Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. til Bollingsted. Dennes Søn, den sidste
katolske Biskop i Slesvig Godske von A.
(o. 1475—1541), var 1514, selv tredie. Sendebud til
Kejser Maximilian for paa Kong Christiern
II’s Vegne at bejle til Prinsesse Elisabeth,
Kejserens Sønnedatter, og Aaret efter i Rom
som »Orator« hos Paven paa Hertug Frederik’s
Vegne. Senere førte han et fyndigt historisk
Bevis for, at Hertugdømmet Slesvig aldrig
havde hørt under det tyske Rige, og at
Bispedømmet i Aarhundreder havde ligget under
Lunds Ærkebispesæde. Under Reformationsbevægelsen
søgte han længst muligt at holde
igen. Fra Amtmand paa Haderslevhus Claus
von A. til Borghorst og Gjelting
(o. 1470—1531) — Sønnesøn af ovennævnte Volf von A.
til Nøer — nedstammede Feltmarskalk Claus
von A. (s. d.).
Den anden Hovedlinies Stamfader,
ovennævnte Hr. Johan von A. var Oldefader til Hr.
Hans von A. til Haseldorf, en af de
betydeligste holstenske Raader under Kongerne
Christiern I og Hans, særlig kendt som den, der
i Aaret 1500 førte Rigsbanneret i Slaget ved
Hemmingsted, hvor han fandt Heltedøden. En
af hans Sønner, Frederik von A. til
Haseldorf, Haselau, Seestermüh og Kaden
(1492—1541), der under Grevens Fejde tjente
paa dansk Side som Ritmester, var Fader til
Klosterprovst i Preetz Bendix von A. til
Haseldorf (o. 1525—86) og til Hans von A.
til Seestermüh (død 1559). Klosterprovstens
Sønnesøns Søn, Geheimeraad Ditlev von
A. (s. d.) blev Stamfader til en talrig, endnu
blomstrende Efterslægt. Til denne hørte
Klosterprovst for St. Johannes’ adelige Kloster i
Slesvig, Geheimekonferensraad, Kammerherre
og Hvid Ridder Carl Friedrich Ulrich
von A. (1760—1829), der ved sit Giftermaal
med en Baronesse Dehn kom i Besiddelse af
Stamhuset Ludwigsburg ved
Ekernförde, hvorefter han ved kgl. Bevilling af 25.
Juni 1783 fik Tilladelse til at føre Navnet
A. von Dehn og en Kombination af begge
Slægters Vaabener. Ved kgl. preussisk Patent
af 12. Marts 1913 fik Besidderen af
Fideikommisset friherrelig Titel. Hertugelig
holsten-gottorpsk Raad Frederik von A. til
Halvsøgaard, Seestermüh, Arlevad, Stendorf og
Nüchel (o. 1558—1607) — Søn af ovennævnte
Hans von A. til Seestermüh — var Fader til
Hans von A. til Stendorf (1584—o. 1642), til
Frederik von A. til Halvsøgaard,
Grøngrøft og Aarup (1594—1657), hvis Søn,
Storkansler, Grev Frederik von A. (s. d.)
omtales nedenfor, og til Bendix von A. til
Maslev (1601—69). Den ældste af disse tre
Brødre blev Fader til den dygtige Rytterofficer,
Generalløjtnant, senere Guvernør over Fyen
Hans von A. til Glorup (1624—94), der i
Stormnatten 11. Febr. 1659 kommanderede ved
Østerport og som i Novbr. s. A. førte Hærens
yderste højre Fløj i Slaget ved Nyborg, idet
han ved et glimrende Indhug med sine Ryttere
væsentlig bidrog til Sejren. I Skt. Knud’s
Kirke i Odense lod hans Enke rejse ham et
pragtfuldt Gravmæle. Hans Brodersøn,
Geheimeraad og Blaa Ridder Hans Heinrich
von A. til Deutsch Nienhof og Seestermüh
(1656—1720), var i nogle Aar Overkammerherre
hos Kronprins Frederik (IV), som var ham i
høj Grad bevaagen, men virkede i øvrigt mest
som Gesandt, bl. a. i London, Berlin og Haag.
Kommandant og Guvernør i Kjøbenhavn,
Generalløjtnant og Hvid Ridder Frederik von
A. (1627—72) — Søn af ovennævnte Bendix
von A. til Maslev — deltog med stor Tapperhed
i Kjøbenhavns Forsvar 1659, blev som Belønning
ved kgl. aabent Brev af 29. Oktbr. s. A.
naturaliseret som dansk Adelsmand, men
efterlod kun en Datter. Det var ham, som 1663
modtog Leonora Christina og førte hende til
Blaataarn.
Den senere Storkansler, daværende
Statholder i Hertugdømmerne Frederik von
A. blev 14. Decbr. 1665 af Kejser Leopold
optaget i det romerske Riges Grevestand og
ved Patent af 20. Juni 1672 dansk Lensgreve,
idet han samtidig oprettede Grevskabet
Langeland med Hovedsædet
Tranekær (s. d.). Han var Fader til den barnløse
2. Besidder af Grevskabet, Statholder i
Hertugdømmerne, General, Geheimeraad og Blaa
Ridder, Lensgreve Frederik A.
(1662—1708), første Gang gift med Christian V’s
Datter Christiane Gyldenløve, og til Overhofmester
ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn,
Overkammerherre, Præsident for Politi- og
Kommercekollegiet, Medlem af Konseillet,
Statholder i Hertugdømmerne, Geheimeraad og
Blaa Ridder, Lensgreve Carl A. (1670—1722),
der efter sin Fader arvede Grevskabet
Rixingen, som han afhændede 1703, for senere -
efter Broderens Død — at blive 3. Besidder
af Grevskabet Langeland. Han var gift med
Ulrik Frederik Gyldenløve’s Datter, Grevinde
Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig. Deres
Sønner var Grevskabets 4. Besidder, General
og Hvid Ridder, Lensgreve Frederik A.
(1702—73), som 22. Aug. 1765 oprettede
Stamhuset A. med Hovedsædet Brolykke, den
ugifte Generalløjtnant og Hvid Ridder, Grev
Ulrik Carl A. (1704—57) og
Overkrigssekretær, General og Blaa Ridder, Grev
Conrad Vilhelm A. (1708-91), afskediget 1771
af Struensee som Guvernør i Kjøbenhavn,
derefter en kort Tid Overlanddrost i Oldenborg,
og endelig Kommandant i Fredericia cg i
Rendsborg. Sidstnævnte var Fader til
Kavalleriinspektør, Generalløjtnant og Hvid Ridder,
Grev Frederik Carl Christian
Ulrik A. (1742—1825), der organiserede det
holstenske Landeværn, og til Teaterchefen,
Geheimeraad, Grev Ferdinand Anton
Christian A. (s. d.). Grevskabets
ovennævnte 4. Besidder, Grev F. A., efterlod kun
en Søn, Generalmajor og Hvid Ridder,
Lensgreve Christian A. (1732—91), Grevskabets
5. Besidder, der efter den sidste Grev
Danneskiold-Laurvig’s Død ved Højesteretsdom af
1785 kom i Besiddelse af Grevskabet
Laurvigen i Norge, idet han var
Dattersønnesøn af Ulrik Frederik Gyldenløve. Han
fik ved Bevilling af 7. Oktbr. 1785 Ret til at
føre Navnet A.-Laurvigen og samtidig
følgende Vaaben: et med et grevekronet
Hjerteskjold, hvori Slægtens ovennævnte Mærker,
forsynet, ved et indadbuet Sølv-Kors firdelt
Hovedskjold, hvis 1. og 4. Felt viser en kronet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
