- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falling - Fallize, J. B. - Fall River - Fallström, C. D. - Falmouth - Falset - Falsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


* Falling, Stationsby,
Horsens—Odder-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Fallize, J. B., tog sin Afsked 1922 og blev
af Paven samtidig udnævnt til titulær
Erkebiskop. Han har senere været bosat i sit
Hjemland Luxembourg.
Wt. K.

Fall River, (1920) 120485 Indb.

Fallström, C. D. Læs: »en formiddags visit«
(1887), ikke: »förmyndares«.
O. Th.

Falmouth, 1) (1927) 13240 Indb.

Falset, (1920) 3024 Indb.

Falsk. Straffeloven af 1866 indeholder i sine
Bestemmelser om Dokumentfalsk ingen
Definition af, hvad der skal forstaas ved Dokument.
Den opregner eksempelvis en Række forskellige
Dokumenter og grupperer dem efter den
Betydning, de har i det daglige Liv, og fastsætter
særlige Strafferammer for disse forskellige
Tilfælde af Dokumentfalsk.

I Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 udtales
det derimod udtrykkelig, at ved Dokument
forstaas en skriftlig med Betegnelse af Udsteder
forsynet Tilkendegivelse, der enten fremtræder
som bestemt til at tjene som Bevis eller bliver
benyttet som Bevis for en Rettighed, en
Forpligtelse eller Befrielse for en saadan. I
Overensstemmelse med, hvad der hidtil er antaget
i Praksis, er under Ordet »skriftlig« indbefattet
enhver Art af Skrifttegn, uden Hensyn til, om
disse er frembragt ved Haandskrift eller ad
mekanisk Vej. Det er ikke nødvendigt, at
Dokumentet skal indeholde Angivelse af
Udstederen derved, at det er forsynet med dennes
Underskrift. Det skal blot paa anden Maade
indeholde Navn eller anden individuel
Betegnelse. Saaledes vil Jernbanebilletter,
Adgangskort o. l. kunne henregnes under Dokumenter i
denne Forstand. F. med Hensyn til et saadant
Dokument foreligger, naar Dokumentet ikke
hidrører fra den angivne Udsteder
(underskrevet med falsk Navn), eller der er givet det et
Indhold, som ikke hidrører fra denne (ændret
i Teksten i et ægte Dokument). Forbrydelsen
er kun fuldbyrdet, naar Dokumentet er taget
i Brug (jfr. dog nedenfor om intellektuelt F.).
Det er altsaa ikke tilstrækkeligt, at det er
udfærdiget, men det er da uden Betydning, om
den, der benytter Dokumentet, selv har lavet
eller ladet det lave. Det maa f. Eks. saaledes
antages, at den, der selv er blevet narret af
et falsk Dokument, og derefter gør Brug af det
over for andre, maa straffes for F. Den, der,
for at skuffe i Retsforhold, gør Brug af et
Dokument, som saaledes er falsk, straffes med
Fængsel, forsaavidt Dokumentet angives at
indeholde en offentlig Myndigheds Afgørelse,
eller det er en offentlig Forskrivning, en Check,
Veksel eller andet til almindelig Omløb bestemt
Dokument eller en testamentarisk Bestemmelse,
kan Straffen stige til 8 Aar. At Straffen i disse
fremhævede Tilfælde er strengere, skyldes
naturligvis, at de nævnte Dokumenter har en særlig
Vigtighed og maa kunne mødes med Tiltro.
Straffen kan dog gaa helt ned til Bøde, Hæfte
(s. d.) eller Fængsel i indtil 1 Aar, saafremt
Dokumentet efter sin Beskaffenhed, eller
Forfalskningen eller det, der søges opnaaet derved,
er af underordnet Betydning, eller
Gerningsmanden ikke har tilsigtet at paaføre andre
nogen Skade, ligesom naar hans Øjemed med
Forfalskningen alene har været at gennemføre
et berettiget Krav eller afværge et Krav, der er
uberettiget.

Den tidligere Sondring mellem, om
Dokumentet var underskrevet med et virkeligt Navn
(ɔ: med Henblik paa en bestemt Person) eller
med et opdigtet Navn (ɔ: et tilfældigt valgt
Navn) og Anvendelsen af en mildere Straf for
det sidste Tilfælde er bortfaldet.

I en særlig Bestemmelse er der foreskrevet
en meget strengere Straf (Fængsel indtil 16
Aar) for den, der forfalsker, ødelægger eller
bortskaffer noget Dokument, der er af
Betydning for Statens Sikkerhed eller Rettigheder i
Forhold til andre Stater, og den for
Dokumentfalsk foreskrevne Straf kan endvidere
forhøjes med indtil det halve, saafremt
Forbrydelsen er foretaget af nogen i Udførelse af
offentlig Tjeneste eller Hverv. Som en ganske
ny Bestemmelse i Straffeloven foreskrives der
endvidere (§ 173) Anvendelse af den for
Dokumentfalsk foreskrevne Straf paa den, der
benytter et med ægte Underskrift forsynet
Dokument til at skuffe i Retsforhold, naar
Underskriften ved Hjælp af en Vildfarelse er opnaaet
paa et andet Dokument eller paa et Dokument
af et andet Indhold end af Underskriveren
tilsigtet. En anden ny Bestemmelse er Reglen om
Straf for det saakaldte personelle F., idet
den, som i Retsforhold gør Brug af et ægte
Dokument, der vedrører en anden Person end
den, hvem det virkelig angaar, eller benytter
Dokumentet paa en anden mod dets
Bestemmelse stridende Maade, straffes med Bøde,
Hæfte eller Fængsel indtil 6 Maaneder.
Endvidere giver Loven nærmere Regler om det
saakaldte intellektuelle F., hvorved
forstaas Udfærdigelsen eller Anvendelsen af et
Dokument, der er ægte nok, men som i sit
Indhold har urigtige Oplysninger. Den
paagældende Bestemmelse (§ 175) omfatter dels
Udfærdigelsen af et saadant Dokument (det er altsaa
ikke her nødvendigt, at det er taget i Brug),
dels Anvendelsen af et saadant. Saaledes
straffes den, der, for at skuffe i et Retsforhold, i
offentlig Dokument eller Bog, i privat
Dokument eller Bog, som det ifølge Lov eller
særligt Pligtforhold paahviler ham at udfærdige
eller føre, eller i Læge-, Tandlæge-,
Jordemoder- eller Dyrlægeattest afgiver urigtig
Erklæring om noget Forhold, angaaende hvilket
Erklæringen skal tjene som Bevis. Ligeledes
straffes den, der i Retsforhold gør Brug af et
saadant Dokument, som indeholdende
Sandheden. Straffen er i begge Tilfælde Hæfte eller
Fængsel indtil 3 Aar eller under formildende
Omstændigheder Bøde.

Som en anden ny Bestemmelse i Loven kan
nævnes, at der (§ 178) er foreskrevet Straf
(Fængsel indtil 2 Aar eller under formildende
Omstændigheder Hæfte) for den, der for at
skille nogen ved hans Ret tilintetgør,
bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et
Bevismiddel (hvilket almindeligvis vil være et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free