Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havndal - Havneafgift - Havneingeniør - Havnekaptajn - Havnepenge - Havningberg - Havnø - Haworth - Havpajje - Havre - Havre, Le - Havreaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havndal, Stationsby, 13 km Øst for
Mariager, havde 1925 583 Indb. (1921: 569). Byen
har 500 m brolagt Gade og et ordnet Vand- og
Kloaksystem; der er kommunal Lægebolig,
Dyrlæger, Postkontor, Telegraf- og Telefonstation.
Endvidere Filial af Banken for Mariager og
Omegn, ny Brugsforeningsbygning, A/S
»Mercur« (stor Forretning med Foderstoffer og
Bygningsartikler), Destruktionsanstalt, Sæbefabrik
og Blodtørringsanstalt, Andelsmejeri,
Afholdshotel og Gæstgiveri. - Klædefabrik og
Uldspinderi er nedlagt.
M. S.
Havneafgift. Af Bestemmelserne for Afgifter
til Kjøbenhavns Havnevæsen er
Vareafgiften i 1924, for saa vidt
Afgiftsbeløbene angaar, omlagt, idet Tabellen i Stedet for
at indeholde en Omregning af den faste Afgift
30 Øre pr. Netto Register Tons nu er ændret
efter Provinshavnenes Forbillede, saaledes at
Satsen for de enkelte Positioner varierer efter
Varernes Beskaffenhed, Værdi m. v., medens
Reglerne for Afgiftspligt, Afgiftsfritagelse og for
Tilbagebetaling derimod er uforandrede, altsaa
væsentlig lempeligere end Provinstaksterne, hvis
»Bropenge« er en lignende Afgift, men
opkræves af hele den søværts Import til
vedkommende Havn og af den søværts Eksport.
Afgiften er derhos for de fleste Tilfælde af
Transit over Kjøbenhavns Havn til Indlandet nedsat
til Halvdelen (Takstens § 3).
Bolværkspengetaksten i
Kjøbenhavns Havn er afløst af en Fartøjstakst
paalæggende en fast Afgift til Havnevæsenet for
Havnens Besejling, for Tiden 15 Øre pr. Netto
Register Tons paa al Besejling af Havnen, selv
for Fart udelukkende med Benyttelse af private
Bolværker. Hertil kommer som hidtil en Afgift
til Havnevæsenet for Losning og Ladning, for
Tiden 16 Øre pr. Ton, dog kun for saa vidt
Havnevæsenets Bolværker benyttes (halv Afgift
betales ved Havnevæsenets Bøjer eller Pæle
samt ved indirekte Anlæg ved Havnevæsenets
Bolværker m. v.) samt, ligeledes under
Forudsætning af Benyttelse af Havnevæsenets
Indretninger, en ugentlig Overliggeafgift for Henliggen
i Havnen ud over 1 Maaned fra Skibets
Ankomst. Der gælder vedblivende
Afgiftsmoderation for diverse særskilt Fart.
Den lille Afgift for Passage af Knippelsbro
bestaar uforandret.
Ved Lov Nr. 251 af 13. Juni 1922 er der
paalagt en Isafgift til Statskassen.
For Provinshavnenes Vedkommende, se
Havnepenge.
Fr. T.
Havneingeniør, se Havnevæsen.
Havnekaptajn, se Havnevæsen.
Havnepenge. De Havne- og Bropenge, der
opkræves i de danske Købstadhavne, er i det
væsentlige fastsat efter ensartede Regler ved
Samarbejde mellem Havnebestyrelserne. I
Henhold til Købstadkommunallovens § 16 stadfæstes
de af Ministeren for offentlige Arbejder for
femaarige Perioder. Den nugældende løber fra
1925—30. Der fremkom imidlertid fra
Erhvervslivet Klager over Taksternes Højde, der
ligger mellem 100 og 200 % (i visse Tilfælde
endog 300 %) over de Takster, der gjaldt før
1. April 1915. Til Belysning af disse Forhold
og af Hensyn til Udarbejdelsen af de nye
Takster for 1930—35 nedsatte Ministeriet i Jan.
1926 en Kommission, bestaaende af
Repræsentanter for Havnene og de interesserede
Erhvervsorganisationer, derunder Industriraadet,
de samvirkende Landboforeninger og
Dampskibsrederierne. Overfor Modstanden fra Havnenes
Side viste det sig uigennemførligt at opnaa
fælles Nedsættelse i de nugældende Takster, og
Overvejelserne har derfor samlet sig om
Perioden 1930—35. Selv om der indenfor
Kommissionen var Klarhed over, at det tilkommer de
enkelte Havne at stille Forslag om Satserne for
Skibs- og Vareafgifterne i Provinshavnene,
formente Kommissionen i sin i Slutningen af 1928
afgivne Betænkning, at der bør foregaa en
Regulering af Afgifterne saaledes, at disse
kommer til at staa i et rimeligere Forhold til
Prisniveauet, og at Pari-Kronen respekteres.
For Kjøbenhavns Vedkommende, se
Havneafgifter.
Fr. T.
Havningberg, Fiskevær, Vardø Herred,
Finmark Fylke, (1920) 285 Indb. i 55 Huse.
* Havnø, Sædegaard i Hindsted Herred ved
Mariager Fjord. Tidligere Ejere Familien Munk
Lykke, Seefeld, Benzon og Kjeldsen, havde
længere Tid Ejer fælles med den nærliggende
Visborggaard. Areal 987 ha.
N. J.
Haworth, (1927) 6402 Indb.
Havpajje, se Skivefisk.
Havre. 1929 udgjorde det med H. (til
Modenhed) besaaede Areal 391800 ha, heraf 285600
ha i Jylland, 106200 ha paa Øerne. Af det
samlede Kornareal optager H. 30 %. 348700 ha
hører til den Gruppe af Kulturformer, der
almindelig kaldes »Hvid H.«. De vigtigste
herhen hørende Sorter er for Tiden Sejr-H. og
Kron-H. fra Svaløv og Nova-H. og Sølv-H. fra
Abed. 43100 ha, saa godt som udelukkende i
Jylland, var besaaet med »Graa H.«,
hovedsagelig Lyngby Hede-H. Den samlede Høst af
H. udgjorde i 1929 1034600 t, hvilket svarer til
gennemsnitlig 2641 kg pr. ha. — For at faa et
fuldgyldigt Billede af Havredyrkningens
Betydning i Danmark maa der tillige tages
Hensyn til Blandsæddyrkningen. Omtrent 2/3 af
Blandsæden er H. Da Blandsædarealet i 1929
var 304600 ha, var der i Virkeligheden besaaet
593800 ha eller henved 45 % af Kornarealet
med H., og efter samme Beregningsmaade
høstedes i alt c. 1571000 t H.
K. H-n.
Havre, Le, har 158022 Indb. (1926).
Betydelig Havneudvidelse, der ventes afsluttet i 1930,
er paabegyndt. I Havnen indgik (1925) 3917
Skibe paa 8,5 Mill. R. T. Jernbanetunnel under
Seinen projekteret. H. har nu Verdens
næststørste Kaffemarked (Nr. 1: Hamburg).
Arrondissementet H. (1378 km2) har 312168 Indb.
(1926) og deles i 16 Kantoner og 179
Kommuner.
W. P.
* Havreaal lever paa Rødderne af Havre,
hvor Dyrene viser sig som smaa, runde, hvide
Legemer af c. 1 mm’s Længde. De foraarsager
den saakaldte »Havretræthed«, der navnlig
viser sig, hvor Havre eller Havreblandsæd
kommer for hyppigt igen paa samme Mark. At
undgaa dette er det vigtigste Forebyggelsesmiddel
i Forbindelse med tidlig Saaning og rigelig
Kvælstofgødning, hvor Angreb kan befrygtes.
A. M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
