- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fattigvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes at Kjøbenhavn nu har 2 Fattiganstalter,
nemlig Almindelig Hospital for Gamle og
kronisk Syge og Arbejdsanstalten Sundholm for
arbejdsføre Personer. Sct. Johannes Stiftelse er nu
et Led af Arbejdsanstalten Sundholm. Det til
Almindelig Hospital knyttede Sygehus modtager
trængende, langvarigt Syge, der overflyttes
dertil fra Stadens øvrige Hospitaler. Udlændinge kan
ikke erhverve Forsørgelsesret, hvorfra dog
undtages Islændere. Svenske, norske og finske
Statsborgere kan ikke hjemsendes efter 10 Aars
Ophold i Danmark (Konvention 25. Oktbr.
1928). Med Hensyn til Udsendelse af
Udlændinge bemærkes Lov af 31. Marts 1930 om
Ændringer i Lov af 15. Maj 1875. Ved Lov af 28.
Marts 1923 er der givet Regler for Tilsyn med
Børn uden for Ægteskab og Børn, der er
anbragt i Pleje. Fattighjælp skal nu paa
Begæring eftergives efter 3 Aars Forløb og kan
eftergives efter et Aars Forløb. Den
Mandsperson, der er under vedvarende Fattigforsørgelse,
maa ikke uden Forsørgelseskommunens
Samtykke indgaa Ægteskab.

Som Ændringer og Tilføjelser i de hidtil
meddelte Oplysninger om Hjælp uden
Fattighjælps Virkning, Punkt 5) anføres: 1) Hjælp til
Blinde, Døvstumme, Idioter, Sindssyge,
Epileptikere, Vanføre, Lemlæstede, Tuberkuløse,
Skrofuløse, Lupuspatienter, Patienter, der lider
af Kræftsaar, Kræftsvulster og andre ondartede
Svulster, Stammende, andre Talelidende og
Ganespaltepatienter, for saa vidt de er anbragt
paa en Statsanstalt eller paa en dertil af
Staten godkendt Anstalt eller under dennes Tilsyn
er anbragt i privat Pleje, 2) ambulant
Behandling af Lupuspatienter eller Patienter, der lider
af Kræftsaar, Kræftsvulster og andre ondartede
Svulster, 3) offentlig Understøttelse til Blinde,
4) Understøttelse til Familier, hvis Forsørger er
anbragt paa statsanerkendt Tuberkuloseanstalt.
Endvidere kan nævnes: 1) Hjælp til kronisk
Syge, der ikke i 3 Aar har opfyldt
Betingelserne for Optagelse i statsanerkendt Sygekasse,
eller som ikke kan optages i
Invalideforsikrigen, 2) Hjælp til Personer, der har indgivet
Begæring om Invaliderente, 3) Kur og Pleje til
Invaliderentenydere, 4) Hjælp til Familier, hvis
Forsørger ved Invalideforsikringens
Foranstaltning er indlagt til Kur og Pleje eller modtager
Oplæring uden for Hjemmet, 5) Tilskud til
delvis Betaling af Sygekassekontingent.

Ved Lov af 11. Febr. 1921 blev der oprettet
en kommunal Hjælpekasse i Kjøbenhavn, og ved
Lov af 7. Aug. 1922 og 1. Juli 1927 blev
Alderdomsunderstøttelsen afløst af Lovgivningen om
Aldersrente. F.’s øverste Kontrolorgan er nu
Socialministeriet.

Norge. Efter Oprettelsen af
Socialdepartementet er F. henlagt under dette Departement
i Stedet for som tidligere under
Kirkedepartementet.

Modtagelse af Fattighjælp medfører ikke
særlige Retsvirkninger, saaledes ikke Tab af
borgerlige Rettigheder.

Sverige. Fattigforsorgen hviler nu paa Lov
af 14. Juni 1918 med senere Ændringer. Hvert
Sogn og By, som har egen
Kommunalforvaltning, danner et fattigvårdssamhälle med en
særlig Fattigbestyrelse, der bestaar af mindst
5 og paa Landet mindst 3 Medlemmer. Disse
vælges for 4 Aar, saaledes at Halvdelen afgaar
hvert andet Aar. Der skelnes mellem
obligatorisk og frivillig Fattigforsorg. Obligatorisk er
Forsorgen for Børn under 16 Aar og for
Personer, der paa Grund af Alderdom, Sygdom
o. lgn. Forhold ikke ved Arbejde er i Stand til at
forsørge sig selv. Forsorgen for Børn under 16
Aar varetages af særlige barnavårdsnämnd.
Fattighjælp ydes enten ved Understøttelse i
Hjemmet, Anbringelse i Pleje eller Anstalter eller
Ophold i Alderdomshjem. Endvidere findes
Arbejdshjem, der i Reglen hører under
Landsting (Amtsraad). Fattighjælp ydes af
Opholdskommunen, som har Regres til
Hjemstedskommunen for obligatorisk Fattighjælp. Ved
vedvarende Understøttelse kan Hjemsendelse
finde Sted. Staten afholder Udgifterne ved
Forsørgelse af: 1) fremmede Statsborgere, 2)
Personer, hvis Forsørgelsessted ikke kan
udfindes, 3) Personer, der under visse
Omstændigheder har boet uden for Hjemstedskommunen
i mindst 3 Aar, 4) Personer hjemsendte fra
Udlandet (i 30 Dage). Landstingene yder hel eller
delvis Erstatning for Kommunernes Udgifter
ved Anbringelse i forskellige Hospitaler.
Udgifterne ved F. iøvrigt fremskaffes ved
Skatteudskrivning.

Modtagelse af Fattighjælp medfører i
Almindelighed ikke Tab af Valgret eller andre
borgerlige Rettigheder; kun i Tilfælde af varigt
Ophold paa en Anstalt mistes Valgret.

Finland. Den finske Fattiglov af 1922
ligner i sine Principper den svenske, dog at
Sondringen mellem obligatorisk og frivillig
Forsorg ikke eksisterer, idet al Fattigforsørgelse
er obligatorisk. Arbejdsgivere har i et vist
Omfang Pligt til at sørge for deres Arbejdere samt
disses Hustruer og Børn, saaledes at de ikke
falder F. til Byrde i den Tid, Arbejdsaftalen
gælder, med mindre svær Sygdom, større
Ulykkestilfælde o. l. kræver F.’s Indgriben. Enhver
finsk Statsborger har Hjemstedsret i den
Kommune, hvor han senest har været
mandtalsskrevet et Aar uden i dette Tidsrum at have
modtaget Fattighjælp til sig selv, Hustru eller Børn
under 16 Aar. Det Hjemsted, man har ved sit
55. Aar, beholder man.

Storbritannien. Hovedbestemmelserne
om offentlig Hjælp findes nu i The Poor Law
Act, 1927
samt i en Række specielle Love.
Administrationen af F. henlægges fra 1. Apr. 1930
ved The Local Government Act, 1929, der
tillige indeholder Regler for Udgifternes
Fordeling, til Grevskabsraadene og Byraadene i de
fra Grevskabsinddelingen undtagne Byer: The
County Committees
. Hovedreglen er fremdeles,
at Understøttelsen skal ydes i Form af indoor
relief
, medens outdoor relief kun ydes, hvor
Trangsaarsagerne er Sygdom, Alderdom eller
Svaghed, eller hvor der er Tale om Enker,
fraskilte eller forladte Hustruer. Det skal saa
snart som muligt sikres, at al offentlig Hjælp,
som uden Fattighjælps Virkning kan ydes i
Henhold til de specielle Love, bliver ydet i
Henhold til disse Bestemmelser. Ifølge The
Representation of the People Act, 1918

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free