger, en for Arbejdsgivere
og en for Arbejdere. Hver af disse omfatter 6
Hovedafdelinger: for Industri, Handel,
Landbrug, Pengevæsen, Sø- og Lufttransport samt
Landtransport. For at faa Statsanerkendelse
inden for en af disse Afdelinger maa
Sammenslutningen være nationalt sindet, d. v. s.
fascistisk, og det er kun saadanne statsanerkendte
Fagforeninger, der gyldigt kan indgaa faglige
Overenskomster, men til Gengæld binder de
lovligt anerkendte fascistiske Fagforeningers
Lønoverenskomster ogsaa de uden for dem
staaende Arbejdere i Distriktet. De lokale
Sammenslutninger er atter indføjet i
Organisationer, der omfatter Provinser, og
Provinssammenslutningerne, der kaldes Føderationer,
sammensluttes siden i store Landsforeninger,
der kaldes Konføderationer. Der er altsaa 12
store Konføderationer, 6 for Arbejdsgivere og
6 for Arbejdere, og hertil kommer endelig en
13., der omfatter Kunstnerne og de
intellektuelle.

Det er paa denne ejendommelige korporative
Statsdannelse, at den nye Valglov for
Deputeretkammeret af 17. Maj 1928 er bygget.
Valget af det nye Kammers 400 Medlemmer
foregaar paa den Maade, at Udnævnelsen af
Valgkandidaterne og selve Valget af disse er
henlagt til to forskellige Myndigheder. I første
Henseende er det alene de anerkendte
Erhvervskonføderationer, der har Forslagsret. De
13 store Konføderationer fremlægger en Liste
paa 800 Navne, men da disse Konføderationer
ikke omfatter alt produktivt Arbejde, opstiller
yderligere nogle uden for Konføderationerne
staaende saakaldte Associationer en Liste paa
200 Navne til Kammervalget. Disse 1000 Navne
forelægges det »Store fascistiske Raad«, der ved
en anden i 1928 vedtaget Lov fra et blot
Partiorgan ophøjedes til et øverste Statsorgan,
nemlig til »det højeste Organ, som kontrolerer
hele det Regimes Virksomhed, der er udgaaet
af Oktober-Revolutionen 1922«. Af de forelagte
1000 Navne udpeger Storraadet de 400, men
det kan dog ogsaa træffe Valget uden for de
1000, naar dette er nødvendigt for at skaffe
Mænd af stor Betydning, der maatte være
udeladt paa Korporationernes Liste, ind i
Kammeret. Naar de 400 Deputerede saaledes er
udpeget, forelægges Listen Vælgerne. Valgret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free