Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 259 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi) - Dannebrogordenen - Dannemarre - Dannenberg - Danneskjold-Samsøe, Christian Frederik - Danneskjold-Samsøe, Sophus Adam - Danning, S. C. - Dansk Arbejde - Dansk Arbejderbank - Dansk biologisk Station - Danske Fajancer - danske Hedeselskab, Det - danske Kunstindustrimuseum, Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansk Side i de hvert 5. Aar afholdte store
nordiske Skolemøder. Der er siden 1900 ofte
skiftet Formand, dog var H. A. Svane
Formand 1916—1926. Nuværende Formand Axel
Jensen, Kvandløse. »Folkeskolen« redigeres af
J. J. Christensen Lund i Aarhus.
H. A. S.

Dannebrogordenen. Ved kgl. Resolution af
4. Maj 1915 bestemtes, at der i visse Tilfælde
kun tildeles Brystkors til Udlændinge, som
udnævnes til Kommandør af 1. Grad.
P. B. G.

* Dannemarre, Stationsby,
Nakskov—Rødby-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl).

Dannenberg, (1925) 1763 Indb.

* Danneskjold-Samsøe, Christian
Frederik, Lensgreve, dansk Politiker og
Landmand (1838—1914), født i Kjøbenhavn, overtog
1886 Grevskabet Samsøe og Overdirektoratet
for Gisselfeld, var 1881—93 Præsident for
Landhusholdningsselskabet, 1888 Vicepræsident for
Udstillingen i Kjøbenhavn og 1888—1902
Formand for Dansk Skovforening. 1887—1906 var
han Medlem af Landstinget for 2. Kreds og
indtog en anset Stilling i Højre. Ordenskansler
1911.
P. E.

* Danneskjold-Samsøe, Sophus Adam,
Greve, Maler, f. 2. Oktbr. 1874 i Kjøbenhavn.
Student 1895, cand. phil. 1896. Uddannede sig
derefter til Maler paa Kunstakademiet
(1897—1900) og hos Zahrtmann. Studierejser til Italien
1902—03, Tyskland og Paris 1906—07. Har
udstillet paa Charlottenborg fra 1905, paa den
Fri Udstilling 1902-15 (som Gæst 1902-09) og
paa Kunstnernes Efteraarsudstilling fra 1915.
Har særlig malet Landskaber (ofte italienske
Motiver) og Blomsterbilleder. Har udført
Træsnitserien: Jagtbogen. Udgav 1923 Bogen:
Kunstneren og hans Arbejde. I Anmeldelser og
Artikler om Kunst har han vist sig som en
sjælden fintmærkende og klar Skribent.
J. St.

Danning, S. C., d. 7. Novbr. 1925.

Dansk Arbejde. Jævnsides med Oplysnings-
og Agitationsvirksomheden gaar i de senere Aar
et Arbejde for at undersøge nye
Produktionsmuligheder paa Omraader, hvor saadanne
skønnes at være til Stede.

Dansk Arbejderbank overtoges i 1918 af
Kjøbenhavns private Laanebank, der selv i 1922
sammensluttedes med Landmandsbanken.
J. Th.

Dansk biologisk Station, en under
Landbrugsministeriet sorterende Institution,
oprettedes 1890 med det Formaal gennem
videnskabelige Undersøgelser over Havets Dyreverden og
dennes Livsforhold at skaffe det nødvendige
Grundlag for en rationel Drift af Fiskeriet i
vore Farvande. Stationen, hvis Direktør er
Zoologen, Dr. phil. C. G. Johs. Petersen, og som
bl. a. raader over et bevægeligt Laboratorium,
installeret i en af Marinens ældre
Transportbaade samt over den lille Damper
»Sallingsund«, har i Aarenes Løb udført en lang og
betydningsfuld, i »Fiskeri-Beretningen«
offentliggjort, Række af Undersøgelser, f. Eks. over
Flyndrenes, Torskens og Aalens Biologi, over
Østersfiskeriet i Limfjorden, over de skadelige
Snegle, over Aalegræsset (Zostera marina) samt
endelig over de forsk. Dyresamfund og den i
Forbindelse hermed staaende Mængde af
organisk Stof paa Havbundens forsk. Dele.
R. H. S.

Danske Fajancer. Fajancefabrikken
Aluminia. Fra Aaret 1903 antog
Fabrikken Navnet Kjøbenhavns Fajancefabrik med
Mærke . 1915 fremstilledes første Gang
»Tranquebar Fajance«, karakteristisk ved sin
blaagraa Bundfarve og en grønlig Glasur. 1922
blev Joachim Fabrikkens kunstneriske
Direktør. 1924 begyndte Tilvirkningen af
»Jernporcelæn«, særlig egnet for Sygehuse, Dampskibe etc.,
og 1926 ligeledes af »mat Porcelæn«, der har
en elfenbenfarvet Grundtone med sorte og
brune Dekorationer. Der fremstilles heraf
ogsaa craquelerede, figurlige Ting af Kay Nielsen,
Knud Kyhn o. a.

Mat Porcelæns Mærke er .
Arn. K.

danske Hedeselskab, Det, har i det
sidste Aarti fortsat sin sunde Udvikling. Af ny
Virksomhed kan bl. a. nævnes følgende: 1917
paabegyndte Selskabet rationelle
hydrometriske Undersøgelser, især omfattende
Vandafstrømningsmaaling kombineret med
de officielle Nedbørstal, hvorved der skaffes et
bedre Grundlag for Projektering af
Afvandinger, Dræninger og Vandinger, Inddignings- og
Inddæmningsanlæg, Vandkraftanlæg m. v. 1915
paabegyndtes i Samarbejde med Viborg Amts
landøkonomiske Forening systematiske
Undersøgelser vedrørende Jorders Kalktrangs-
og Fugtighedsforhold. Undersøgelsen
overgik i 1918 til »Statens
Grundforbedringsvæsen«, men er atter i 1922, da denne Institution
blev ophævet, henlagt under Hedeselskabet og
har indtil 1. Jan. 1928 omfattet et Areal paa
i alt 340734 ha Ager og Eng, hvoraf 27 % har
vist sig at være vandlidende og 50 % har vist
Kalktrang, Omraader, hvor der altsaa kan
tilvejebringes væsentlige Forbedringer af
Avlsforholdene. Alene i Tiaaret 1918—28 har Selskabet
planlagt og fuldført 1368 Vandløbsreguleringer,
med et interesseret Areal paa 66759 ha, og i
Tidsrummet 1907—1927 kan der regnes at være
tilført Mergel og Kalk paa et Areal af 466179 ha
eller c. 81 Kvadrat-Mil. For
Plantningsvæsenets Vedkommende har Udviklingen i
de senere Aar været fortrinsvis intern, idet
Hovedopgaven efterhaanden er blevet at sikre og
rigtigt udnytte de vidtstrakte Plantagearealer.
Under Hedeselskabet sorterer nu (1928) 2494
Plantager med c. 85854 ha (mod 77800 ha i
1916), hvoraf c. 63405 ha er tilplantet. Hegns-
og Læplantningen er fremdeles i rask
Udvikling.
C. M. M.

danske Kunstindustrimuseum, Det. 1919
modtog Museet som Gave fra E. Glückstadt det
gamle Frederiks Hospital (Komplekset omkring
Grønnegaarden), hvis Bygninger derefter er
restaurerede og indrettede til Museumsbrug af
Arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint.
Direktør Emil Hannover oplevede kun at se de
forberedende Arbejder; efter hans Bortgang
1923 efterfulgtes han som Direktør af Vilh.
Slomann, der, især i Samarbejde med Kaare
Klint, har ledet Samlingernes Flytning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>