Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferber, Edna - Ferdinand - Ferdinand - Ferdinandsen, C. C. F. - Fère-en-Tardenois - Ferentino - Feret - Fergus Falls - Fergusson - Fermo - Fermoselle - Fermoy - Fernández, Arias Antonio - Fernandina - Fernan-Nunez - Ferntree Gully - Ferrandina - Ferrante - Ferrantino - Ferrara - Ferrari - Ferrari, Philipp la Renotière von - Ferreira - Ferrer, Francisco - Ferrero, Guglielmo - Ferri, E. - Ferribromid - Ferricitrat - Ferricyanid - Ferrier, Sir D. - Ferrifosfat - Ferrihydroxyd - Ferriklorid - Ferrikromat - Ferrioxyd - Ferripyrin - Ferrisulfat - Ferrobromid - Ferrocyanid - Ferrocyankobber - Ferroferrioxyd - Ferrofosfat - Ferrohydroxyd - Ferrojodid - Ferrokarbonat - Ferroklorid - Ferrokromit - Ferrol - Ferromagnetisme - Ferrooxyd - Ferrosalte - Ferrosilicium - Ferrosulfat - Ferrosulfid - Ferskvandssvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedtypen her er Emma Mc Chesney (se Romanen
Emma Mc Chesney & Co. [1915]). Hendes
betydeligste Bog er So Big (1925) (oversat til
Dansk), der uden al Sentimentalitet giver et
udmærket Billede af opofrende
Moderkærlighed. Andre Værker: Fanny Herself (1917) (der
skildrer den moderne Forretningskvinde;
oversat til Dansk) og Show Boat (oversat til
Dansk; dramatiseret, filmatiseret).
E. B.
Ferdinand, Konge af Rulgarien, frasagde sig
3. Oktbr. 1918 — efter Rulgariens Nederlag i
Verdenskrigen — Tronen til Fordel for sin Søn
Boris.
H. J-n.
Ferdinand, Konge af Rumænien, d. 20. Juli
1927 (se Rumænien, »Historie«).
H. J-n.
Ferdinandsen, C. C. F. Blev i 1918 Dr.
phil. paa sit Arbejde »Undersøgelser over
danske Ukrudsformationer paa Mineraljord«. Efter
F. Kølpin Ravn’s Død i 1920 blev F. Professor
i Plantepatologi ved Landbohøjskolen og var
kort forinden blevet Bestyrer af Statens
plantepatologiske Forsøg i Lyngby; denne sidste
Stilling opgav han i 1925, idet han ogsaa var
Statskonsulent i Plantesygdomme. Han har
skrevet adskillige Arbejder om Planternes
Sygdomme, bl. a. i 1922 en fuldstændig
Omarbejdelse af Ravn’s Bog om »Smitsomme
Sygdomme hos Landbrugsplanterne«, endvidere i 1928
sammen med Professor Dr. Ø. Winge
»Mykologisk Ebstenriaflora«.
C. H. O.
Fère-en-Tardenois, se
Verdenskrigen, S. 829.
Ferentino, (1925) 16321 Indb.
Feret, d. s. s. Feredschik.
Fergus Falls, (1921) 7581 Indb.
Fergusson, se
D’Entrecasteaux-Øerne.
Fermo, (1925) 23290 Indb.
Fermoselle, (1920) 3992 Indb.
Fermoy, (1926) 4510 Indb.
* Fernández [fær’nandæl>], Arias
Antonio, spansk Maler, f. c. 1620 i Madrid, d. 1684
sammesteds, Elev af Cuevas, var en betydelig
malerisk Begavelse. Til hans bedste Værker
regnes »Skattens Mønt« 1646 og Dobbeltportrættet
Karl V og Filip II, begge i Prado-Museet i
Paris.
A. Hk.
Fernandina, (1920) 5457 Indb.
Fernan-Nunez, (1921) 8131 Indb.
Ferntree Gully, se Dandenong.
Ferrandina, (1925) 6933 Indb.
Ferrante (italiensk), se Ferdinand I.
Ferrantino (italiensk), se Ferdinand II.
Ferrara, Provins, (1926) 365158 Indb.
eller 138,3 Indb. pr. km2. Hovedstaden F.
har (1921) 107618 Indb. med Forstæder, uden
disse kun 55122 Indb.
W. P.
* Ferrari, Defendente, italiensk Maler,
f. c. 1490 i Chiavasso, d. efter 1535,
vistnok Elev af Macrino d’Alba og fornemmelig
virkende i Vercelli, blev en af sin Tids bedste
Malere i det Piemontesiske: »Tilbedelsen«
(Museet i Berlin), »Kristi Fødsel« (1510, Turin), et
Triptychon i Kirken i Avigliana (Tronende
Madonna), »Tilbedelsen« (Domkirken i Susa) m. m.
A. Hk.
* Ferrari (Ferrary), Philipp la
Renotière von (1848—1917), Søn af østerrigsk
Hertug F. af Galliera, var Skaberen af den
største og mest kostbare Frimærkesamling, der
har eksisteret. Den opbevaredes i Paris og
indeholdt en Mængde store Sjældenheder, men
ogsaa Ting af tvivlsom Værdi, i
Frimærkesamlerkredse benævnt »Ferrariteter«. F. havde
testamenteret Samlingen til det tyske
Rigspostmuseum, men ved hans Død beslaglagdes den af
den franske Regering og bortsolgtes af denne ved
en Række Auktioner. En betydelig Del opkøbtes
af Amerikanere, bl. a. et sjældent 1 Cents
Frimærke fra Rritisk Guiana, der betaltes med
140000 Kr. I alt indbragte Auktionerne henved
8 Mill. Kr., og Beløbet blev af den franske
Regering godskrevet Tysklands Krigsgæld.
Aug. P.
Ferreira, se Miño.
* Ferrer [fæ’rær], Francisco, spansk
Revolutionsmand, f. 10. Jan. 1859, henrettet 13.
Oktbr 1909, rationalistisk Skolemand og
Agitator i Rarcelona; hans Dødsdom for
anarkistisk Virksomhed ansaas af mange for et
Justitsmord.
H. J-n.
* Ferrero, Guglielmo, f. 21. Juli 1871,
italiensk Historiker, Elev og Svigersøn af
Kriminalisten Lombroso, har især frembragt et
stort Hovedværk: Grandezza e decadenza di
Roma (Roms Storhed og Forfald), desuden i
andre Skrifter behandlet baade Oldtidshistorie
og Nutidsproblemer.
H. J-n.
Ferri, E., d. 10. Apr. 1929.
Ferribromid, se Jernbromider.
Ferricitrat, d. s. s. Jerncitrat.
Ferricyanid, se Jerncyanider.
Ferrier, Sir D., f. 13. Jan.
Ferrifosfat, se Jernfosfater.
Ferrihydroxyd, d. s. s. Jernhydroxyd.
Ferriklorid, d. s. s. Jernklorid.
Ferrikromat, d. s. s. kromsurt
Jerntveilte.
Ferrioxyd, d. s. s. Jerntveilte.
Ferripyrin, d. s. s. Ferropyrin.
Ferrisulfat, se Jernsulfater.
Ferrobromid, d. s. s. Jernbromyre, se
Jernbromider.
Ferrocyanid, se Jerncyanider.
Ferrocyankobber, d. s. s.
Kupriferrocyanid.
Ferroferrioxyd, d. s. s.
Jernmellemilte.
Ferrofosfat, d. s. s. Jernfosfat.
Ferrohydroxyd, se Jernhydroxyd.
Ferrojodid, d. s. s. Jernjodyre.
Ferrokarbonat, d. s. s. Jernkarbonat.
Ferroklorid, d. s. s. Jernkloryre.
Ferrokromit, d. s. s. Kromjernsten.
Ferrol, (1920) 30350 Indb.
Ferromagnetisme, se Magnetisme, S.
398.
Ferrooxyd, d. s. s. Jernforilte.
Ferrosalte, d. s. s. Jernforiltesalte.
Ferrosilicium, d. s. s. Siliciumjern.
Ferrosulfat, d. s. s.
Jernoxydulsulfat, Jernsulfater og Jernvitriol.
Ferrosulfid, se Svovljern.
* Ferskvandssvamp (Spongilla), er en
skorpeformet eller fritgrenet, gullig eller grønlig
Kiselsvamp, der er almindelig i vore ferske Vande.
Den kendes let paa den ubehagelige Lugt, den
udbreder, naar den fiskes op; iøvrigt er den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
