Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uopløselig bortset fra Grundlovsforandring. Og da
altsaa en Grundlovsforandring blev nødvendig,
benyttedes Lejligheden til at ændre ogsaa flere
andre Bestemmelser i Grundloven. Den ny
Grundlovsbestemmelse stadfæstedes 10. Septbr.
1920, og den gældende Grundlov forkyndtes
derefter som Danmarks Riges Grundlov
af 5. Juni 1915 med Ændringer af
10. September 1920. Samtidigt afløstes
ogsaa Rigsdags-Valgloven af 10. Maj 1915 af
Valgloven af 11. April 1920 med flere
Ændringer af s. A., hvorved Valgmaaden til
Folketinget forandredes.
De vigtigste Ændringer er herefter følgende.
Folketingets Medlemstal maa nu ikke
overstige 152; ifølge Valgloven er det dog
endnu kun sat til 149. Med Hensyn til Valgretten
til Folketinget slettedes den tidligere
midlertidige Bestemmelse om Fristen paa 16 Aar,
inden alle 25aarige Personer kunde faa
Valgret. Med Hensyn til Valgmaaden har Valgloven
af 1920 forladt den i 1915 indførte Ordning
med Forholdstalsvalg i Enkeltmandskredse. De
tidligere Enkeltmandskredse er nu kun
bevarede som Opstillingskredse, og samtlige Valg
foregaar nu som Forholdstalsvalg efter meget
indviklede Regler, saaledes at der i 21 større
Amtskredse samt i Kjøbenhavn-Frederiksbergs
3 Storkredse vælges 118 Folketingsmænd,
hvortil yderligere kommer 31 Medlemmer valgte
paa Tillægsmandater, deraf 9 for
Kjøbenhavn-Frederiksberg, 10 for Øerne og 15 for Jylland.
Landstingets Medlemstal maa nu efter
Grundlovens § 36 ikke overstige 78 — for
Tiden efter Valgloven af 1920 udgør det 76. Af
disse vælges nu 19 af Landstinget selv og indtil
48 — for Tiden 45 — i større Valgkredse
omfattende Land og Købstæder, medens
Sammensætningen og Valgmaaden ellers er som efter
Grundloven af 1915.
Af de i 1920 vedtagne Grundlovsændringer
var i øvrigt de vigtigste en Ændring af
Grundlovens § 18, hvorefter Rigsdagens Samtykke nu
kræves baade til Krigserklæring og
Fredsslutning saavelsom til de fleste af de af Kongen
afsluttede Traktater, samt den ny § 93,
hvorefter islandske Statsborgere i Henhold til den
dansk-islandske Forbundslov af 1918 i alle
Henseender faar lige Ret med Danske.
Loven om Rettens Pleje af 11. April 1916
traadte i Kraft den 1. Oktbr. 1919, og da
herved Grundlovens Bud om Retsplejens
Adskillelse fra Forvaltningen opfyldtes, ophævedes i
1920 den 4. midlertidige Bestemmelse i
Grundloven af 1915 om de Underdommeres
Afsættelighed, der tillige havde administrative
Forretninger. Der er nu foruden Højesteret to
Landsretter — den sønderjyske eller Søndre
Landsret bortfaldt 1. Jan. 1928 —, nemlig Østre
Landsret med 19 og Vestre Landsret med 13
Dommere, samt et Antal Underretter. Af disse
bestaar »Kjøbenhavns Byret« af en Præsident
og 22 andre Dommere. Udenfor Hovedstaden er
Landet delt i 91 Underretskredse, i hvilke der
regelmæssigt kun er een Dommer, men i
enkelte større Kredse fra to til tre Dommere,
mellem hvilke Forretningerne ligesom i
Kjøbenhavns Byret er delt som Enkeltdommere.
Anklage- og Politimyndigheden er henlagt til
Rigsadvokaten og 7 Statsadvokater samt
Politidirektøren i Kjøbenhavn og 71 Politimestre udenfor
Kjøbenhavn. Med Hensyn til den almindelige
Øvrighedsforvaltning er der nu efter
Nordslesvigs Indlemmelse 23 Amter, hver med en
Amtmand i Spidsen. Herunder hører vedblivende
Færøerne som et særligt Færø Amt, kun at den
færøske Amtmand ikke som de andre Amtmænd
sorterer under Indenrigs-, men under
Justitsministeren. Derimod er den særlige Forvaltning
af visse fjernere Rigsdele i det væsentlige
bortfaldet. De dansk vestindiske Øer afstodes til
Amerika 1916, og Island blev i 1918 anerkendt
som et selvstændigt Kongerige ved den
dansk-islandske Forbundslov af 30. Novbr. 1918,
hvorved ogsaa det tidligere islandske Ministeriums
Kontor i Kjøbenhavn bortfaldt. Alene Grønland
er nu underkastet en særlig Forvaltning som en
Koloni, jfr. nu Lov om Grønlands Styrelse af
18. April 1925. Om Embedsmændenes
Retsstilling er nye Regler givne; sidst ved Lov om
Statens Tjenestemænd af 27. Juni 1927. (Litt.:
Knud Berlin, »Den danske
Statsforfatningsret, 1. Del [1916].
K. B.
Finansvæsen.
Den danske Stats Udgifter, navnlig saadanne,
der anvendtes til sociale Formaal, steg meget
stærkt under Verdenskrigen. Saaledes voksede
Statsudgifterne fra 1913—14 til 1918—19 fra c.
111 til c. 616 Mill. Kr.; af sidstnævnte Sum
faldt alene 192 Mill. Kr. paa Befolkningens
Forsyning med Levnedsmidler. Fra 1918—19
begynder Statsudgifterne dog atter at dale og
udgjorde efter Statsregnskabet for 1927—28 c.
332,2 Mill. Kr., der fordelte sig saaledes:
| Kr. | |
| Kongen og det kgl. Hus | 1072000 |
| Rigsdagen | 2231000 |
| Statsministeriet | 488000 |
| Udenrigsministeriet | 4946000 |
| Landbrugsministeriet | 11637000 |
| Indenrigsministeriet | 77456000 |
| Ministeriet for Sundhedsvæsen | 46523000 |
| Ministeriet for offentlige Arbejder | 8873000 |
| Erhvervsministeriet | 5174000 |
| Justitsministeriet | 16901000 |
| Kirkeministeriet | 3171000 |
| Undervisningsministeriet | 63097000 |
| Krigsministeriet | 33404000 |
| Marineministeriet | 21972000 |
| Finansministeriet | 22947000 |
| Pensionsvæsen | 12304000 |
| 332196000 |
| Kr. | |
| Domæner | ÷ 2140000 |
| Udbytte af Statsaktiver | ÷ 36544000 |
| Rentekonto | 8330000 |
| Skatter og Afgifter | 362056000 |
| Andre Indtægter | 6348000 |
| 338050000 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
