Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haderslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seminarieskolen (ejes og drives af Staten, men optager
Børnene fra et af Byens Distrikter). Den tyske
Folkeskole og den tyske Mellemskole benytter
Frederiksskolen og Vilhelmineskolen.
Statsseminariet, oprettet 1884, idet den danske Afdeling
af Tønder Seminarium flyttedes til H. og
efterhaanden fik flere Udvidelser; 1920 overtog den
danske Stat Bygningen, som istandsattes og
udsmykkedes; Seminariet og Seminarieskolen (se
ovenfor) har 1 Forstander og 12 Lærere; dets
Bibliotek omfatter c. 6500 Bind, hvoraf c. 4000
Bind fra den tyske Tid. - Teknisk Skole,
opført 1922 (Arkitekt Gram), har 19 Lærere og c.
350 Elever; Handelsskolen, oprettet 1920,
benytter Lokaler i andre Skoler og har c. 200 Elever.
En tysk Privatskole er oprettet 1925. — H.
Museum stiftet 1887 med egen Bygning fra 1915;
paa en 3,5 ha stor Grund er indrettet
Frilandsmuseum med 4 typiske gamle Bygninger fra 17.
Aarhundrede; Folkebiblioteket for H. By og
Amt, indviet 1921, er en selvejende Institution
med egen Bygning, hvori ogsaa Læsesale, og c.
9000 Bind. Teatret, opført 1872, har 500
Siddepladser.
Andre offentlige Bygninger.
Raadhuset, ombygget 1855 (Arkitekt Winstrup) og
udvidet 1897 og 1910—11; Amtshuset, opført
1892 (Arkitekt Ingelroth), benyttes af
Amtsraadet, Domæneforvaltningen og den kommunale
Sparekasse. Bispegaarden, opført 1922—24
(Arkitekt Brummer); Amtmandsboligen
(»Amtsgaarden«), antagelig opført i sidste Halvdel af
18. Aarhundrede af Amtmand Klingenberg; By-
og Herredsretten; Arresthuset, opført 1887,
overtaget af Amtet 1922, har Plads til 33
Arrestanter. Kasernen, en stor og meget
dominerende beliggende Bygning, opført 1885—86;
Gasværket, anlagt af Kommunen 1856—57, ombygget
1896; Elektricitetsværk, anlagt 1900—01;
Vandværk, Brandstation, Politistation, Eksportstalde,
opførte 1921, og ved disse kommunalt
Slagtehus, opført 1924—25; Statsbanegaarden og 2
Amtsbanestationer; Toldbygningen, opført
1911—12 (Arkitekt Gram); Hovedposthuset, opført
1866 og flere Gange udvidet, desuden et
Postkontor i private Lokaler; Telegraf- og
Telefonstation i Handelsbankens Bygning. — Af
andre Bygninger kan nævnes: H. Bank,
opført 1914—15 (Arkitekt Gram), Handelsbanken
(1924), Høppners Hotel (1760), Hotel Royal
(Midten af 18. Aarhundrede); Højskolehjemmet
med det danske Forsamlingshus. —
Foreninger. »Harmonien«, den ældste danske
Forening i H. stiftet 1844, har egen Bygning med
stor gammel Have; Handelsforeningen, stiftet
1844, og Haandværkerforeningen (1857) har
begge Lokaler i »Harmonien«; »Bürgerverein«
(stiftet 1838) er nu udelukkende tysk.
Sanitære og humanitære
Indretninger. Det kommunale Sygehus, opført
1894—95 og udvidet 1910—11, har 70 Senge; H.
Amts Sygehus (72 Senge), er opført 1840 som
Stiftelse, senere udvidet og 1891 overtaget af
Amtet; Alderdomshjemmet (privat Stiftelse) med
Plads for 12 gamle Mænd; Hertug Hans’
Hospital, oprettet 1569 af Hertug Hans den Ældre,
har nu en Formue af henimod 200000 Kr. og
giver 25 Personer fri Bolig m. m.; i Hospitalet
er ogsaa Kirke. Cathrine-Hjemmet,
Alderdomshjem stiftet 1896 af Godsejer I. M. Clausen,
Bygning opført 1896—97 (Arkitekt Voigt, Kiel),
Kapitalformue c. 150000 Kr., der er 22
Friboliger (hvoraf 20 for gifte) for »værdige trængende
Borgere fra H., deres Hustruer og Enker«;
endvidere Mathias Hægers Friboliger, stiftet 1870
(2 Huse); Svende- og Gæstehjemmet, oprettet
1887, har egen Bygning med Plads for 38
liggende Gæster. Af Børneasyler: Gammel-H. Asyl
med ny Bygning fra 1923 (Arkitekt Thorsbøl);
Cathrineasylet, oprettet 1865, er 1923 omdannet
til Børnehave; »Det sønderjydske Fonds
Børnehjem« oprettedes 1922 og ejes af Fondet, der
aarlig yder 6200 Kr., ligesom det faar
Statstilskud; der er Plads for 25 Børn. —
Lystanlæg og Mindesmærker. Foruden
nogle mindre Anlæg i Byen er der Nord for
denne, omkring den gamle Koldingvej, et
skovbevokset Areal (1,6 ha), og Vest for Byen den
meget fremtrædende skovbevoksede Bakke
»Bøghoved« (c. 3 ha) med Pavillon og
Skydeplads; endvidere er der paa Halvøen i H.
Dam 1922 anlagt et Lystanlæg med kommunal
Badeanstalt. Paa Naffet er 1892 rejst en
Obelisk for Byens Velgører, Hertug Hans den
Ældre; hvorimod Zinkstatuen af Kejser
Wilhelm I og Mindestenen over de i Krigen
1848—50 faldne Slesvig-Holstenere er fjernet.
Erhvervsforholdene er nu omtrent
som i andre danske Byer af lignende Størrelse.
Det omgivende, for en stor Del meget gode
Opland har ved de mange Amtsbaner en let
Forbindelse med Byen, som ogsaa ved
Genforeningen har faaet forskellige Fordele;
hertil kommer Udbedringen af Havnen og
Sejlløbet til denne, som atter har fremkaldt en
betydelig Skibsfart. — Af større Fabrikker
og industrielle Anlæg skal nævnes: M.
Hansen’s Tobaksfabrik, grundlagt 1815, c. 45
Arbejdere; J. C. Haugaard’s Vogn- og
Karrosserifabrik, grundlagt 1849; N. Jürgensen’s
Byggeforretning (1865), c. 130 Arbejdere; S. C.
Fuglsang’s Bryggeri (1865), »H. Klædefabrik« (1872)
c. 50 Arbejdere; »H. Slotsvandmølle«, A/S. 1889,
c. 20 Arbejdere; A/S. »Hansborg« Savværk og
Tømmerhandel (1901), c. 20 Arbejdere;
endvidere Mælkefabrikken »H.«, et Kafferisteri,
Koopmann’s Svineslagteri, Centralmejeriet og
A/S. »H. Dampteglværk«. Af de betydeligste
Handelsvirksomheder: Paul
Christensen og Søn’s Byggematerialer en gros (1833), R.
Bek »H. Maskinhandel« (1855) og N. Lundbeck
Jern, Staal, Automobiler m. m. (1865). — Af
Pengeinstitutter: H. Bys Spare- og
Laanekasse, oprettet 1819, Sparekassen for H.
Bys Omegn (1856), H. Bank (1875),
»Haderslebener Creditbank« (1875), H. Amts Sparekasse
(1902), Filial af Kjøbenhavns Handelsbank,
Sønderjyllands Kreditforening (1920). — Havn og
Skibsfart. Havnen har nu en Dybde af
3,5—6,5 m med en Bolværkslængde af 910 m. 1926
indgik fra Indlandet 2075 Skibe med tilsammen
31373 t Ladning og fra Udlandet 345 med 73148
t Ladning; samme Aar udgik til Indlandet 1979
Skibe me4 25951 t Ladning og til Udlandet 422
med 12464 t Ladning. Den hjemmehørende
Handelsflaade bestod samme Aar af 7 Skibe (paa
mindst 20 Reg. Tons) med tilsammen 7373
Reg Tons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
