- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østpreussen - Østpyrenæer - Østraat - Østre Aker - Østre-Flak - Østre Gausdal - Østre Moland - Østre Slidre - Østre Toten - Øströmerske Rige - Østrumelien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teglbrænderi, Ølbryggeri og Stivelse- og
Spritfabrikation. Mineralproduktionen er ringe; i
Samland indsamles og udvaskes en Del Rav, og
der skæres overalt store Mængder Tørv i
Moserne. Handelen begunstiges af talrige
Vandveje (Floder og Kanaler), flere gode Søhavne
(Königsberg, Pillau, Elbing, Marienburg,
Braunsberg) samt et vidtstrakt Jernbanenet.

Provinsen deles i 4 Regeringsdistrikter:
Königsberg, Gumbinnen, Allenstein og
Vestpreussen. Retsøvrigheden har sit Sæde i
Provinshovedstaden Königsberg, hvor ogsaa den
gejstlige Øvrighed, Konsistorium, residerer.
Katolikkerne staar dog under Biskoppen af
Ermeland. Af højere Undervisningsanstalter nævnes
Universitetet i Königsberg, Lycium Hosianum i
Braunsberg, Seminariet og Kunstakademiet i
Königsberg samt flere Landbrugsskoler og
Gymnasier.

Historie. Ø. var oprindelig en Del af den
Tyske Ordens Omraade, men blev i 15. Aarh.
polsk Len, som 1575 ophøjedes til
Hertugdømme. 1618 tilfaldt det Kurfyrsten af
Brandenburg, stadig dog som polsk Len. 1629—35
indgik Ø. delvis i det svenske Generalguvernement
Preussen og stod 1656 under svensk
Overhøjhed. 1657 og 1660 fik den store Kurfyrste det
anerkendt som suverænt Land. Hans Søn,
Kurfyrst Frederik III af Brandenburg, døbte 1701
det Kongerige, som han havde skabt, med
Navnet Preussen. Det nuværende Ø. skabtes som
Provins 1878 af den østlige Del af den tidligere
Provins Preussen, men er efter Verdenskrigen
undergaaet en Del Forandringer. Ifølge
Fredstraktaten i Versailles maatte Tyskland afstaa
Memelomraadet (1088,4 km2 med c. 62000 Indb.).
Det er nu indlemmet i Litauen, til hvilket Land
ligeledes er afgivet 1568,3 km2 med 79266 Indb.
af Regeringsdistriktet Gumbinnen.
Versaillesfreden bestemte endvidere, at 12395 km2 med
(1919) 577000 Indb. i de sydlige Grænseegne
ved Afstemning skulde tilkendegive Ønske om
Tilslutning til Polen eller til Tyskland.
Afstem-ningsomraadet omfattede Kredsene Allenstein,
Osterode, Ortelsburg, Johannisburg, Lych,
Lötzen og Marggrabowa, d. v. s. den sydlige
Del af Ermeland og Masuren. Afstemningen
fandt Sted 11. Juli 1920, og 97,5 % stemte for
Tyskland, men kun 2,5 % for Polen. 12. Febr 1920
var Forvaltningen blevet overtaget af en
interallieret Kommission og blev atter overgivet til
de tyske Myndigheder 16. Aug. 1920. Til Polen
blev af Regeringsdistriktet Allenstein afstaaet
501,4 km2 med 24000 Indb. (Egnen omkring
Soldau). Af det tidligere Vestpreussen blev de
tyske Dele Øst for Weichsel, nemlig Kredsene
Marienwerder, Marienburg og Elbing optaget
som et Regeringsdistrikt Vestpreussen under Ø.
Under Verdenskrigen var Ø. Krigsskueplads
17. Aug.—15. Septbr 1914 og
12. Novbr 1914—14. Febr 1915.
M. H-n.

Østpyrenæer, se
Pyrénées-Orientales.

Østraat, se Austraat Gaard.

Østre Aker, se Aker.

Østre-Flak, Kattegat Vesterrende, er den
østligste af tre Plader med 6,2 m Vand, der
ligger i Aalborg Bugt. Bunden er her meget
ujævn, og foruden Pladerne findes der en Del
Puller, saa at Passagen af dette Farvand er
vanskelig for store Skibe. Paa Ø.-F. Vestside
ligger i 10 m Vand et Fyrskib med
Gruppeblink, Taagesignal og Radiotelegraf Station.
Midt paa Flakket staar en sort Stage.
G. F. H.

Østre Gausdal [-’gå^usda.l], se Gausdal.

Østre Moland, Herred, Nedenes
Sorenskriveri, Arendal Politidistrikt, Aust-Agder
Fylke, 84,1 km2 med (1920) 1289 Indb., altsaa
c. 15 pr. km2, udgøres af Ø. M. Sogn af Ø. M.
Præstegæld. Det omgives af Herrederne
Øyestad, Froland, Holt og Stokken. Herredet
ligger N. f. Arendal (s. d.). Ved det Dalføre, der
fra Holt i sydvestlig Retning gaar over
Molandsvand til Longumvand i Nærheden af
Arendal, deles Herredet i to Afsnit; de er begge
opfyldte af skovklædte Aaspartier, der har deres
største Højder i den nordre Del og er
gennemskaarne af en Række mindre Dalfører og Skar.
I Herredets østre Del ligger Røisefjeld (161 m),
og i dets vestre Del Skrattereidknuten (222 m),
Graneheia (148 m), Mofjeld (128 m) m. fl. —
Molandsvandet (2 km2) har Afløb gennem
Molandselven eller Raanehyllelven, og
Longumvandet (1,5 km2) gennem Raana; endvidere findes
en Del mindre Vasdrag og Indsøer. Af
Herredets Areal opgives 8,10 km2 at være Ager og
Eng, 60,6 km2 Skov, 2,8 km2 Ferskvand; Resten
Udmark, Snaufjeld, Indsøer og Myr. Jordbrug
og Fædrift er sammen med Skovdriften de
vigtigste Erhvervskilder. I Herredet findes flere
Savbrug, endvidere Møllebrug og flere
Grubedrifter. Bebyggelsen er væsentlig samlet om
Molandsvand og Longumvand. Ø. M. Kirke, der
er opført c. 1673, ligger ved Molandsvand. — Den
vestlandske Hovedvej kommer ind fra Holt og
fører gennem Hoveddalføret til Arendal; dertil
rindes flere rodelagte Bygdeveje, bl. a. fra
Hovedvejen til Barbu og til Sognene ved
Landgangsvand. Fra Arendal anløbes Herredets
Kyst af Smaabaade. Antagen Formue (1925)
var 4,5 Mill. Kr. og Indtægt 773000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Nedenes Amt« [Oslo 1904]).
(N. S.). M. H.

Østre Slidre, se Slidre.

Østre Toten, se Toten.

Øströmerske Rige, se byzantinske
Rige
.

Østrumelien, tidligere selvstyrende
Landskab paa Balkan-Halvøen; 1885 forenedes det
med Bulgarien. Ø. omfatter væsentlig
Omraadet mellem Balkan Bjergene og Rhodope. Dets
Areal er 32594 km2 med 1175000 Indb. Omkring
Maritza og dens Biflod Tundscha ligger et svagt
kuperet og frugtbart Terrain, der Øster paa
fortsættes ud til Havet, medens det paa de
andre Sider afsluttes af Landskabets
Grænsebjerge. Den Side af Balkan, der vender ud mod
Ø., er i det hele stejl og adskilles fra det
parallelt løbende Anti-Balkan ved en med Valnød
rigt bevokset og godt opdyrket Længdedal.
Saavel Hovedkæden som Anti-Balkan hæver sig
ret brat op fra Lavlandet og savner i
Hovedsagen Udløbere. I klimatisk Henseende spiller
Balkan-Kæden en Rolle som Beskytter imod de
nordlige Vinde, hvorfor Ø.’s Klima er meget
mildere end det nordligere Bulgariens. Heraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free