Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 175 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buesprængværk - Buffalo - Buffalo - Buffalo-Græs - Buffalo-Synoden - Buffavento - Bugen - Bugge, Alexander - Bugge, Chr. A. - Bugge, J. D. - Bugge, K. L. T. - Bugløb - Bugres - Bugside - Buhl, F. P. W. - Buinak - Bujalance - Bukarest - Bukert - Bukh, Niels Ebbesen - Bukkebær - Bukkehave - Bukkehornshængsler - Bukoba - Bukovina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Buesprængværk, se Broer, S. 48.

Buffalo, se Natal og Murray.

Buffalo, By i U. S. A., (1920) 506775 Indb.

Buffalo-Græs, se Buchloë.

Buffalo-Synoden, se
Gammellutheraner.

Buffavento, se Cypern.

Bugen, se Højovn.

Bugge, Alexander, har fortsat sin
videnskabelige Produktion, af hvilken kan
nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet«
(1920—29), og »Den norske trælasthandels
historie«, Bind 1 (1925). D. 24. Decbr 1929.
Wt. K.

Bugge, Chr. A., tog 1924 sin Afsked som
Fængselspræst. Han udgav 1916 »Fra min
fængselstid« og 1924 »En sørlandsby. Erindringer og
skildringer fra Mandal i gammel og nyere tid«.
B. døde 12. Decbr 1928.
Wt. K.

Bugge, J. D., d. i Oslo 22. Novbr. 1921.

Bugge, K. L. T., d. i Oslo 3. Novbr. 1916.

Bugløb, se Biernes Sygdomme.

Bugres, d. s. s. Botokuder.

* Bugside eller Ventralside kaldes hos
Dyrene den Legemsside, der i Almindelighed
vender nedad. At paavise denne volder
sjældent nogen Vanskelighed; selv hos Former, der
kan indtage meget forskellige Stillinger, saasom
Søstjerner, Edderkopper og Snegle, findes den
let ved Sammenligning med nærstaaende Typer.
R. H. S.

Prof. Buhl.

Buhl, F. P. W., blev Æresdoktor i Oslo 1911,
i Athen 1912, i Lund 1918, var 1911—12
Universitetets Rektor; 1922 tog han sin Afsked som
Professor, og 1928 trak han sig tilbage som Formand for
den filologisk-historiske Klasse i Videnskabernes Selskab,
hvortil han valgtes 1908. Han har været Formand for
Orientalsk Samfund siden dets Stiftelse og Medredaktør
af Acta Orientalia. Han har stadig fortsat
sin litterære Virksomhed, bl. a. har han suppleret Bogen
om Muhammeds Liv med »Muhammeds religiøse
Forkyndelse efter Quranen« (1924), han har
oversat et Udvalg af Quranen (1920), skrevet
om Ali som Prætendent og Kalif (1921), en
Fortolkning til Hebræerbrevet (1922), oversat »Det
gamle Testamentes Apokryfer« (1920) og
bidraget med mange Artikler til Encyclopädie des
Islam. Ved Siden af sin videnskabelige
Virksomhed har han stadig dyrket Musikken og er
Formand i Musikforeningens Repræsentantskab.
J. P.

Buinak, d. s. s. Temir-Chan-Schura.

Bujalance, (1920) 12639 Indb.

Bukarest, rumænsk Bukuresti, er efter
Verdenskrigen vokset ganske enormt og har
(1925) 600000 Indb. Universitetet (Universitatea
din Bucuresti) har teologisk, rets- og
statsvidenskabeligt, filosofisk, medicinsk, farmaceutisk og
veterinær-medicinsk Fakultet samt mange
videnskabelige Institutioner. 1927 havde det 13540
Studenter og 185 Professorer og Docenter. En
polyteknisk Læreanstalt (Scoala Politechnica
din Bucuresti) grundlagdes 10. Juni 1920 ved
Omdannelse af Nationalskolen for Bro- og
Vejbygning (Scoala di Podiére si Losete) med
Afdelinger for Bygnings-, Maskin-, Elektro-,
Fabriks- og Bjergværksingeniører samt Telefon-
og Telegrafingeniører foruden en særlig
Afdeling for Forstvæsen. 1925—26 884 Studerende,
56 Lærere. Handelsskolen havde samme Aar
1062 Elever og 29 Lærere, Landbrugsskolen 60
Elever og 24 Lærere. — Under Verdenskrigen
var B. besat af Centralmagterne fra 6. Decbr.
1916. Her blev 6. Maj 1918 Freden mellem
4-Magtsforbundet og Rumænien sluttet paa
Slottet Cotroceni.
M. H-n.

Bukert, se Cicer.

* Bukh, Niels Ebbesen, f. 15. Juni 1880.
Født i Snejbjerg ved Herning, Lærer, Gymnastiklærer,
uddannet paa Statens Gymnastikinstitut.
Efter et Par Aars Lærervirksomhed
i Kjøbenhavn blev B. i 1914 Forstander for
Ollerup Delingsførerskole, og har nu der faaet
oprettet en Gymnastikhøjskole, hvor der
ogsaa findes fortrinlige Idrætsbaner og
Svømmehal. Til denne Højskole søger ikke alene
Danske i stort Antal, men ogsaa Folk fra
Udlandet, ja endog fra Amerika og Østen,
søger hertil for at nyde godt af B.’s
Undervisning. Til B.’s Berømmelse har ogsaa
hans Rejser med Opvisningshold i høj Grad
bidraget. Han har med sine »Karle« været i
Tyskland, Frankrig, England, Island og mange
andre Steder, og overalt har han høstet Ære
og Berømmelse. En kritisk Vurdering af en af
hans Opvisninger i Kjøbenhavn findes i
Akademisk Gymnastik 1917, skrevet af Professor
Lindhard, og i den specielle Gymnastikteori
(3. Udgave) findes en Vurdering af hans
Arbejde for Gymnastikken i det Hele.
Fr. K.

Bukkebær, se Konval.

* Bukkehave, Stationsby,
Nakskov—Rødby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Bukkehornshængsler, se Dør, S. 655.

Bukoba, se Karagwe.

Bukovina, rumænsk Bucovina, tidligere
østrigsk Kronland, efter Saint
Germain-Traktaten af 10. Septbr. 1919 afstaaet til Rumænien
med Undtagelse af 4 Kommuner, som tilfaldt
Polen. (1925) 10442 km² med 820000 Indb., 77
pr. km². Af Befolkningen er 365000 Rumænere,
251000 Ruthenere, 128000 Jøder, 47000 Tyskere,
16000 Polakker, Resten Ungarere, Tschekker og
Slovakker. Under Verdenskrigen led Skovene
og Husdyrholdet stor Skade. B. var okkuperet
af Russerne Aug.—Septbr 1914,
Novbr 1914—Febr. 1915 og Juni 1916—Aug. 1917 og
tilbageerobredes af den østrig-ungarske Armé
25. Juli—10. Aug. 1917. Under Verdenskrigens sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>