Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 108 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien - Belgiojoso - Belgisk Kongo - Belgrad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv Krav paa 2 1/4 Milliard af den tyske
Krigsskadeserstatning. Udenrigspolitisk har B. senere
været Frankrigs Forbundsfælle og sluttede
Militærforbund med denne Nabomagt 1920. Som
Ministerpræsident afløstes Brocqueville Juni
1918 af Correman, Novbr. s. A. udnævntes
hertil Delacroix, Oktbr. 1920 Carton de Wiart,
alle som Chefer for Koalitionsministerier. 1919
mistede det katolske Parti det Flertal, det
havde haft siden 1884. Juni 1923 dannede Theunis
en Regering uden Socialisternes Medvirkning,
Marts 1924 omdannedes denne Regering. Efter
Valg og et Par mislykkede Regeringsdannelser
udnævntes i Juli 1925 et nyt
Koalitionsministerium med Poullet som Chef og Vandervelde
som Udenrigsminister. Maj 1926 blev Jaspar
Førsteminister, Novbr. 1927 fratraadte de
socialistiske Ministre i Anledning af et
Spørgsmaal om Forlængelse af den militære
Tjenestetid, og Jaspar dannede nu et
liberalt-katolsk Ministerium med Hyman som
Udenrigsminister og Brocqueville som Krigsminister.
De skiftende Regeringer har udført et
betydeligt Genrejsningsarbejde, et Arbejde, der har
haft at kæmpe med betydelige finansielle og
sociale Vanskeligheder, men dog har kunnet
sætte rige Frugter.
H. J-n.

Hærvæsen. Efter Verdenskrigen er der
sket en Del Forandringer i den belgiske Hærs
Organisation. De vigtigste fremgaar af følgende:
Hæren bestaar nu af 3 Armékorps, 1
Kavalerikorps, Armeens Artilleri og Flyvevæsen,
Ingeniørtropperne, Kampvogne, foruden Train,
Sundhedstropper, tekniske Tropper, Skoler m. v.

Armékorpset bestaar af 2
Infanteridivisioner, hver paa 3 Regimenter
Fodfolk (hvert af disse har 3 Batailloner à 4
Kompagnier, hvoraf 1 Mitrailleusekompagni), 1
Mitrailleusebataillon (à 3 Komp.), 1
Fodfolksbatteri, endvidere 1
Artilleriregiment (à 3 Kanonafdelinger, 1 let Felthaubitsafdeling;
Afdelingerne er paa 2 Batterier). — Armékorpset har
desuden et Korpsartilleri paa 4
Afdelinger (à 2 Batterier).

Kavalerikorpset bestaar af 3
Kavaleriregimenter, hvert paa 2 Afdelinger
à 3 Eskadroner (heraf 1 Mitrailleuseeskadron),
og 1 Cyklistregiment paa 2 Batailloner
à 3 Kompagnier (heraf 1 Mitrailleusekompagni),
1 Afdeling Panserautomobiler
og 1 Regiment ridende Artilleri
paa 2 Afdelinger à 3 Batterier.

Armeens Artilleri og
Flyvevæsen bestaar af 1 Artilleribrigade paa 3
Regimenter, hvoraf 1 Regiment med 1 Afdeling
à 2 lette Kanonbatterier, 3 Afdelinger à 2
tunge Kanonbatterier, 1 Afdeling Haubitser; 1
Regiment med 3 Afdelinger tunge Batterier
(Kanoner, Haubitsere og Morterer), og endelig
1 Regiment Luftartilleri paa 3 Afdelinger à
3 Batterier, 1 Projektørafdeling og 1 teknisk
Afdeling. — Flyvevæsenet bestaar af 3
Regimenter med i alt 7 Afdelinger (à 2 Eskadriller)
foruden teknisk Afdeling, Skoler m. v.

Ingeniørtropperne omfatter 3
Direktioner samt Meddelelses- (Telegraf-)
Tropper. Under de 3 Ingeniørdirektioner staar i alt
3 Ingeniørregimenter (à 3 Batailloner à 2
Kompagnier); desuden 5 Jernbanekompagnier og 1
Brobataillon (à 2 Kompagnier); hertil kommer
Depot- og Parkkompagnier.
Meddelelsestropperne bestaar af 1 Telegrafbataillon à 4
Kompagnier, 1 Radiotelegrafbataillon à 4
Kompagnier, desuden en teknisk Afdeling, Depot og
Park, Skoler e. l. — Til Ingeniørtropperne
hører desuden en Arméingeniørpark.

Kampvognsafdelingen er paa to
Kompagnier samt 1 Depot-, Park- og
Værkstedskompagni.

Trainet har 3 Korps til hestetrukket
Train (i alt 21 Kompagnier), 1 Korps til
Automobiltrain (2 Kompagnier), foruden Park- og
Depotkompagnier.

Rekrutering og Udskrivning. En
ny Værnepligtslov er under Behandling i
Kamrene. — Kongen er Hærens øverste Chef i
Krigstid.
O. F.

Næringsveje. Landbrug. Arealets
Anvendelse og Produktionsudbyttet i 1926
fremgaar af følgende:

	1000 ha	1000 t
Hvede	143	348
Rug	226	511
Byg	35	91
Havre	270	736
Sukkerroer	64	1683
Cikorie	7	226
Foderroer	78	4668
Kartofler	161	3001
Kløver, Græs o. l.	389	-

Kreaturholdet gik stærkt tilbage under
Krigen, men er i de følgende Aar vokset jævnt
uden dog endnu — i 1926 — at have naaet
samme Størrelse som før Krigen. Af
Hornkvæg var der 1712000 Stkr., Svin 1144000 Stkr.
og Heste 250000. Af Skovarealet er nu en
større Andel end tidligere under offentlig Drift,
nemlig 248000 ha i 1925 mod 209000 ha i 1910.

Efter Industritællingen i 1926
fandtes 13042 Virksomheder med mere end 10
Arbejdere og med et samlet Arbejdertal paa
1080331, heraf de 206022 Kvinder. 53046
Arbejdere var mellem 14 og 16 Aar, 69422 mellem
16 og 18 Aar. Desuden beskæftigedes 96567
Funktionærer, heraf 12562 Kvinder. De største
Industrier var Metalindustrien med 226964
Arbejdere og Funktionærer, Minerne med 189962,
Tekstilindustrien 172244 og Transport 144744.

Kulminerne beskæftiger 160197 Arbejdere og
gav i 1926 25,3 Mill. Tons til Værdi 3347 Mill.
frc. Paa Grund af den engelske
Kulminestrejke var Fortjenesten dette Aar usædvanlig stor,
nemlig 477 Mill. frc., medens det foregaaende
Aar havde givet 200 Mill. Underskud og 1924
81 Mill. frc. Underskud.

Produktionen af Koks m. v. havde en Værdi
af 1159 Mill. frc. Der fandtes 859 Stenbrud med
30695 Arbejdere og en Produktionsværdi paa
533 Mill. frc. Af Raajern produceredes 3,4 Mill.
Tons til Værdi 1475 Mill. frc., Staal 2,5 Mill.
Tons til Værdi 1990 Mill. frc., Zink 189000 Tons
til Værdi 935 Mill. Tons, d. v. s. 1/6 af
Verdensproduktionen.
H. S.

Belgiojoso, (1921) 4504 Indb.

Belgisk Kongo, d. s. s. Kongostaten.

Belgrad, 1) Provins i Jugoslavien, 9537 km²
med (1921) 754680 Indb., 79 pr. km². Hovedstad
er 2) B., som desuden er Jugoslaviens eller det
serbisk, kroatisk, slovenske Kongeriges
Hovedstad. (1921) 111740 Indb. B. er efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>