Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries, K. H. A. - Fries, T. M. - Friesen, O. v. - Friesen, S. G. v. - Friesland - Frifelt - Frigaarde - Frihavn - Frihedsberøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fries, K. H. A., har lagt sit Arbejde dels i
den kristelige Studenterbevægelse og
K. F. U. M., dels i Arbejdet for Ydre Mission. Fra
1895—1920 var han Formand for »Verdens
kristelige Studenterforbund«, og Formand for
Sveriges kristelige Studenterbevægelse fra
1910—21. Fra 1911—22 var han Sveriges
Repræsentant i det internationale Missionsraad, ligesom
han har været Leder af Komiteen for
»Svenska Missionen i Kina« i en lang Aarrække. Fra
1921—26 var F. Generalsekretær for
K. F. U. M.’s Verdensforbund og Udgiver af
Tidsskriftet La Sphere. Siden 1926 har han været
Næstformand for K. F. U. M.’s Verdensforbund.
H. C.
Fries, T. M., d. 29. Marts 1913.
Friesen, O. v. Af hans senere Værker
mærkes især »Rökstenen« (1920), »Röstenen i
Bohuslän« (1924) og hans Deltagelse i Udgaven
af Codex argenteus Upsaliensis (1928). 1929
Medlem af Svenska Akademien.
V. D.
Friesen, S. G. v., d. 1. Decbr. 1921.
Friesland, (1930) 3306 km2 med 401446 Indb.,
121 pr. km2.
M. H-n.
* Frifelt, Stationsby,
Arnum—Skærbæk-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
* Frigaarde, kgl. privilegerede,
kaldes undertiden saadanne Gaarde, som fra
gammel Tid har nydt særlige Begunstigelser med
Hensyn til offentlige Afgifter og Byrder.
Eksempelvis fik adelige Sædegaarde 1670
Skattefrihed for deres Herregaardstakst. Betegnelsen
F. bruges ogsaa om Gaarde, hvis Tilliggende
fra gammel Tid er fri Jord (Embedsjorder,
Byjorder og Hovedgaardsjorder), over hvilke
Ejeren fik fri Raadighed (i Modsætning til
Bondejord) til Bortlejning paa kort eller lang
Tid og til Udstykning — dog skal der af
Hovedgaarde bevares en Hovedparcel. Ogsaa
de frastykkede Jorder beholder Frijordsretten.
A. M. S.
Frihavn. Kjøbenhavns F. Pakhusenes
samlede Gulvareal udgjorde 1928 c. 20 ha
(1894: 2,2 ha). Der fandtes 42 elektriske
Kajkraner med Ydeevne 1 1/2-2 1/2 t, 7 kørende
Dampkraner med 5—8 t Ydeevne, 3
Kornelevatorer med 120, 150 og 200 t Ydeevne samt
1 Sugeelevator paa 100 t med 4 Sugetaarne.
Den samlede Kajlængde udgjorde 5190 m,
Havnens samlede Areal 86,3 ha, deraf Bassinernes
Vandareal 34,2 ha, Landarealet 52,1 ha. Der
indkom i 1928 til Kjøbenhavn (Frihavn og
Toldhavn tilsammen) ialt 19063 Damp- og
Motorskibe (heri ikke medregnet Dampfærgerne
til Frihavnen), udgørende tilsammen
henholdsvis c. 5717600 og c. 100900 Netto-Reg. t.
F. i Hamburg. I 1927 udgjorde Havnens
samlede Omraade 4040 ha, deraf 2384 ha
Landareal og 1656 ha Vandareal. Den samlede
Kajlængde var 50 km, hvortil kommer 70 km
Liggeplads langs Duc d’Alber. Det samlede
overdækkede Gulvareal udgjorde for Skurene
(»Schuppe«) 64 ha og for Pakhusene
(»Speicher«) 74 ha, tilsammen c. 138 ha. Der
fandtes i alt 1250 Kraner, deraf 9 med 10—150 t
Ydeevne, medens de øvrige er 1—2 t Kraner.
Havnesporenes Længde udgjorde 365 km eller
henved 50 danske Mil. I 1926 var Antallet af
ankomne Skibe fra Søen c. 15000 og fra
Indland (Elben) 16000, i alt 31000 Skibe med
tilsammen c. 25 Mill. Netto-Reg. t. Det
bemærkes, at Tallene ogsaa omfatter den uden for
F. værende mindre Del af Hamburgs Havn.
F. i Malmö, der aabnedes for Trafikken i
1922, omfatter et paa Nordsiden af den gamle
Havn beliggende c. 41,5 ha stort Areal. F.
dannes af et c. 25 ha stort Havnebassin, hvoraf
dog kun en mindre Del er uddybet og forsynet
med Kajindfatning paa 9,25 m Vanddybde. Den
samlede Kajlængde udgør 684 m, og der findes
9 Kraner med 2,5—5 t Ydeevne. Varehusenes
samlede Gulvareal udgjorde 1927 c. 1,6 ha, den
samlede Sporlængde 7,5 km. Antallet af
indkomne Skibe udgjorde s. A. 133 med 86560
Netto-Reg. t. For hele Malmö Havn udgjorde
Antallet 5600 og Tonnagen 1926000.
Frihavns-anlægget kostede i alt c. 17 Mill. Kr.
F. i Göteborg aabnedes for Trafikken i
1922. Den er anlagt i Inderenden af den
gamle Havn paa Nordsiden af denne og er ved
»Hissingebroen« forbundet med Havnens
Sydside. F. omfatter to 9 m dybe Bassiner,
tilsammen 10 ha, adskilte ved en Pier, der paa
begge Sider er forsynet med Kajer af 1200 m
samlet Længde. Jernbanesporenes Længde
udgør 13 km og det samlede Varehusareal c. 2
ha. I 1923 udgjorde Antallet af ankomne
Skibe 832 med 826000 Netto-Reg. t, i 1927 var
Antallet vokset til 1817 med 1284000
Netto-Reg. t. Samme Aar indkom der i alt til
Göteborg Havn 24484 Skibe med 4861000
Netto-Reg. t.
F. i Stockholm, der er anlagt Syd for
»Värta Hamnen« ved Sejlløbet »Lilla Värtan«
mellem Lidingö og Stockholms Stad,
aabnedes provisorisk for Trafikken 1919. Først i
1926 blev det første Afsnit af F. saa vidt
færdigt, at den egentlige Aabning kunde finde
Sted. F. omfatter et 8—9 m dybt, c. 23 ha
stort Havnebassin, omsluttet af to c. 400 m
lange Pier. Den samlede Kajlængde udgør 1215
m. Hele Frihavnsomraadet omfatter et 50,4 ha
stort Areal. De tre Varemagasiner dækker et
Gulvareal af i alt 4,1 ha. Der findes 20 Kraner.
Anlægsudgiften udgjorde c. 30 Mill. Kr.
J. M.-P.
Frihedsberøvelse. Den, som berøver en
anden Friheden, straffes efter Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 (§§ 261—62) med Fængsel
indtil 4 Aar eller under formildende
Omstændigheder med Hæfte (s. d., Suppl.). Er F. foretaget
for Vindings Skyld eller har været langvarig eller
har bestaaet i, at nogen uberettiget holdes i
Forvaring som Sindssyg eller Aandssvag, eller
bringes i fremmed Krigstjeneste eller i
Fangenskab eller anden Afhængighed i fremmed Stat,
er Straffen dog Fængsel fra 1—12 Aar. Som en
hel ny Bestemmelse i dansk Ret foreskrives
endvidere Straf af Bøde, Hæfte eller under
skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1
Aar for den, som ved grov Uagtsomhed
forvolder en Frihedsberøvelse af den sidstnævnte
grove Art. Dog kan Paatale i saadant Tilfælde
bortfalde efter den Forurettedes Begæring.
Som en særlig Bestemmelse foreskrives der
Adgang til Anvendelse af en forhøjet Straf,
saafremt F. er foretaget af nogen under Udførelse
af offentlig Tjeneste eller Hverv.
Efter de i Loven af 15. Apr. 1930 om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
