Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen - fysikalsk Terapi - Fysiologi - fysiologisk Laboratorium - Fysioterapi - Fytoglobuliner - Fytopalæontologi - Fyzabad - Fællesakkord - Fællescirkulation - Fællestid - Fällforsen - Fæmund Elv - Fæmø - Fængselshjælpen - Fængselsselskaber - Fængselsvæsen - fysikalsk Terapi - Fysiologi - fysiologisk Laboratorium - Fysioterapi - Fytoglobuliner - Fytopalæontologi - Fyzabad - Fællesakkord - Fællescirkulation - Fællestid - Fällforsen - Fæmund Elv - Fæmø - Fængselshjælpen - Fængselsselskaber - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulsyreflasker eller af selve Gastrykket i
Lystøndelegemet. Da man kun raader over en ringe
Kraft, bliver disse Signaler forholdsvis svage.
Luftfyr benyttes til Vejledning af
Luftfartøjer under Sejlads over store Landstrækninger
eller ved Landingspladser. I Modsætning til
Søfyr, som giver Karakteren ved Blink i det
horizontale Plan, giver Luftfyrene Blink i det
vertikale Plan. Dette gøres som Regel paa
den Maade, at Lysgiveren inden i Linsen
bevæger sig lodret nedefter, hvorved Straalerne
gennem Linsen vil bevæge sig som et
Straalebundt fra neden og opefter og saaledes
opfanges fra Luftfartøjet som et Blink.
I et Land med saa stor Kyststrækning som
Danmark, hvor der som Følge heraf findes
mange Søfyr, vil Luftfyr ikke være nødvendige
undtagen som Landingsfyr, idet Luftfartøjer
meget godt kan benytte Søfyr til deres
Observationer.
Antal Statsfyrstationer i Danmark i 1928:
152 Fyr, 14 Fyrskibe, 61 Lystønder. Desuden
findes c. 500 kommunale eller private Smaafyr.
P. S-g.
fysikalsk Terapi, d. s. s. Fysioterapi.
Fysiologi. Rettelse, S. 210, Sp. 1, L. 22 f. o.:
Tigestedt læs: Tigerstedt
fysiologisk Laboratorium. I 1925
skænkede Rockefeller Foundation (s. d.) c. 2 1/4 Mill.
Kr. til Opførelse af et større fysiologisk
Institut i Kjøbenhavn paa Betingelse af, at der
fra dansk Side skaffedes c. 1/4 Mill. Kr.
foruden Grund og Midler til Instituttets Drift og
Vedligeholdelse. Carlsbergfondet og
Rask-Ørstedfondet tilbød at yde det kontante Beløb,
medens Staten skænkede en større Grund bag
Rigshospitalet og bevilgede Penge til Drift o.
s. v. Dette nye »Universitetets fysiologiske
Institut« toges i Brug Jan. 1928 og omfatter
5 selvstændige Universitetsinstitutter: 1)
Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut
(Professor V. Henriques) med c. 30 Rum; 2)
Universitetets biokemiske Institut (Professor K. Ege)
med c. 25 Rum; 3) Universitetets biofysiske
Laboratorium (Professor H. M. Hansen) med 28
Rum; 4) Universitetets zoofysiologiske
Laboratorium (Professor Aug. Krogh) med 25 Rum;
5) Universitetets gymnastikteoretiske
Laboratorium (Professor J. Lindhard) med c. 10 Rum.
— Desuden findes, fælles for alle
Institutionerne: Bibliotek, Spisestue, Atelier og 2
Auditorier. — I Sverige er der i Lund bygget et stort
Universitetsinstitut for fysiologisk Kemi
(Professor E. Widmark).
L. F.
Fysioterapi. Rettelse, L. 8 f. o.:
Balmoterapi læs: Balneoterapi
Fytoglobuliner, d. s. s.
Planteglobuliner.
Fytopalæontologi, d. s. s.
Palæofytologi.
Fyzabad, d. s. s. Faisabad.
* Fællesakkord. Hvor Akkordlønsystemet
anvendes, giver man undertiden større
Arbejder i F. til en Gruppe af Arbejdere, som da
deler Indtægten mellem sig.
J. Th.
* Fællescirkulation. Om F. taler man, naar
de samme Mønter cirkulerer i flere Lande,
enten fordi der er tillagt dem lovlig
Betalingskraft uden for deres Hjemland, eller fordi de
faktisk der modtages som Betaling Mand og
Mand imellem.
J. Th.
Fællestid. Rettelse, L. 9 f. o.: 18 Min. læs:
27 Min. 42 Sek. - L. 10 f. o.: 10 Min. læs: 48
Sek. — L. 15 f. ɔ: »i Danmark .... Landet«
læs: »i Danmark gaar den over Bornholm«
Fällforsen, se Ume älv.
* Fæmund Elv, Afløb for Fæmund Søen i
Norge, Kildeflod til Klarelven.
M. V.
Fæmø havde 1925 658 Indb. (1921: 637, 1916:
665). Den hører til 30. Retskreds med
Hovedtingsted i Maribo, men Bitingsted paa Fejø, og
til 21. Politikreds (Rødby).
M. S.
Fængselshjælpen. Skolehjemmet »Prøven«,
der er oprettet af F. den 22. Maj 1908, er
fra 1. Oktbr. 1923 overtaget af Staten.
Thorkil Fussing.
Fængselsselskaber. Antallet af F. i
Danmark er nu 9, idet »Fængselsselskabet for de
sønderjyske Landsdele« er stiftet den 3. April
1924. — I Norge er der sket en
Sammenslutning af »De norske Forsorgsforeningers
Landsforbund« og »Norges Lærehjems- og
Verneforbund«, idet de to Organisationer fra den
1. Jan. 1923 blev forenet i Landsforbundet
»Norges Forsorgs- og Verneforbund«. Ifølge
Forbundets Love er dets Opgaver: I. Efter
Paatalemyndighedens eller Rettens Begæring
at foretage Undersøgelser vedrørende
Lovovertrædere. II. At tage sig af: 1) Personer, over
for hvem enten Paatale betingelsesvis undlades
eller idømt Straf besluttes ikke fuldbyrdet, 2)
Personer, der har været straffet eller
underkastet Tvangsarbejde, 3) saadanne Personers
Familie samt 4) Ungdom, som maatte være
forsømt eller vanskelig stillet, dette dog alene
i den Udstrækning, hvori Foreningernes
ovennævnte øvrige Virksomhed maatte tillade det.
(Litt.: Carl Bielefeldt, »De norske
Forsorgsforeningers Landsforbund«, S. 5 i
Fængselshjælpens 14. Aarsberetning; Knud
Leudesdorff, »Norsk Forsorg og danske
Ønsker«, S. 3 i Fængselshjælpens 20.
Aarsberetning).
Thorkil Fussing.
Fængselsvæsen. Den positivistiske
Strafferetsskoles Lære, der i Modsætning til den ældre
Teori om Forbrydelsen som en sædelig Skyld,
der skal sones, betragter Kriminaliteten som et
socialt Fænomen og i den forbryderiske
Handling ser et Udslag af biologiske og sociale
Aarsager (Anlæg og Milieu), er i den senere Tid
trængt stærkt frem rundt om i Landene, hvor
den i mindre eller højere Grad har udøvet sin
Indflydelse paa Udviklingen indenfor F.
Enkelte Steder har man som en Konsekvens af
denne Lære ligefrem bortkastet Betegnelsen
»Straf« og erstattet den med »Sanktioner«
(italiensk Straffelovsforslag) eller »sociale
Sikkerheds- eller Forsvarsforanstaltninger« af
forskellig Art (Sovjetrusland). I de fleste Stater
praktiseres dog vedblivende — omend med
aftagende Strenghed — det Synspunkt, at Straffen bør
være en Lidelse, gennem hvilken den dømte
soner den begaaede Brøde. Disse to
modsatte Synspunkter har indenfor F. ført til
en vis Dualisme, der dog synes at løse sig
mere og mere i Retning af den nyere Skoles
Lære. I Overensstemmelse hermed præges
Udviklingen indenfor F. i stedse højere Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
