Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adgang til at faa deres Arbejder offentlig
frem, ja endog til at vente dem opført uden
for Landet; det skyldes dels den af Staten
støttede »Dansk Koncertforening«, dels de i
Tidens Aand skete organisatoriske
Sammenslutninger, som »Unge Tonekunstneres Selskab«
og navnlig Foreningen »Ny Musik«, en Sektion
af det internationale Selskab af samme Navn,
der afholder Musikfester (med Nyopførelser af
samtidig Musik) og paa forskellig anden
Maade gør Propaganda for de Musikere, der har
Tilknytning til Bevægelsen.
Det er maaske ikke helt overflødigt at tilføje,
at det i det foregaaende kun drejer sig om
et Forsøg paa at paapege de forskellige
Retninger i nyere dansk Musik og at nævne
Repræsentanter derfor, medens der ikke er Tale
om her at bringe en Opremsning af samtlige
i Nutidens Musik virkende danske Kunstnere.
Men der er Grund til her at nævne nogle af de
Musikere, der med Held har virket eller virker
uden for D.’s Grænser, som Poul v.
Klenau (Dirigent og Komponist i Wien), E.
Schmedes (Heltetenor i Wien), Em. Wad,
C. Rübner og Otterstrøm (alle i U, S.
A.), Lauritz Melchior (Wagnersanger i
Tyskland og andetsteds), Henry Holst
(Violinist i Berlin) og den ganske unge, lovende
France Ellegaard (Pianistinde i Paris).
Af nulevende danske Musikforfattere skal,
idet bemærkes, at Musikforskningen i den
sidste Menneskealder tør siges at have vundet ikke
blot i Omfang, men ogsaa i eksakt Studium og
Systematik og tillige i Interesse hos Publikum,
nævnes: Angul Hammerich,
Hortense Panum, William Behrend,
G. Skjerne, Aarsbo, Bondesen og
Lynge (i Aarhus). Knud Jeppesen,
Erik Abrahamsen, der afløste
Hammerich paa Lærestolen ved Universitetet, og
Torben Krogh. — Af Dirigenter, der
desværre aldrig har vokset frodig paa dansk
Grund, kan den yngre Generation navnlig opvise
Ebbe Hammerich, Johan
Hye-Knudsen (2. Kapelmester ved det kgl. Teater til
1930 og Dirigent i »Studentersangforeningen«),
Mogens Wöldike, Skaber af det meget
paaskønnede og prisbelønnede »Palestrinakor«,
og Thomas Jensen (i Aarhus).
Paa den udøvende Musiks Omraade maa
dansk Musik siges at staa højt, navnlig i
Henseende til Ensemblespil, hvorved paa moderne
Vis Blæse-Instrumentister hævder sig smukt:
Gilbert Jespersen, Felumb,
Oxenvad, Knud Larsen o. fl. Ved Siden deraf
Strygekvartetter under Thorvald Nielsen
og den Breuning-Bache’ske samt Agnes
Adler-Trioen og »Dansk Trio«. Fremragende
yngre Klaverspillere er Chr.
Christiansen, Viktor Schiøler og Gunnar
Johansen, medens den yngste Generation paa
Spindesiden ikke kan opvise saa betydelige
Navne som de nu ældre: Agnes Adler og
Johanne Stockmarr. — Operaen, hvis
kunstneriske Ledelse væsentlig ligger i Georg
Høeberg’s Haand, kan vel heller ikke maale
sig med dens Standard i Johan Svendsen’s
første og bedste Tid, men indtager dog med det
udmærkede Kapel og mange betydelige
Sangkræfter en smuk og i Kjøbenhavns Kunstliv
betydningsfuld Position.
W. B.
Teater.
Pengerigeligheden under Krigen medførte et
stærkt forøget Besøg i Det kgl. Teater, men
samtidig steg Udgifterne, hvorved det aarlige
Underskud naaede op over halvanden Mill. Kr.
1921 nedsatte Undervisningsministeriet en
Sparekommission, hvis Arbejde bl. a. resulterede
i en Direktionsforandring, idet Johs. Nielsen’s
usikre, otteaarige Ledelse 1922 blev afsluttet.
Et Forslag om Opførelse af en Talescene var
1919 vedtaget i Folketinget, men kom ikke til
Behandling i Landstinget; to Ejendomme i
Tordenskjoldsgade blev købt, og da Minister
Appel troede, at Sagens Løsning var nær,
udnævnte han en Direktør for Skuespillet (Aage
Garde), en Direktør for Operaen (Vilh. Herold),
en Økonomidirektør (William Norrie) med
Frans Greve Brockenhuus-Schack som Chef;
det første Aar (1922—23) fungerede
Sceneinstruktør P. Nielsen i Direktør Garde’s Sted.
Men efter Ministerskiftet i 1924 afskedigede
Fru Nina Bang straks Direktionen og lagde
hele Ledelsen i W. Norrie’s Haand;
Talescenespørgsmaalet stilledes atter i Bero, indtil
Radiofoniens Sejrsgang under det følgende
Ministerium bragte en uventet Løsning. 1927
foreslog Trafikminister Stensballe, at
Statsradiofoniens Bygning skulde rejses paa Statens
Grunde i Tordenskjoldsgade og samtidig give
Plads til en Talescene; Forslaget, der ikke
vilde medføre Udgifter for Statskassen, blev 9.
Marts 1928 vedtaget i Folketinget og 31. Marts
i Landstinget, henholdsvis med 100 mod 22
Stemmer og 48 mod 9 Stemmer. Den
gennemførte Afslutning paa denne Sag, som siden 1888
under forskellige Former havde beskæftiget
Rigsdagen, fremkaldte af arkitektoniske
Grunde skarp Protest, men en nødvendig
Dispensation fra Byggeloven og dermed Godkendelse
af Planen blev alligevel vedtaget i
Borgerrepræsentationen 6. Decbr. 1928 med 36 mod 12
Stemmer. Den nye Scene vil blive taget i Brug
senest 1931.
Aarene 1914—30 i Det kgl. Teaters Historie
var ikke præget af en stor Digter. Derimod
har habile Dramatikere fra Ind- og Udland
(af danske især Helge Rode, Sven Lange og
Carl Gandrup) faaet deres Arbejder opført i en
Udførelse, hvori den enkelte Skuespiller ofte
ydede fremragende Kunst, medens Helheden
var svagere end i William Bloch’s
Instruktørperiode. Historiske Tidsbilleder, indrettet for
Teatret, er i de seneste Aar kommet paa Mode.
Ved Skuepladsens 200-Aars Jubilæum i 1922
gaves for første Gang en Holberg-Uge med
Genopførelse af 8 af hans Komedier, og to
Oehlenschläger-Forestillinger har, hvad der
ikke hændte i mere end een Menneskealder,
erobret det store Publikum (»Aladdin«;
»Tordenskjold«). Af ældre betydende Kunstnere
har Teatret mistet Olaf Poulsen, Peter
Jerndorff, Anna Bloch, Vilh. Herold, Emilie
Ulrich og Hans Beck. Blandt Skuespillere, som
har staaet i første Række siden 1914, er Johs.
Poulsen, Poul Reumert, Bodil Ipsen, Ella
Ungermann (d. 1921), Clara Pontoppidan, Holger
Gabrielsen, Eyvind Johan-Svendsen. Johs.
Poulsen har fornyet Iscenesættelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
