Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assyrien - Ast, Balthasar van der - Asta - Astafjord - Asteroit - Asti - Aston, Francis William - Aston, W. G. - Astor, W. W. - Astorga - Astoria - Astrachan - Astroni - astronomiske Instrumenter - Astrup, N. - Asturiske Bjerge - Asuncion - Asyut - Atabyrios - Atacama - Atacama-Graven - Atacatzo - Ataïro - Atak - Atalanti-Kanalen - Ataruipe - Atchalafaya - Atchison - Ateles - Atena - Atessa - Ath
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Journal [1926]; Eck. Unger, »Assyrische und
babylonische Kunst« [Breslau 1927]).
O. R.
Litteratur. Antallet af Lertavler og Sten,
beskrevne med Kileskrift, som er fremdraget
ved Udgravningen af Assur (s. d.), er
overordentlig stort, og et anseligt Tal har vist sig at
være af overordentlig Betydning. De historiske
Tekster (»Keilschrifttexte aus Assur historischen
Inhalts«, I—II, Leipzig 1911, 1922) oplyser
Tidsrum, som før var aldeles dunkle, saaledes
Irishum’s fra c. 2000, Shamshiadad I’s c. 1800,
Adaduiraris I og Salmanassar I’s c. 1300,
Tukulti-Ninutra I (Ninib’s) c. 1250 f. Kr., ogsaa
en saa sen Periode som Sinsharishkun’s
(Sarakos) fra Rigets allersidste Tid. Endvidere er
der en Samling gammelassyriske Love (fra c.
1400 f. Kr.), Kongelister, en topografisk
Beskrivelse af Byen Assur, Breve o. a.
(»Keilschrifttexte aus Assur verschiedenen Inhalts«
[Leipzig 1920]). Særlig talrige er de religiøse
Tekster —, Gudelister, Bønner, Hymner, Ritualer,
Besværgelser og mytologiske Kompositioner og
Legender, som ofte udfylder Huller i tidligere
kendte »Udgaver«, f. Eks. Skabelsesberetningen
— ogsaa Tekster af nærmest filosofisk Natur
(se ogsaa assyrisk Religion med Litteratur).
(Litt.: De historiske Tekster er oversatte bl.
a. i D. Luckenbill, Ancient Records of
Assyria and Babylonia, I-II [Chicago 1926—27];
A. G. Lie, »Gamle assyriske Love« [Oslo
1924] med Henvisninger; B. Meissner, »Die
babylonisch-assyrische Literatur« [Potsdam
1928]).
O. R.
Religion. Udgravningen af Assur (s. d.)
har bragt en stor Mængde religiøse Tekster for
Dagen (se assyrisk Litteratur; c. 500
Numre er publicerede). Deres Forekomst i
Assur betyder ikke, at vi her har Kilder til den
specielt assyriske, til Forskel fra den
babylonske Religionshistorie, men vel, at disse Tekster,
ogsaa hvor de er af ren babylonsk Oprindelse,
uden assyriske Omarbejdelser og Tilføjelser,
benyttedes i Kultus og var Genstand for
Studium af det assyriske Præsteskab. Tillige har
Udgravninger fremdraget et old-assyrisk
Kultusrum med kultisk Udstyr, Bassin for
Offerblodet, Vandstel, Offerborde (af Ler) i Form
af Huse, med flade Tage i to Højder som
Bordplader, og Vinduer (for Røgelsedampe?),
Standere til Røgelse og Blomsterbuketter m. m.
Det maa dog bemærkes, at Befolkningen, fra
hvem disse Indretninger stammer, ikke er
identisk med den senere historiske Tids »Assyrer«,
men udgør et af Elementerne (af vestlig
Oprindelse?) i denne yngre, blandede Race.
(Litt.: »Keilschrifttexte aus Assur religiösen
Inhalts« [Leipzig 1919 ff.]; et Udvalg deraf er
oversat i Ebeling, »Quellen zur Kenntniss
der babylonischen Religion«, I—II [Leipzig
1918—19]; W. Andrae, »Die archaischen
Ishtartempel« [Leipzig 1922]; B. Meissner,
»Babylonien und Assyrien«, II [Heidelberg 1925]).
O. R.
* Ast, Balthasar van der, hollandsk
Maler, f. i Middelburg før 1590, d. efter 1656,
da han levede i Delft. A. malede Stillelivs- og
Blomsterstykker o. l. i varm brunlig Tone. I
Kunstmuseet i Kjøbenhavn ses »To Papegøjer«
og »Kurv med Frugter«.
A. Hk.
Asta, se Astrid.
* Astafjord, Herred, Senja Sorenskriveri,
Senja Politidistrikt, Troms Fylke, (1928) 1019
Indb. Arealet er ikke beregnet. Antagen Formue
1927 var 745200 Kr. og Indtægt 291950 Kr.
Inden Herredet ligger Grovfjord
Dampskibsanløbssted, 4 Sømil fra Harstad. A. blev ved kgl.
Resolution af 21. Maj 1926 udskilt fra Ibestad.
M. H.
Asteroit, se Pyroxengruppen.
Asti, (1921) 26445 Indb.
* Aston, Francis William, engelsk
Fysiker, f. 1. Septbr. 1877 i Harborne,
Birmingham, studerede i Birmingham og Cambridge,
1920 Fellow of Trinity College i Cambridge.
Uddannede den af J. J. Thomson angivne
Metode til Undersøgelse af positive Straaler ved
Afbøjning i elektriske og magnetiske Felter til
en Præcisionsmetode, og fandt derved
Stoffernes Isotopi, d. v. s. Stoffer med forskellig
Atomvægt med samme kemiske Egenskaber (se
Kanalstraaler, S. 482). For dette Arbejde
fik A. Nobelpræmien i Kemi for 1922.
A. W. M.
Aston, W. G., d. 22. Novbr. 1911.
Astor, W. W., d. 18. Oktbr. 1919.
Astorga, (1920) 6312 Indb.
Astoria, (1920) 14027 Indb.
Astrachan omfatter nu kun en ret smal
Stribe Land paa begge Bredder af nedre
Volga. (1926) 21100 km2 med 508300 Indb.
Hovedstaden A. har (1926) 75000 Indb. 7/8 af Byen
ligger kun 3 m over Volgas Vandspejl og
beskyttes mod Oversvømmelser af 4 1/2 m høje
Dæmninger. Største Flodfarts- og
Fiskehandelsby i Rusland. Paa Grund af daarlige
Afløbsforhold findes Malaria og Tarmsygdomme
meget udbredt. — Under Borgerkrigen udbrød
1918 flere kontrarevolutionære Opstande, som
dog hurtig blev slaaet ned. 1917—20 var A.
Proletariatets Hovedstøttepunkt i Kampen mod
de kontrarevolutionære Kosakker. 1919 forsøgte
General Denekin uden Held at erobre Byen. -
A. er tillige Sæde for det autonome
Kalmuk-Omraades Regering.
M. H-n.
Astroni, se Napoli, S. 659, Sp. 2.
astronomiske Instrumenter. Rettelse, S.
300, Sp. 1, L. 15 f. n.:
Dobbeltbildmikrometer læs:
Dobbeltbilledmikrometer
Astrup, N., d. i Utunjambili (Zululand) 18.
Marts 1919.
Asturiske Bjerge, se Kantabriske
Bjerge.
Asuncion, (1926) 113684 Indb.
Asyut, d. s. s. Siut.
Atabyrios, se Rhodos.
Atacama, (1920) 48413 Indb.
Atacama-Graven, se stille Ocean.
Atacatzo, se Ecuador, S. 695.
Ataïro, se Rhodos.
Atak, d. s. s. Attok.
Atalanti-Kanalen, d. s. s.
Talanti-Kanalen.
Ataruipe, se Aturer.
Atchalafaya, se Mississippi, S. 117.
Atchison, (1920) 12630 Indb.
Ateles, se Klamreaber.
Atena, (1921) 1821 Indb.
Atessa, (1921) 9430 Indb.
Ath, (1921) 10742 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
