Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosterfordrivelse - Fosthat - Fostoria - Fot - Foucault's Polarisationsprisme - Fougerolles - Foulché-Delbosc, R. - Fountains Kloster - Fourcaud, L. de B. - Fourchambault - Foureau - Fourmies - Fowey - Fowler, A. - Fowler, H. - Fowl Island - Fovslet - F. p. a. - Fraga - Fragiacomo, P. - Frailejon - Frakkelus - Framboësia - Framingham - Framlev - Frampton, G. - Francavilla - Francavilla Fontana - France, A. - Francesco di Georgio Martini - Franche-Comté
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undergaaet overfor dette Spørgsmaal, og som har
givet sig Udslag bl. a. i Nævninges Stilling i
Fosterfordrivelsessager, er da ogsaa
Bestemmelserne om Straf for F. underkastet en
betydelig Revision. Saaledes foreslog
Kommissionsudkastet af 1912 til den ny Straffelov en
betydelig Nedsættelse af Straffen, men Udkastet
af 1923 gik endnu videre, idet det yderligere
begrænsede de Tilfælde i hvilke F. tidligere var
strafbar. Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930,
der i Hovedsagen bygger paa dette Udkast,
foreskriver (§ 242) Straf af Hæfte (s. d.) eller
Fængsel for den Kvinde, der dræber sit Foster.
Under særlig formildende Omstændigheder kan
Straffen dog bortfalde, og Paatale kan ikke
finde Sted, naar der er forløbet mere end 2
Aar, efter at Forbrydelsen er begaaet. Medens
der i Almindelighed er foreskrevet særlige
Regler for Anvendelse af Straf for Forsøg paa at
begaa en Forbrydelse (se Forsøg), er der for
F. givet den særlige Regel, at en Kvinde ikke
straffes, saafremt hun for at dræbe sit Foster
anvender Midler, som hun vel tror er i Stand
til at dræbe det, men som efter deres
Beskaffenhed er uskadelige — og dette gælder de
fleste almindelige Husraad.
De Betragtninger, der har medført, at F.
betragtes under en mildere Synsvinkel, er ikke
til Stede i samme Omfang, naar det er andre
end den frugtsommelige Kvinde selv, der
dræber Fosteret eller yder hende Bistand dermed.
Sker det med hendes Samtykke, straffes
Gerningsmanden med Fængsel indtil 4 Aar, eller,
særlig naar Handlingen er foretaget for
Vindings Skyld eller har medført betydelig Skade,
indtil 8 Aar. Ganske anderledes stiller det sig
naturligvis, hvis Gerningsmanden har handlet
uden Kvindens Samtykke, og Straffen er i
saadant Tilfælde Fængsel fra 2 til 12 Aar. Til
Modvirkning af F. er der dernæst i Straffeloven
foreskrevet Straf af Bøde, Hæfte eller Fængsel
indtil 3 Maaneder for at indføre, tilvirke eller
stille til Salg Genstande, der fremtræder som
bestemt til seksuel Hygiejne, men hvis
væsentligste Formaal maa antages at være Afbrydelse
af Svangerskab. Undtaget herfra er naturligvis
Lægers Forsyning med Instrumenter o. lign.
Disse Bestemmelser var allerede givne i en
særlig Lov i 1924, og det er antaget, at de
saakaldte Modersprøjter falder herunder, naar de
er forsynede med Rør med en mindre Diameter
end 1 cm, og det samme gælder saadanne Rør
alene.
E. L-n.
Fosthat, d. s. s. Fostat.
Fostoria, (1920) 9987 Indb.
* Fot, ældre svensk Længdemaal = 29,7 cm.
* Foucault’s Polarisationsprisme,
Nicolprisme, hvis Snitflader ikke er kittet sammen
med Kanadabalsam, men blot adskilt ved et
tyndt Luftlag. Se Polarisation.
J. K. E.
Fougerolles, (1921) 5001 Indb.
Foulché-Delbosc, R., paabegyndte 1921
sammen med L. Barrau-Dihigo Udvidelsen af
en stort anlagt Manuel de l’hispanisant. I Revue
hispanique, som han stadig redigerer, har han
givet flere udførlige og interessante Bidrag
angaaende Perioder og Enkeltheder i spansk
Litteraturs og Kulturs Historie, f. Eks.
angaaende Madame d’Aulnoy’s Skildring af spanske
Sæder og Skikke i 17. Aarhundrede. D. i Paris
3. Juni 1929.
E. G.
Fountains Kloster, se Ripon.
Fourcaud, L. de B., d. 19. Oktbr. 1914 i
Beaumarchès.
Fourchambault, (1921) 5345 Indb.
Foureau, d. 17. Jan. 1914 i Paris.
Fourmies, (1921) 11991 Indb.
Fowey, (1927) 2100 Indb.
Fowler, A., fra 1916 Professor i Astrofysik
i London. F. har hovedsagelig beskæftiget sig
med Studier af Solens Spektrum.
J. M. V. H.
Fowler, H. Rettelse, L. 3 f. n.: Baron læs:
Viscount
Fowl Island, d. s. s. Foula.
* Fovslet, Stationsby,
Kolding—Vamdrup-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
F. p. a., en Forkortelse for en i
Søforsikringskontrakter benyttet Klausul: warranted
free from particular average, med mindre the
vessel be stranded, sunk, burnt or in collision
(fri for partikulært Havari undtagen i Tilfælde
af, at Skibet strander, synker, brænder eller
kolliderer).
Fraga, (1920) 7497 Indb.
Fragiacomo, P., d. 18. Maj 1922 i Venedig.
(Litt: V. Pica, »P. F.« [Bergamo 1913]).
Frailejon, se Espeletia.
Frakkelus, se Snærre.
Framboësia, se Chemoterapi, S. 819.
Framingham, (1920) 17033 Indb.
Framlev, Herred, havde 1925 6332 Indb.
(1921: 6290). Det hører under 55. Retskreds
med Tingsted i Aarhus og under 39. Politikreds
(Aarhus).
M. S.
Frampton, G., engelsk Billedhugger, Maler,
Medaillør, Guldsmed. Han blev 1908 Knight, 1911
Præsident for Royal Soc. of Brit. Sculptors.
Senere Værker: Monument for Barnardo (1912,
Bankingside ved London), for Forfatteren Sir
W. Gilbert (1915, Bronze, Victoria
Embankment, London).
A. Hk.
Francavilla, d. s. s. Francheville.
Francavilla Fontana, (1925) 23315 Indb.
France, A., død 13. Oktober 1924. Fik 1921
Nobelprisen tildelt. Af hans senere Værker
maa yderligere nævnes La Revolte des Anges
(1913), Petit Pierre (1915) og Vie en fleur
(1922). Den Skandalesucces, hans tidligere
Sekretær Brousson fik paa Udgivelsen af Skriftet
Anatole France en Pantoufles (1924) maa
nævnes her. (Litt.: Maurras, F. [1924]; I.
Roupon, Vie et Opinions de F. [1925]; H. D.
Smith, The Scepticism of F. [1927]).
F. S.
* Francesco di Georgio Martini
[fran’*t∫æsko-di-r’dзårdз-mar’tini] (egentlig F.
Maurizio di Giorgio di Martino Pollajuolo),
italiensk Maler, Billedhugger og Bygmester, f.
1439 i Siena, d. 1502 sammesteds, fremragende
sienesisk Maler, der virkede udviklende paa
Skolen i Siena. Hovedværket: »Maria’s
Kroning« (1472) og »Tilbedelsen af Barnet« (begge
i Akademiet i Siena), »Benedikt’s Under«
(Uffizi, Firenze) m. m. Af Billedhuggerarbejder:
Bronzereliefferne »Pietà« (Venedig), »Kristi
Hudflettelse«, »Discordia« (London). F. virkede
ogsaa som Bygmester og Fæstningsingeniør.
A. Hk.
Franche-Comté, 15691 km2 med 753589
Indb. (1926).
W. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
