Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderbeskyttelse - Arbejderforsikringsraadet - Arbejderkommissioner - Arbejderkongresser - Arbejderoverenskomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil medføre Ratifikationer fra en Række andre
Lande.
Den egentlige Fabriklovgivning er paa en
Række Punkter udvidet i de forskellige Lande,
men om principielle Nydannelser siden Krigen
kan man ikke tale. Vedrørende Arbejdstiden
har Fagforeningerne i de fleste Lande gennem
Overenskomster opnaaet 8-Timersdagen, og i
nogle Lande er dette Forhold yderligere sikret
ved Lovgivningen, men som ovenfor omtalt er
8-Timersdagen i en Række store og
betydningsfulde Lande endnu ikke lovfæstet.
Af andre almindelige
Beskyttelsesforanstaltninger skal kun omtales Indførelse af
Minimumslønninger i forskellige Lande: England,
Tyskland, Norge, Østrig, Czekoslovakiet,
Rumænien m. v. Ofte vedrører Bestemmelserne
kun enkelte Arbejdergrupper, f. Eks. Tyendet.
For Danmarks Vedkommende vedtoges ved
Lov af 12. Febr. 1919 Indførelse af
8-Timersdagen i Virksomheder med kontinuerlig Drift
(Døgndriftsloven). 18. April 1925 vedtoges en
Lov om Børns og unge Menneskers Arbejde,
hvorefter Børn under 14 Aar ikke maa
anvendes i Erhvervsvirksomheder, bortset fra Land-
og Skovbrug, Søfart og Fiskeri; unge Mennesker
under 18 Aar maa i Reglen ikke arbejde
mellem 6 Aften og 6 Morgen. Lærlingeloven af 6.
Maj 1921 har paa forskellige Punkter ændret
den tidligere Lov og forbedret Lærlingenes
Retsstilling.
H. S.
Arbejderforsikringsraadet. I A.’s
Sammensætning er der ved Lov af 14. Juli 1927 sket
den Forandring, at de to Afdelinger for Søfart
og Fiskeri er slaaet sammen til een.
C. T.
Arbejderkommissioner. Den 5. danske A.
blev efter Henstilling fra et Folketingsudvalg
nedsat 5. Maj 1925 med den Opgave at behandle
Spørgsmaalet om en Nyordning af
Arbejdsforholdet og de dermed forbundne Spørgsmaal.
Kommissionen afgav i September 1926
Betænkning vedrørende Mægling og Voldgift i
Arbejdsstridigheder. Spørgsmaalet om Arbejdernes
Adgang til Deltagelse i Bedrifternes Ledelse og
Udbytte (Tillidsmænd, Bedriftsraad og
Udbyttedeling) var ogsaa henlagt under Kommissionen,
men da Indenrigsministeriet den 12. Februar
1927 erklærede Kommissionen for ophævet, blev
der ikke afgivet nogen Betænkning herom; det
af Kommissionen indsamlede Materiale blev ved
Indenrigsministeriets Foranstaltning bearbejdet
og offentliggjort.
Sv. N.
Arbejderkongresser. Se Artiklerne
Internationale og Socialdemokratiet.
Arbejderoverenskomster. Saadanne
Overenskomster til Regulering og Fastsættelse af
Fagenes almindelige Arbejdsbetingelser er i
Aarene under og efter Verdenskrigen blevet
mere og mere almindelige og omfattende
sammen med Arbejderorganisationernes stærke
Vækst i disse Aar. Til Trods for de
utvivlsomme Fordele, som et stærkt udviklet
Overenskomst- og Organisationssystem byder begge de
kontraherende Parter (Arbejdsgivere og
Arbejdere), kan det dog tænkes, at en vis Regulering
af Forholdet bliver ønskelig af Hensyn til det
øvrige Samfunds Interesser. Hvis f. Eks. en
Arbejderorganisation for at gennemtvinge
overenskomstmæssige Vilkaar for et Arbejdes
Udførelse hos uorganiserede Arbejdsgivere eller
blot for at faa Arbejdet udført af organiserede
Arbejdere etablerer Arbejdsstandsning med
dertil hørende Boykotning for det paagældende
Arbejde og endvidere udstrækker denne
Boykotning ikke blot til dette Arbejde, men til alt
Arbejde med og Transport af Produkter til og
fra de paagældende Arbejdsgivere, selv om
disse Produkter slet ikke har noget med det
omstridte Arbejde at gøre, saa staar disse
Foranstaltninger ikke i noget rimeligt Forhold til
Stridens Genstand, og Samfundet maa være
berettiget til at skride ind, saa meget mere
som andre fuldkomment sagesløse Personer
ogsaa vil kunne blive inddraget under en saadan
ødelæggende Boykotning. Et Tilfælde som her
anført var netop det, der laa til Grund for den
berømte Kolindsundsag, hvor Højesteret idømte
De samvirkende Fagforbund,
Landarbejderforbundet og Dansk Arbejdsmandsforbund meget
betydelige Erstatninger til nogle Landbrugere
og en Købmand i Kolindsund for Tab,
foraarsaget ved en saadan Blokade. Af Dommen skal
følgende Uddrag anføres: »Under Hensyn til den
Maade, hvorpaa de indstævnte er gaaet frem
ved Iværksættelsen af Blokaden overfor
Appellanterne, findes Blokaden at maatte betegnes
som retsstridig. Herved lægges bl. a. Vægt paa,
at de indstævnte, som det maa antages
usandfærdigt, offentligt har sigtet Ejerlaget for at
have lockoutet Lagets Arbejdere, at de
indstævnte adskillige Gange har offentliggjort
Navnene paa Personer, der var Appellanterne
behjælpelige med Afsættelse af deres Produkter,
og at de indstævnte paa den i Dommen
nærmere beskrevne Maade — saaledes bl. a. ved
Henvendelser til og ved Trusler om Strejke og
Blokade overfor Appellanternes
Forretningsforbindelser — har tilstræbt helt at afskære
Appellanterne fra Afsættelsen af deres Avl. Herefter
vil de indstævnte være at dømme til in solidum
at erstatte Appellanterne det Tab, som de
indstævnte ved deres retsstridige Blokade har
tilføjet Appellanterne«. Den gældende Retstilstand
var altsaa tilstrækkelig til at idømme disse
Erstatninger, men at Forholdet var noget tvivlsomt,
ses af, at Landsretten først frifandt de
paagældende Forbund, idet Retten fandt det
»betænkeligt at fastslaa, at de sagsøgte ved den
overfor Sagsøgerne etablerede Blokade eller ved
den Maade, hvorpaa den er søgt gennemført,
har gjort sig skyldige i retsstridige Handlinger«.
Væsentligst paa Baggrund af denne Sag og
nogle andre tilsvarende Sager blev der i Marts
1929 gennemført en Lov om Værn for Erhvervs-
og Arbejdsfriheden, hvis §§ 1 og 3 lyder
saaledes: Ȥ 1. Kollektive Aftaler, som paa
uberettiget Maade begrænser den enkeltes frie Adgang
til Erhverv eller Arbejde, kan ikke tillægges
Retsvirkning ved Domstolene. — § 3. Enhver
Art af økonomisk eller personlig Forfølgelse —
derunder Boykotning —, som tilsigter paa
uberettiget Maade at begrænse den enkeltes frie
Adgang til Erhverv eller Arbejde eller hans
(hendes) Ret til at være Medlem af eller staa
udenfor en Organisation, er ulovlig og
paadrager foruden Erstatning for den Skade, nævnte
Forfølgelse har tilføjet vedkommende, Bøder af
indtil 100000 Kr. eller simpelt Fængsel. Sagerne
er Genstand for saavel offentlig som privat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
