- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
414

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalakten - Generaldirektør - Generalsatser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forslag. Forligsnævnets Opgave er at opklare
Stridsspørgsmaalet, at indsamle Oplysninger
tjenende dertil, og at søge Parterne forligt.
Kommissionen kan afhøre Vidner og
Sagkyndige, foretage Undersøgelser og afkræve
Parternes Repræsentanter mundtlig Forklaring. Den
kan foreslaa Parterne en Ordning og paalægge
dem at udtale sig herom inden en bestemt
Frist. Naar Forligskommissionen afslutter sit
Arbejde — i Reglen i Løbet af seks Maaneder
— afgiver den en Beretning til Parterne, der
bestemmer, om den skal offentliggøres.
Kommissionens Beslutning tages med simpelt
Flertal, men alle dens Medlemmer skal være til
Stede, for at den kan udtale sig om Sagens
Kerne.

II. Alle retlige Tvistigheder, der ikke har
kunnet bilægges, skal paadømmes af den faste
Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag,
med mindre Parterne enes om at henskyde
dem til Afgørelse ved en Voldgiftsret, som i
Mangel af anden Aftale sammensættes i
Overensstemmelse med Haag-Konventionen af 18.
Oktbr. 1907. Disse Tvistigheder skal forud
kun behandles af Forligskommissionen, dersom
begge Parter ønsker det.

III. Alle ikke-retlige Tvistigheder, der
forgæves har været behandlet af
Forligskommissionen, paadømmes af en Voldgiftsret paa
fem Medlemmer, hvoraf hver af Parterne
vælger et, medens de tre andre udpeges i
Fællesskab. Om Valget af disse tre Voldgiftsdommere
gives lignende Regler som om Valget af de
ikke-nationale Medlemmer af
Forligskommissionen, dog at Voldgiftsdommerne i sidste Instans
ikke findes ved Lodtrækning, men udpeges af
Præsidenten for den faste Haag-Domstol eller,
hvis han er forhindret eller er Statsborger i et
af de stridende Lande, af Vicepræsidenten eller
det ældste Medlem af Domstolen, som ikke er
Statsborger i noget af de stridende Lande. Den
saaledes sammensatte Voldgiftsret gaar i
Mangel af anden Aftale mellem Parterne frem efter
Haag-Konventionen af 1907 om fredelig
Bilæggelse af internationale Stridigheder. Kan
Tvisten ikke afgøres efter egentlige Retsregler, og
har Parterne ikke aftalt noget om, hvilke
Regler der skal lægges til Grund, dømmer
Voldgiftsretten subsidiært ex æquo et bono (se
Voldgift, S. 355).

IV. Ifølge Traktatens almindelige
Bestemmelser skal Tvistigheder, om hvis Løsning en
særlig Fremgangsmaade er foreskrevet i andre
mellem de stridende Parter gældende
Overenskomster, afgøres i Overensstemmelse med disse.
Hvis saadanne Overenskomster kun indeholder
Bestemmelser om Forligsmægling, og denne
mislykkes, gælder dog G.’s Regler om
Retsafgørelse og Voldgift ogsaa for disse Tilfælde.
Hører Tvisten efter den ene Parts Lovgivning
under dette Lands Domstole eller Forvaltning,
kan den i G. foreskrevne Mægling, Dom eller
Voldgift kræves udskudt, til den kompetente
Myndighed inden for rimelig Tid har truffet
en endelig Afgørelse. Endvidere findes i G.
Regler om den Fremgangsmaade, som skal
følges, naar mere end to Magter er indviklet i
Striden, og om en udenforstaaende, men i Sagen
interesseret Magts Adgang til at intervenere,
m. m. Særlig vigtig er Bestemmelsen om, at
G. kan tiltrædes enten fuldt ud eller med
Undtagelse af Kapitel III om Voldgiftsafgørelse
af ikke-retlige (politiske) Tvistigheder eller
tillige med Undtagelse af Kapitel II om retslig
Afgørelse af retlige Tvistigheder. Desuden kan
der ved G.’s Tiltræden tages Forbehold, for at
udelukke følgende Tvistigheder fra Behandling
i Henhold til Traktaten, nemlig a) Tvistigheder
om Forhold, der er opstaaet inden
vedkommende Magts Tiltræden, eller inden en anden
Magt, med hvilken den første lige har haft
en Konflikt, tiltræder G.; b) Tvistigheder om
Spørgsmaal, som ifølge international Ret alene
henhører under Statens egen Myndighed; c)
Tvistigheder om bestemte Sager eller klart
afgrænsede Spørgsmaal. Over for en Magt, der
har taget et saadant Forbehold, kan Modparten
under en Konflikt gøre det tilsvarende
Forbehold gældende for sit Vedkommende. Disse
Forbehold kan ligesom de Undtagelser, en Magt
maatte have gjort med Hensyn til Kapitel II
og (eller) Kapitel III, naar som helst tages
tilbage. Paa den anden Side kan en Stat, der
har tiltraadt G., senere indskrænke Omraadet
for sine Forpligtelser ved at undtage et af de
nævnte Kapitler eller dem begge eller ved at
tage et eller flere af de ved Traktaten tilladte
Forbehold. Disse Bestemmelser, der giver G.
en vis Elasticitet, men som i sig selv ikke er
uden Betænkelighed, fordi de i væsentlig Grad
kan svække G.’s almindeligt forbindende
Virkning, er optaget i Traktaten for at lette det
størst mulige Antal Stater Adgangen til at
slutte sig til den. Endelig kan nævnes, at
Uenighed om G.’s Forstaaelse eller Anvendelse
skal forelægges den faste Domstol i Haag. G.
traadte i Kraft den 16. Aug. 1929, efter at
Sverige (med Undtagelse af Kapitel III) og derpaa
Belgien (med visse Forbehold) som de to første
Lande havde ratificeret den. 14. Apr. 1930
ratificerede Danmark G. i dens Helhed. Norges
Ratifikation af 11. Juni 1929 udvidedes Aaret
efter til ogsaa at omfatte Kapitel III.

Samtidig med G. udarbejdedes en Række
Traktatmodeller eller Forbilleder til Traktater
dels mellem to Magter om 1) fredelig
Bilæggelse af alle internationale Tvistigheder. 2)
Retsafgørelse, Voldgift og Forligsmægling, 3) tillige
med Forpligtelse til at undlade Angreb, 4) om
Forligsmægling alene, og dels mellem flere
Magter, om Retsafgørelse, Voldgift og Mægling
i Forbindelse med Tilsagn om gensidig Hjælp
mod Angreb og med Forpligtelse til ikke at
foretage Angreb eller i Forbindelse med det
sidste alene.
G. R.

Generaldirektør. Ifølge Lov 30. Maj 1927
er Post- og Telegrafvæsenet nu forenet under
een Generaldirektør. Allerede forinden var
Embedet som Telegrafdirektør bortfaldet og
Forretningerne henlagte til Generaldirektøren for
Telegrafvæsenet, hvis Stilling samtidig adskiltes
fra Departementchefsembedet i Ministeriet for
offentlige Arbejder.
P. J. J.

Generalsatser, se Indførselstold, S.
273.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free