Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Öynhausen - Øyslebø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betændelsesagtige Kvindesygdomme, Muskel- og
Leddereumatisme, Hjertesygdomme,
Nervesygdomme, Rygmarvstæring. Stedet, der har 3857
Indb., søges aarlig af 14—15000 Kurgæster. Der
er Sæson fra 1. Maj til 1. Oktbr; dog kan
Badene ogsaa bruges om Vinteren. Vejrliget er
bedst om Efteraaret.
(Lp. M.). E. F.
Øyslebø, Herred, Mandal Sorenskriveri,
Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke, 154
km2, med (1920) 942 Indb., altsaa c. 6,3 pr. km2.
Herredet svarer til Ø. Sogn af Holum
Præstegæld, det omgives af Herrederne Laudal,
Finsland, Øvrebø, Søgne, Holum, Sør-Audnedal og
Vigmostad. Herredet er et Indlandsherred, der
ligger paa begge Sider af Mandalselvens
midterste Del; det er et Aas- og Heilandskab,
gennemskaaret af et betydeligt Antal af mindre
Dalfører og Vasdrag. Fjeldene V. f.
Mandalselven har stejlt Fald mod denne, og det
betydeligste Aasparti er her Drivaasen; i
Herredets østre Del er Fjeldene gennemskaarne af
flere Dalsænkninger, og i den sydlige Del af
dette Afsnit ligger Rallehejen (238 m). Selve
Mandalen har paa den største Strækning inden
for dette Herred ret bred Bund med store
Skovmoer afvekslende med Bebyggelse og
dyrket Mark. Mandalselven danner i Herredet fire
større Fossefald og optager flere Tilløb, bl. a.
fra Øst Finselven og Høielven, der begge
danner flere Fossefald. Af Indsøer findes efter
Kortene 92, hvoraf de fleste er smaa; den
største er Høievand (0,8 km2); flere af Elvene og
Vandene er fiskerige, og særlig har
Mandalselven et bekendt Laksefiskeri. Af Herredets Areal
er 5,88 km2 Ager og Eng, 70,4 km2 Skov, 2,4
km2 Udslaatter, 4,17 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Jordbrug og
Fædrift er Hovednæringsvejene, og tillige er
Skovdriften af stor Betydning, da Herredet har
adskillig væksterlig Skov, særlig Furuskov; der
findes i Herredet et Savbrug, desuden Garveri
og Smedeværksted. De fleste Gaarde ligger i
Mandalen; endvidere er der adskillige
Heigaarde, men ingen Sæterbebyggelse. Ø. Kirke,
opført 1795, ligger i den sydlige Del af
Hoveddalføret. Hovedvejen gennem Mandalen følger
Hoveddalføret; dertil har Herredet et vel udviklet
Net af Bygdeveje, bl. a. fra Kirkebygden flere
Veje mod Øst til Kristiansand og Søgne. I
Herredet ligger Marnar Folkehøjskole.
Antagen Formue (1925) var 5,9 Mill. Kr. og
Indtægt 648000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Lister og Mandals Amt«
[1903]).
(N. S.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
