Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prøvelse i et Udvalg, bestaaende af et af
Skolekommissionen, et af Skoleraadet og et af
Ministeriet udvalgt Medlem. Indstiller dette
Udvalg, at Afskedigelsen bør ske, foretages denne.
Yderligere fastsætter Loven følgende om,
hvorvidt Undervisningssproget i en Skole skal
være Dansk eller Tysk. I Købstæderne skal der
findes en Afdeling for hvert af de to Sprog,
og Forældre eller Værger kan frit vælge
mellem dem. Efter det tredie Skoleaar skal der
for Børn, der ikke er begæret fritaget, gives
4—6 Timers Undervisning i det af de to Sprog,
der ikke er Skolens Undervisningssprog; denne
Bestemmelse gælder i det væsentlige ogsaa paa
Landet, hvor Sproget skal rette sig efter
Folkesproget i paagældende Skoledistrikt. Hvis
Undervisningssproget i en Skole i Henhold til det
anførte er Dansk, skal der indrettes
Undervisning med Tysk som Undervisningssprog,
saafremt Forældre eller Værger til 24 Børn eller
Forældre eller Værger, ialt mindst Femtedelen
af Vælgere med Børn under 14 Aar og
repræsenterende 10 eller flere skolepligtige Børn,
ved en Afstemning kræver det.
Retten til at lade Børnene undervise privat
eller i en Privatskole og Adgangen for
saadanne Skoler til Statstilskud er her i Landet
i øvrigt gældende uden Hensyn til Sproget.
I de fire Købstæder er indrettet højere
Almenskoler (Statsskoler), hvor
Undervisningssproget — bortset fra de nærmeste Aar efter
Genforeningen — er Dansk.
I Landsdelene findes Lærerseminarier
(Statsseminarier) i Tønder og Haderslev samt lige
ved Grænsen Kvindeseminariet i Ribe.
Ved Lov af 20. Marts 1918 og af 4. Okt. 1919
har Staten overtaget en Række private
Gymnasieskoler i Hovedstaden og Provinsen,
deriblandt to Kostskoler, medens Københavns,
Frederiksberg og Gentofte Kommuner ogsaa har
overtaget nogle private Gymnasieskoler samt
nogle private Realskoler. Tid efter anden har
forsk. Kommuner indrettet Mellemskoler med
Realklasse eller overtaget saadanne fra privat Drift.
I øvrigt var Børneskolens Forhold følgende
i Aaret 1927: 410036 skolepligtige Børn gik i
Kommuneskoler, 43711 i andre Skoler, 1303 blev
undervist i Hjemmet, medens 1123 ikke blev
undervist. De skolepligtige Børns Antal var
456173 mod 475807 i Aaret 1922 — en
Tilbagegang paa 19634. Kommuneskolerne har i det
anførte Tidsrum (1922—1927) paa 422403 haft
en Tilbagegang paa 12367, andre Skoler har
paa 50640 tabt 6929, medens
Hjemmeundervisningen og de endnu ikke underviste Børns
Antal er væsentlig uforandret.
Af Skoler fandtes i 1927 34 Statsskoler med
10320 Børn og med 521 Lærere og 185
Lærerinder; 3868 kommunale Skoler, deraf 160 med
Eksamen som Formaal, med 428495 Elever og
med 7560 Lærere og 4790 Lærerinder samt 580
Privatskoler (126 Eksamensskoler) med 48268
Elever og med 1201 Lærere og 1775
Lærerinder. Det samlede Antal Skoler var 4482,
skolesøgende Børn 487082, deraf 455050 i
skolepligtig Alder, og 16032 Lærere og Lærerinder.
Af Eleverne gik 38458 i Mellemskole-, 4902 i
Real- og 4479 i Gymnasieklasser.
I 1928 tog 1087 Mænd og 501 Kvinder
Studentereksamen, 1912 Mænd og 1675 Kvinder
Realeksamen, 89 Kvinder Pigeskoleeksamen og
686 Mænd og 424 Kvinder almindelig
Forberedelseseksamen.
Alle 57 Gymnasieskoler har en nysproglig
Linie, 49 har en matematisk-naturvidenskabelig
og 8 har tillige en klassisk-sproglig Linie;
disse sidste er Statsskoler. Fire Kursus har
indstillet Disciple for Eksamenskommissionen,
der tillige har prøvet nogle Privatister.
Af ovennævnte Antal Studenter var 96
klassisksproglige, 895 nysproglige og 597
matematiske studerende.
H. A. S.
Retsvæsen.
I de siden 1916 forløbne Aar har den
danske Lovgivning vedblivende befundet sig
i stærk Udvikling. Af de i Hovedværket
omtalte, endnu ikke i Kraft traadte eller kun
som Udkast foreliggende Love er de fleste
senere ført ud i Livet. Dette gælder saaledes
om Grundloven af 5. Juni 1915, der traadte i
Kraft 21. Apr. 1918, men allerede ved
Grundlovsbestemmelse af 10. Septbr 1920 ændredes
paa visse Punkter, endvidere om Lov om
Rettens Pleje af 11. Apr. 1916, som har været i
Kraft siden 1. Oktbr. 1919 og ligeledes senere
er ændret, endelig om de fællesskandinaviske
Udkast, der førte dels til Lovene om Aftaler
paa Formuerettens Omraade, om Køb paa
Afbetaling, og om Handelskommission af 8. Maj
1917, dels til de to Love om Umyndighed
og Værgemaal og om Ægteskabs Indgaaelse
og Opløsning af 30. Juni 1922. Hertil er senere
yderligere kommet Loven om Ægteskabets
Retsvirkninger af 18. Marts 1925 og om
Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo af 20. Apr. 1926.
Ogsaa de i Hovedværket omtalte Bestræbelser
for Tilvejebringelse af en Aktielov har ført til
et Resultat, nemlig Lov af 29. Septbr 1917,
hvortil senere er føjet en særlig Banklov af 4.
Oktbr 1919. Derimod er der endnu ikke
gennemført nogen ny Straffelov, men der er god
Udsigt til, at det vil ske i Rigsdagssamlingen
1929—30. Af den øvrige rige Lovgivning fra de
senere Aar skal kun følgende fremhæves. Inden
for Privatrettens Omraade er det vigtigste Lov
af 31. Marts 1926 om Tinglysning, ved hvilken
navnlig Reglerne om Stiftelse og Overførelse af
Rettigheder over fast Ejendom, men ogsaa andre
Sider af Tingsretten er blevet stærkt omformede,
Lov af 27. Marts 1929 om Ændring af Søloven,
der er fremkaldt ved internationale
Overenskomster om Rederansvaret og om Panterettigheder
i Skibe, en Række landboretlige Love om
tvungen Overgang af Fæste til Selvejendom af
30. Juni 1919 og om Raadigheden over
Landejendomme og om Udstykning af 1. Apr. 1925,
endelig Lov af 4. Oktbr 1919, hvorved
Grundlovens Paabud om Lens og Stamhuses
Overgang til fri Ejendom omsider er blevet
opfyldt. Der foreligger endvidere Udkast til en
ny Næringslov og et fællesskandinavisk
Udkast til en Lov om Forsikringsaftaler. Med
Hensyn til Forvaltningsretten, der stadig er
stærkest repræsenteret inden for den nye
Lovgivning, skal blot nævnes, at
Statstjenestemændenes Retsstilling og Statens
Regnskabs- og Revisionsvæsen har været Genstand for en
almindelig Nyordning ved henholdsvis Lov af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
