Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 302 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningens Bevægelser
	Gennemsnitlig aarlig	England og Wales	Skotland	Nordirland[1]
Ægteskaber	1915	360885	36233	24154
	1917	258855	30421	21073
	1920	379982	46754	26826
	1924	296416	32328	7514
	1925	295689	32456	7682
	1926	279860	31244	7228
	1927	308370	32593	7175
	1928	302810	32955	7264
Fødsler	1915	814614	114181	95583
	1917	668346	97441	86370
	1920	957782	136546	99536
	1924	729933	106900	28496
	1925	710582	104137	27686
	1926	694563	102449	28162
	1927	654172	96672	26676
	1928	660267	96815	25949
Dødsfald	1915 [2]	562253	81631	76151
	1917 [3]	498922	69483	72724
	1918 [4]	611861	78372	78695
	1920	466130	68179	66538
	1924	473235	70357	20299
	1925	472841	65507	19784
	1926	453804	63780	18827
	1927	484609	65830	18216
	1928	460440	65263	17995

Ægteskabshyppigheden var under
Krigen forholdsvis lav, men steg til Gengæld
stærkt i de nærmest følgende Aar og var
saaledes i 1920 oppe paa 97 pr. 1000 Indb. Fra
1922 har Tallet ligget meget nær 7,5 pro mille.

Fødselshyppigheden blev stærkt
formindsket under Krigen, saaledes var der i
1918 kun 18,2 Fødsler pr. 1000 Indb. De
følgende Aar kom en Reaktion mod denne
Bevægelse, men fra 1920 udviser Tallene en jævn
og stærk Nedgang til kun 17,2 pro mille i 1928,
hvilket er det næstlaveste Tal i Europa, idet
kun Sverige har en lavere Fødselshyppighed.

Dødeligheden er nu noget lavere end
i Aarene før Krigen (11.9 pro mille i 1926, 12,5
pro mille i 1927 og 11,9 pro mille i 1928).

Indvandring og Udvandring
fremgaar af følgende Tabel:

	Udvandring til oversøiske Lande
	Britiske Undersaatter	Andre	Ialt
1918	17319	5505	22824
1920	352811	85068	437879
1926	284009	118429	402438
1927	277327	136792	414119
1928	270220	126527	397247
	Indvandring fra oversøiske Lande
	Britiske Undersaatter	Andre	Ialt
1918	15414	10556	25970
1920	180064	103641	283705
1926	160680	76699	237379
1927	173724	86037	259761
1928	187890	88815	276705

Krigen medførte praktisk taget en
fuldkommen Standsning af Vandringerne. I de senere
Aar har Tallene været nogenlunde konstante,
men væsentlig lavere end før Krigen.
Vedrørende de britiske Undersaatters Udvandring
skal i øvrigt gives følgende Oplysninger om
Bestemmelsesstedet (i Aaret 1928):

Britisk Nordamerika	95307
Australien og New Zealand	43851
Britisk Sydafrika	22569
Andre britiske Besiddelser	30293
I alt britiske Besiddelser	192020
U. S. A.	56508
Andre Lande	22192
I alt	270720

Der er ikke sket væsentlige Forskydninger i
Fordelingen mellem de forskellige ovenanførte
Hovedgrupper siden Førkrigsperioden.
H. S.

Statsforfatning og -forvaltning.

Ved en Lov af 2. Juli 1928 er de i
Valgordningen af 1918 med Hensyn til Kvindernes
Valgret til Underhuset fastsatte Begrænsninger
ophævede, og alle 21-aarige engelske Kvinder
har nu faaet lige Valgret med Mænd, hvorved
de kvindelige Vælgeres Antal vil overstige de
mandliges. Derimod har kvindelige Peerer
trods forskellige Forsøg derpaa endnu stadig
ikke faaet Adgang til Lordernes Hus.

Underhusets Medlemstal blev i 1922, da de
allerfleste irske Medlemmer faldt bort ved
Anerkendelsen af den irske Fristat, nedsat fra
707 til 615, deraf 13 fra Nordirland.
K. B.

Finansvæsen.

E.’s løbende Statsudgifter, der i 1913—14
udgjorde c. 197 Mill. £, steg voldsomt paa
Grund af Verdenskrigen, udgjorde i
1921—22 c. 1079 og i 1926-27 c. 842 Mill. £.
I de samme Finansaar var Statens løbende
Indtægter henholdsvis 198, 1124 og 805 Mill. £.
Man skaffede sig i Krigsaarene navnlig
forøgede Indtægter ved en vældig Forhøjelse af
the income and property-tax, der før
Verdenskrigen var 1 sh 2 d, og steg til sit Højepunkt
6, men nu kun udgør 4 sh. pr. £, og den
saakaldte supertax, som er en Tillægsskat paa de
store Indtægter, der er gjort stærkt
progressiv, samt en ny midlertidig Skat paa
Krigsgevinst (excess profit duty). Hertil kom
yderligere en vældig Forhøjelse af Forbrugs- og
Luksusbeskatningen.

E.’s Statsindtægter udgjorde efter Statesmans
Yearbook for Finansaaret 1926—27 805,7, dets
Udgifter 842,4 Mill. £. Af Indtægterne skal
nævnes angivet i Mill. £: Told 107,5, indenlandske
Forbrugsafgifter 132,9 (deraf alene paa Øl og
Brændevin 115,8), Motorkøretøjer 21,3, Arveskat
67,3, Stempelafgift 24,7, Indkomstskat 234,7,
super tax 65,9, Postvæsen 35,6, Telegraf 5,9,
Telefon 17,3. Af Udgiftsposter (i Mill. £) anføres:
Statsgælden 378,5 (deraf 60 Mill. £ til et
synkende Fond), Arméen 43,6, Luftvæsenet 15,5,
Flaaden 57,6, Civiltjenester tilsammen 240,4.

E.’s Statsgæld udgjorde ved Begyndelsen af
Verdenskrigen c. 708 Mill. £. Skønt den engelske
Stat for en meget væsentlig Del financierede
Krigen ved Hjælp af forøgede Skatter, steg
Statsgælden meget stærkt og udgjorde f. Eks.
i 1917 c. 4064, i 1918 5921, i 1919 c. 7435 Mill. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>