Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 367 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forretningspapirer - Forsand - Forsell, C. G. A. - Forsell, K. J. J. - Forseth, Carl Einar Andreas - Forsikring - Forsikringsaftalelov - Forsinge - Forskudsforeninger - Forspandslokomotiv - Forssell, K. B. J. - Forsslund, K.-E. - Forst - Forstag - Forstang - Forstén, G. A. - Forster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egentlig Korrespondance, skal paa Adressesiden
tydeligt være paategnet »Forretningspapirer«.
Hvad angaar Forsendelsernes Vægt,
Dimensioner og Indpakning gælder Reglerne for
Tryksager.
T. V. J.

Forsand, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, (1920) 1854 Indb. Antagen
Indtægt 1925 var 1,1 Mill. Kr. og Formue 5,7 Mill.
Kr.
M. H.

Forsell, C. G. A. Modtog international
Hædersgave og hyldedes som Radiologiens Fører
ved Kongressen i Stockholm 1928.
J. S. J.

Forsell, K. J.
J., hædredes
med Titlen
Professor musices,
blev 1924 Chef
for Kgl. Teatern
(ɔ: Operaen) i
Stockholm, og
har her
udfoldet en energisk
og fortjenstfuld
Virksomhed.
W. B.

K. J. J. Forsell.

* Forseth,
Carl Einar
Andreas,
svensk Maler, f.
7. Aug. 1892 i
Linköping, Elev
blandt andet
af A. Trulson og af Kunstakademiet i
Stockholm 1913—16, 1920—22 i Paris, har udført
dekorative Vægbilleder til den tekniske
Højskole i Stockholm og til den gyldne Sal i
Stockholm’s ny Stadshus, Kartoner til
Glasmalerier i Näsby Kirke (1919) og Trövi Kirke,
Gulvmosaikker i Stockholms Koncerthus o.
m. a.
A. Hk.

Forsikring. Siden 1. Jan. 1921 udgiver de
fire nordiske Landes Forsikringsforeninger i
Fællesskab »Nordisk Forsikringstidsskrift«, der,
i Lighed med det specielt for Behandlingen af
livsforsikringsmatematiske Emner bestemte
ligeledes fællesnordiske »Skandinavisk
Aktuarietidskrift« har til Formaal at fremme
Udviklingen af Forsikringsvidenskaben i Norden.
Chr. Th.

* Forsikringsaftalelov. Den 15. Apr. 1930
er udkommet en Lov om Forsikringsaftaler, der
i Lighed med, hvad der er Tilfældet i flere
fremmede Lande (Sverige, Norge, Tyskland, Østerrig,
Schweiz), kodificerer, d. v. s. i Lovsform
samler alle væsentligere privatretlige Regler, der
er særlige for saadanne Aftaler. Loven
stadlæster for en stor Del allerede gældende Ret
og Praksis, men har dog ogsaa indført en
Række vigtige Reformer. Saaledes fastslaas det, at
urigtige Risikooplysninger, afgivet i god Tro, ikke
kan paavirke Selskabets Ansvar. Afgives
saadanne Oplysninger uagtsomt, bringes den
saakaldte Prorataregel til Anvendelse, d. v. s.
Forsikringskontrakten omlægges, saaledes at
Forsikringstageren stilles, som han vilde være
stillet, hvis han havde givet rigtige Oplysninger.
Vilde Selskabet f. Eks. i saa Fald have krævet
den dobbelte Præmie, faar han kun halv
Erstatning. I visse Forsikringsbrancher, f. Eks.
Søforsikring anvendes i Stedet for
Proratareglen Kausalitetsreglen, hvorefter
Forsikringstageren kun faar Erstatning, hvis Skaden
ikke skyldes det Forhold, hvorom der er givet
urigtig Oplysning. — Retsvirkningen af undladt
Præmiebetaling betinges i Almindelighed af, at
Selskabet kræver Forsikringstageren for
Præmien, og der gives ham Adgang til inden for
visse Frister at faa Forsikringen sat i Kraft
igen ved at betale Præmien efter
Forfaldstiden. Den Sikredes Fremkaldelse af
Forsikringsbegivenheden ved simpel Uagtsomhed kan
ikke paavirke Selskabets Ansvar. — Det
forbydes Selskaberne at betinge sig Regres mod
Skadevolderen ved Livsforsikring og de
vigtigste Former af Livs- og Ulykkesforsikring;
men Skadelidte beholder, uanset at han faar
Forsikringsummen udbetalt af Selskabet, sin
Ret mod Skadevolderen. — Ved
Tingsforsikring anses andre i Tingen berettigede (særlig
Panthavere og nye Ejere) forsikrede (eller som
Loven siger: sikrede), med mindre andet
fremgaar af Aftalen. Tingsforsikring formodes
altsaa at være tegnet i Forsikringstagerens og/eller
fremmed Interesse. — Ved Forsikring i flere
Selskaber kan den Sikrede holde sig til hvert
af Selskaberne fuldt ud inden for Grænsen
af sit Tab og af det enkelte Selskabs
Forsikringssum. Men Selskaberne har indbyrdes Regres.
— I Ansvarsforsikring indrømmes der
Skadelidte en direkte Ret mod Selskabet, naar hans
Krav mod Forsikringstageren (Skadevolderen)
er fastslaaet. — Krav ifølge Livs-, og
Ulykkesforsikringspolicer beskyttes ubetinget mod
Retsforfølgning af Forsikringstagerens og den
Begunstigedes Kreditorer. For Livsforsikringens
Vedkommende gives der dog, for at forebygge
Misbrug, en Regel om Afkræftelse af
Præmiebetalinger, der er uforholdsmæssig store i
Forhold til Forsikringstagerens Formuetilstand. —
Loven træder i Kraft 1. Jan. 1932. — Om dens
Tilblivelseshistorie, se Nordisk
Civillovgivning.
A. D. B.

* Forsinge, Stationsby,
Kalundborg—Slagelse-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Forskudsforeninger, landøkonomiske, se
Driftslaaneforeninger (Suppl.).

* Forspandslokomotiv betegner i
Jernbanevæsenet det forreste af de 2 sammenkoblede
Lokomotiver, det undertiden er nødvendigt at
anvende til at fremføre et Tog, f. Eks. naar
dette er saa stort, at 1 Lokomotiv ikke vil være
i Stand til at trække det, eller i al Fald til at
fremføre det i planmæssig Tid.
G. K.

Forssell, K. B. J., d. 12. Febr. 1898.

Forsslund, K.-E., har vakt særlig Interesse
ved Udgivelsen af det bindstærke: »Med
Dalälven från källorna till havet« som paa én
Gang er en indgaaende Kulturskildring og
betaget Beskrivelse af Naturen.
O. Th.

Forst, (1925) 35962 Indb.

Forstag, se Bovspryd.

Forstang, se Forrejsning.

Forstén, G. A., d. 1910.

Forster, se Liebfraumilch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>