Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amtskommuneskatter - Amtskonduktør - Amtslæge - Amtsmester - Amtsraad - Amtsrepartitionsfond - Amtsskattestyre - Amtsskole - Amtsskolefond - Amtsskolekasse - Amtsskolestyre - Amtsskovmester - Amtsskovskoler - Amtstueskatter - Amtsudvalg - Amtsvejstyre - Amuk - Amul - Amun - Amundsen, R. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfalder i øvrigt ogsaa Amtskommunerne nogle
andre Afgifter; af dem er Afgiften af
Motorkøretøjer langt de vigtigste. Om
Amtskommunernes Indtægter, Aktiver og Passiver se i
øvrigt under Danmarks Finanser.
C. T.
Amtskonduktør, nu
Fylkeskonduktør (Suppl.).
Amtslæge, nu Fylkeslæge.
Amtsmester, d. s. s. Amtsbarber.
Amtsraad. Tildels nye Regler om A.’s
Sammensætning og om Amtsraadsvalgene gaves ved
Lov af 13. Apr. 1916, der navnlig afskaffede de
umiddelbare Vælgere. De nugældende Regler
findes i den kommunale Valglov af 29. Marts
1924 §§ 37—46. Antallet af valgte Medlemmer
er herefter mindst 9 og højst 15. Paa
Bornholm er det altid 15, der fordeles mellem
Købstæder og Land efter Folketal. Den Forsamling,
der vælger Amtsraadsmedlemmerne, bestaar
udelukkende af Valgmænd, udpegede af
Sogneraadene, i et Antal af 3 for hvert Raad, dog
med Adgang for Sognekommuner med over
600 Vælgere til endvidere at vælge 1 Valgmand
for hvert yderligere paabegyndt Antal af 600.
Paa Bornholm vælges Købstadrepræsentanterne
efter lignende Regler af Valgmænd, udpegede
af Byraadene. I øvrigt er Reglerne i det
væsentlige som tidligere, hvad ogsaa gælder
om A.’s Funktioner.
P. J. J.
Amtsrepartitionsfond. Lov om kommunale
Ejendomsskatter af 31. Marts 1926 har
erstattet Ligningen til A. efter Hartkorn og
Ejendomsskyld med en Ligning efter Grundskyld og
Ejendomsskyld, d. v. s. efter henholdsvis
Grundværdi og Værdi i Handel og Vandel med
Bygninger og mur- og nagelfast Tilbehør.
Grundskylden udredes med en vis Promille af
Vurderingssummen, saaledes som det hvert Aar
bestemmes af Amtsraadet, dog at Promillen,
bortset fra et særligt Tilfælde, ikke maa
overstige 7,5. Ejendomsskylden svares ligeledes med
en vis Promille, der imidlertid ikke fastsættes
frit, men altid skal udgøre 3/4 af
Grundskyldspromillen; den svares derhos kun af det Beløb,
hvormed Vurderingen til Ejendomsskyld
overstiger Grundværdien, endda med et vist
Fradrag. — Adgangen for Amtsraadet til at ligne
indtil 1/3 af det aarlige Udskrivningsbeløb paa
de mindre Kommuner inden for
Amtsraadskredsen er opretholdt ved Lov af 1926, § 7,
der imidlertid har givet nye Regler om det
Forhold, i hvilket de enkelte Kommuner skal
bidrage. I de sønderjyske Amtsraadskredse kan
hele Udskrivningsbeløbet lignes paa denne
Maade.
P. J. J.
Amtsskattestyre, nu
Fylkesskattestyre.
Amtsskole, nu Fylkesskole.
Amtsskolefond. I de sønderjyske Landsdele,
hvor der kun findes een Skoledirektion i hver
Amtsraadskreds, mangler Amtsskoledirektionen,
og A. bestyres af Amtsskoleraadet alene. Dette
suppleres imidlertid med Amtsskolekonsulenten,
hvorved alle Medlemmer af Skoledirektionen
faar Sæde i det.
P. J. J.
Amtsskolekasse, nu
Fylkesskolekasse.
Amtsskolestyre, nu Fylkesskolestyre.
Amtsskovmester, nu
Fylkesskogmester.
Amtsskovskoler, nu
Fylkesskovskoler.
Amtstueskatter kaldes de Statsskatter, der
skal indbetales paa Amtstuerne, se
Amtsforvalter.
Amtsudvalg, nu Fylkesudvalg.
Amtsvejstyre, nu Fylkesvejstyre.
Amuk, se Amok.
Amul, se Amol.
Amun, d. s. s. Amon.
Amundsen, R. E. (1872—1928). Straks
efter sin Hjemkomst fra Sydpolen tog A. fat
paa Forberedelsen af den afbrudte
Nordpolsfærd. Tanken var at gaa med Skib ind i Isen
Nord for Alaska for at drive med
Strømmen over Polen. — A. besluttede sig til at
lade bygge en ny Motorskude af en forbedret
»Fram«-Type; den fik et mere afrundet,
ægformet Skrog. Skuden, som blev døbt »Maud«
efter Norges Dronning, blev bygget ved Jensen’s
Baadebyggeri i Asker. Drægtighed 292 t,
Længde 120 Fod, største Bredde 40 Fod. Den lastede
7 à 800 t med et Dybgaaende af 16,9 Fod og var
forsynet med en 240 H. K. Bolinder Motor, som
gav den en Fart af 6—8 Knob.
»Maud«-Ekspeditionen var forsynet med alle første Rangs
Apparater for oceanografisk, meteorologisk og
jordmagnetisk Forskning og var den største og bedst
udrustede geofysiske Polarekspedition, som til da
var udsendt. Besætningen bestod af Roald A.,
Helmer Hansen, Oskar Wisting, Martin Rønne,
Knut Sundbäck, alle »Fram«-Mænd, og de ny
Mænd Paul Knutsen, Dr. H. U. Sverdrup, Peter
Tessem, Emanuel Tønnesen og Russeren G.
Olonkin; af disse var kun A. og Sverdrup
videnskabelig uddannede. »Maud«-Færden var beregnet
til 3, højst 6 Aar, den kostede c. 1 Mill. Kr.,
hvoraf Staten ydede 200000 Kr., Private 150000
Kr., Resten bestred A. selv. »Maud« gik af
Stabelen 7. Juni 1917, og sejlede fra Oslo 25.
Juni 1918. Skibets Fører var Helmer Hansen
med Wisting som Styrmand. Vardø passeredes
19. Juli. Den 31. August kom »Maud« til Jeniseis
Munding. Ved Kap Tscheljuskin frøs Fartøjet
inde Oktbr. 1918 og blev liggende der til 12.
Septbr. 1919. Herunder foretoges Slæderejse til
Nikolaj II’s Land. Tessem og Knutsen forlod
her »Maud« for at vende hjem, men omkom
undervejs. Efter at have forceret Isen østover
langs den sibiriske Kyst og passeret Strædet
mellem de nysibiriske Øer og Fastlandet satte
A. Kursen mod Jeanetteøen. Men da »Maud«
allerede den 20. September stødte paa
uigennemtrængelig Pakis, sattes Kursen mod Øst.
Men ved Ajonøen i Tjaunbugten maatte »Maud«
gaa i Vinterkvarter 1919—20. Under denne
Overvintring opholdt Sverdrup sig hos
Tochuktscherne, hvis Sæder og Skikke han studerede og
indgaaende har beskrevet i »Nordøstpassagen«, et
Standardværk af stor videnskabelig Betydning.
Saa snart Isen brød op, fortsattes til Nome i
Alaska og derfra 8. August 1920 atter nordover,
men Fartøjet stødte atter paa Storis og maatte
overvintre for 3. Gang, denne Gang ved Kap
Serdze Kamen. Hele denne Færd er beskrevet
i A.’s »Nordostpassagen« (1921). I Aaret 1921
laa »Maud« for Reparation og Komplettering i
Seattle, medens Sverdrup opholdt sig i
Washington for at bearbejde det indsamlede magnetiske
Observationsmateriale. Den svenske Meteorolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
