Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irland (Forfatning og Forvaltning) - Irland (Historie) - Irminger, O. F. H. - Iron Mountain - Ironton - Ironwood
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anliggender underlagt Rigsparlamentet, hvorhen det
sender 13 Repræsentanter til Underhuset,
medens de for Livstid af alle irske Peerer valgte
28 irske Peerer vedblivende har Sæde i
Overhuset. I alle andre ikke undtagne Anliggender
styrer det derimod sig selv under en af Kronen
udnævnt af Riget lønnet Guvernør, et
Parlament, bestaaende af to valgte Huse, Senatet,
hvori der dog ogsaa sidder to selvskrevne
Medlemmer, og et for 5 Aar valgt opløseligt
Underhus, samt en af Guvernøren udnævnt for
det lokale Parlament ansvarlig Regering. I
Tilfælde af Uenighed mellem de to Huse afgøres
Sagen ved simpelt Flertal af begge Huse,
hvoraf Senatet tæller 26 og Underhuset 52
Medlemmer, i en forenet Samling. Modsat i England
foregaar Valgene til Nord-Irlands Underhus
som Forholdstalsvalg.
Efter den irske Fristats-Overenskomstakt af
1922 indtager den irske Fristat, der
omfatter 20 Grevskaber med ca. 3 Millioner
Indbyggere, samme Stilling inden for »den
Forening af Nationer, der er kendt som det
britiske Rige«, som de selvstyrende Dominions
og nærmere bestemt som Kanada. Riget er
repræsenteret i »Fristaten« ved en
Generalguvernør, der paa Kronens Vegne kan udøve Vetoret.
Det irske Parlaments Medlemmer skal sværge
Troskab ikke blot mod Fristatens Forfatning,
men ogsaa mod det britiske Riges Konge. Og
medens Fristaten selv varetager sit eget
Kystforsvar, varetages Forsvaret paa Havet af
Rigets Stridskræfter; fremdeles maa Fristatens
væbnede Magt ikke være større i Forhold til
Fristatens Indbyggertal end Englands Hær i
Forhold til Englands Befolkning. I øvrigt styrer
Fristaten helt sig selv gennem en ansvarlig
Regering og et eget Parlament, og den sender
ingen Repræsentanter til det britiske Parlament,
ligesom den har sin egen Udenrigsminister og
delvis egne Gesandter i Udlandet, eget
Statsflag og egne irske Statsborgere.
Ifølge den af det provisoriske irske
Parlament vedtagne, men ved en Rigslov af 4. Dec.
1922 givne Forfatning, der senere er blevet
væsentlig ændret i 1928, bestaar Fristatens
Parlament (Oireachtas) af to Kamre,
Deputeretkammeret (Dail Eireann) og Senatet. Kammeret
vælges for 4 Aar ved Forholdstalsvalg, Valgret
har irske Mænd og Kvinder ved 21 Aar.
Medlemmerne af Senatet vælges siden 1928 for 9
Aar med Afgang af 1/3 hvert 3. Aar af begge
Huse i Forening ved hemmelig Afstemning.
Senatet har slet ingen Vetoret ved finansielle
Love og kun et blot suspensivt Veto ved andre
Love. Med Hensyn til Ministrene gælder en
ret ejendommelig Ordning. Alle Ministrene
udnævnes formelt af Kronens Repræsentant,
Generalguvernøren, men skal alle enten nomineres
(udpeges eller vælges) eller dog godkendes af
Kammeret. Af Ministrene udgør indtil 7
Statsraadet eller det eksekutive Raad. Præsidenten for
Raadet nomineres af Kammeret, og han
nominerer de øvrige Medlemmer af Statsraadet,
hvoriblandt er en Vicepræsident og
Finansministeren, hvilke Ministre, der er solidarisk
ansvarlige og skal være Medlemmer af Kammeret,
alle skal godkendes af Kammeret og til enhver
Tid gaa af, naar de mister Støtte af Flertallet
i Kammeret. Uden for Statsraadet kan der
derhos af Guvernøren udnævnes et Antal Ministre,
der skal nomineres efter Forholdstal
af Kammeret, saaledes at dette repræsenteres
upartisk igennem dem. Disse Ministre skal være
ansvarlige Forvaltningschefer og hver for sig
individuelt ansvarlige over for Kammeret. De
skal sidde for det Kammers Varighed, der har
udpeget dem, og skal i den Tid kun kunne
fjernes af Kammeret selv og kun af bestemte
Grunde efter forudgaaende Undersøgelse af et
særligt upartisk sammensat Udvalg af
Kammeret.
Udtrykkeligt fastsat er det, at bortset fra
Indfald i Landet kan der af Fristaten ikke
kræves Deltagelse i nogen Krig uden dets
Parlaments Samtykke. Det irske Sprog, som kun
tales af et lille Mindretal, er erklæret for det
nationale Sprog, men Engelsk er ogsaa
anerkendt som officielt Sprog. Ifølge udtrykkelig
Bestemmelse i Forfatningen har de irske højere
Domstole Beføjelse til at prøve Spørgsmaalet
om de af Parlamentet vedtagne Loves
Overensstemmelse med Forfatningen.
Der er ingen Toldunion mellem Fristaten og
England, og Fristaten har skyndt sig at
omgive sig med høje Toldmure.
K. B.
Finanser. Efter Statsbudgettet for 1929
udgjorde I.’s Statsindtægter i 1000 £ St. 31465,
Statsudgifterne samme Beløb. Af Indtægterne
indbragte Tolden 6968, indenlandske
Forbrugsafgifter 6888, Formueskat 1100, Indkomstskat
4350, andre Skatter 1360, Post, Telegraf,
Telefon 1818, Forskellige Indtægter 1782, Laan 7199.
Af Udgifterne faldt paa den offentlige Gæld
1607, Armeen 2101, Politiet 1588, Undervisning
4523, Pensioner 2547, Postvæsen 2453,
Agerdyrkning 1266, Andre Udgifter 15380. Den
offentlige Gæld (1924) var 14167000 £.
C. T.
Historie.
Dail Eireann anerkendte 6. Jan. 1922 Forliget
med England med 64 Stemmer mod 57. En
provisorisk Regering med Collins som Chef
overtog Ledelsen, men den kunde ikke hindre en
Borgerkrig mellem Forligets Modstandere og
dets Tilhængere. Efterhaanden lykkedes det
nogenlunde Regeringen at faa Overtaget over
Modstanderne, hvis Leder var De Valera. Collins
selv myrdedes 16. Aug. 1922; W. Cosgrave blev
hans Afløser. 11. Septbr s. A. vedtog Dail
Eireann den ny Forfatning, der udgjorde den irske
Fristat til et Led i det engelske Verdensrige
paa samme Maade som de oversøiske
Dominions og med Irsk og Engelsk som ligestillede
officielle Sprog. Borgerkrigene fortsattes endnu
herefter, men efterhaanden faldt dog Landet til
Ro. Cosgrave genvalgtes til Præsident i Juni
1927. Oktober samme Aar aflagde de republikansk
sindede Medlemmer af Dail Eireann, trætte af
Modstanden, Troskabsed til Kongen. 1929
oprettede den irske Fristat Gesandtskaber i Paris og
Berlin. I 1930 modtoges med Begejstring den
første pavelige Nuntius i Dublin.
H. J-n.
Irminger, O. F. H., d. 12. Juli 1923.
Iron Mountain, (1920) 8251 Indb.
Ironton, (1920) 14007 Indb.
Ironwood, (1920) 15739 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
