Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henriques, MArie - Henry, G. - Henry - Henschel, K. A. Th. F. - Henschen, S. E. - Hensen, V. - Henstand - Hentsch, Richard - Hentze, Gudmund Herman Peter - Heosforos - Herad - Heraklea - Herakleides - Herapathit - Herat - Hérault - Herbach, Casper - Herbergeri - Herborg - Herborn - Herdecke - Herdia - Hereford - Herefoss - Herencia - Herenthals - Hereroland - Herford - Herfølge - Hergesheimer, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Charlottenborg siden 1889, paa Kunstnernes
Efteraarsudstilling 1904—08. Har malet
Landskaber, Portrætter og Figurbilleder, udført
Farvelitografier og især talrige Akvareller efter
Arkitektur og efter arkaiske Skulpturer fra
Athen. Af disse Skulpturakvareller findes
Eksemplarer i Museerne i Kassel, Weimar og
Wien, samt paa Universitetet og
Afstøbningssamlingen i Kjøbenhavn.
J. St.
Henry, G., f. 1859 (ikke 1860).
Henry, fransk General, se
Verdenskrigen, S. 833, Sp. 2.
Henschel, K. A. Th. F., d. 11. Decbr 1924.
Hans Efterfølger som Leder af Firmaet »H. &
Sohn« blev hans ældste Søn Oskar Robert
Alexander Ernst H., f. 1. Septbr 1899.
Under Hovedfabrikken i Kassel hører nu en
tredie Afdeling, beliggende i Forstaden
Mittelfeld, og her fremstilles navnlig Motorvogne, og
findes Støberi og Modelsnedkeri. Virksomheden
beskæftigede i 1922 c. 10000 Mennesker, og i
Begyndelsen af 1928 udgik Lokomotiv Nr. 21000
fra Fabrikken. Fra 1. Jan. 1929 er
Virksomheden omdannet til et Aktieselskab.
G. K.
Henschen, S. E. Afgik som Professor 1912.
Kaldtes 1923 til Lenin’s Dødsleje.
Hensen, V., afgik som Professor 1911, d.
1924.
* Henstand (juridisk) betegner Udsættelse af
en Fordrings Forfaldstid. I Almindelighed beror
det paa Fordringshaverens frie Villie, om han
vil indrømme Skyldneren H. med Opfyldelsen af
en forfalden Forpligtelse, og Indrømmelsen
gøres derfor ofte afhængig af, at Skyldneren til
Gengæld yder Kreditor andre Fordele, navnlig
underskriver eksigibelt Forlig for Gælden.
Undtagelsesvis foreskriver Lovgivningen dog ogsaa
tvungen H. Navnlig i Krisetider forekommer
det, at der ad Lovgivningsvejen indrømmes en
almindelig H. (Moratorium) enten for
bestemte Skyldnere eller for visse Arter af
Forpligtelser, og en Række saadanne Bestemmelser
er udstedt under Verdenskrigen. Tvungen H.
kan ogsaa indrømmes ifølge Vedtagelse af
Kreditorernes Flertal som Led i Tvangsakkord (s.
d.). I sidstnævnte Tilfælde maa H. altsaa ogsaa
respekteres af de Fordringshavere, som har
stemt imod, hvorimod frivillig H. kun kan
paaberaabes over for den, som har indrømmet
den, men f. Eks. ikke over for Kautionister
eller andre.
N. C.
Hentsch, Richard, sachsisk
Generalstabsofficer, se Verdenskrigen, S. 783.
* Hentze, Gudmund Herman Peter,
dansk Maler, Illustrator, f. 1. Juni 1875 i Næstved.
Elev af Teknisk Skole, Akademiet og
Zahrtmann. Studierejser i Italien og Tyskland
1900-01. Har udstillet paa Charlottenborg 1898,
1903 og 1904, paa den Fri Udstlling fra 1905.
Har især malet Portrætter. Har givet Tegning
til dekorative Arbejder af Gobeliner og har
udført talrige Illustrationer (»1001 Nat«, I. P.
Jakobsen). Miniaturer, Kobberstik, Træsnit og
Bogomslag.
J. St.
Heosforos, se Hesperos,
Herad, Herred, Lyngdal Sorenskriveri,
Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke,
(1920) 889 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,7
Mill. Kr. og Indtægt 294200 Kr.
M. H.
Heraklea, se Lynkestis.
Herakleides, se Empiriker.
Herapathit, se Kinin.
Herat. Byen anslaas til at have 120000 Indb.
og anses for Afghanistans største By.
Hérault, Departement, (1926) 500575 Indb.,
deles i 2 Arrondissementer Montpellier og
Béziers (36 Kantoner og 342 Kommuner).
W. P.
* Herbach [’hærbak], Caspar, Guldsmed
og Alkymist, d. 1664, var Sachser af Fødsel og
havde allerede gjort sig kendt som
Kunsthaandværker og Alkymist, da han 1642 indkaldtes til
Danmark af Christian IV. Han stod i høj Gunst
hos denne og hos Sønnen Frederik III, hvem
han bistod i hans alkymistiske Forsøg, og han
fik i Aarenes Løb adskillige Embeder og
Ejendomme, udnævntes 1663 til Møntmester.
P. E.
Herbergeri. De i Beværterloven af 1912
indeholdte særlige Bestemmelser om
Udfærdigelse af Tilladelser til at drive H. for
rejsende Haandværkssvende er ikke
opretholdt ved Beværterloven af 29. Marts 1924.
Denne sidste Lov giver derimod stadig —
ligesom Loven af 1912 — Adgang til uden
Betaling at udstede Adkomst til Gæstgiveri
og Beværtning uden Udskænkning af stærke
Drikke i Hjem for Haandværkssvende,
Søfolk, Soldater, tjenestesøgende og dermed
ligestillede, saafremt Hjemmet virker i
velgørende Øjemed og uden økonomisk Fordel
for Enkeltmand.
H. J.
* Herborg, Stationsby,
Skjern—Videbæk-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
Herborn, (1927) 5600 Indb.
Herdecke, (1927) 5968 Indb.
Herdia, Herred, Nordhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, (1920) 4309 Indb. Antagen Formue 1927
var 4,7 Mill. Kr. og Indtægt 1392000 Kr.
M. H.
Hereford, (1921) 113189 Indb., 52 pr. km2.
Hovedstaden H. har (1921) 23324 Indb.
M. H-n.
Herefoss, Herred, Nedenes Sorenskriveri,
Arendal Politidistrikt. Aust-Agder Fylke, (1920)
550 Indb. Antagen Formue 1927 var 2,5 Mill. Kr.
og Indtægt 333155 Kr.
M. H.
Herencia, (1921) 8350 Indb.
Herenthals, (1921) 10145 Indb.
Hereroland, d. s. s. Damaraland.
Herford, (1927) 35940 Indb.
Herfølge (Herføgle), Sogne- og Stationsby,
5 km Sydvest for Køge, havde 1925 512 Indb.
(1921: 491) og 1928 c. 600. Et
Alderdoms-Sygehjem, opført 1913, er udvidet 1923 og har Plads
til 80 Patienter, det er en privat Institution,
men med kommunalt Tilskud. Der er bl. a.
ogsaa Hotel, Brugsforeninger og Postekspedition.
— Kalkbrænderiet er nedlagt. — Udtalen af
Byens Navn »Herføjle« skal nu være
sjælden, men er utvivlsomt den rigtigste, og
Stednavneudvalget foreslaar Skrivemaaden
»Herføgle«.
M. S.
* Hergesheimer [’hə.gishæimə], Joseph,
amerikansk Forfatter, f. 15. Febr 1880 i
Philadelphia. Har skrevet en lang Række
Romaner, der har gjort ham til en af de betydeligste
moderne amerikanske Forfattere. Han skildrer
gerne sydamerikanske, eller end mere
eksotiske, Forhold, som de var omkring Midten af
forrige Aarhundrede (f. Eks. The Three Black
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
