Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 873 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Österman, Karl Emil og Gustaf Bernhard - Østerrenden - Østerrev - Østerrig - Østerrig (Terrainforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Österman, 1) Karl Emil, svensk Maler,
f. 11. Jan. 1870 i Vingåker, d. 8. Marts 1927,
uddannet 1890—93 paa Stockholms Akademi, som
han 1900 blev Medlem af, 1914 Vicepræsident
for. Han var en meget elegant
Portrætmaler, der ogsaa var stærkt søgt, særlig i de
finere sociale Kredse. I Stockholms
Nationalmuseum ses »Dameportræt« og Portræt af
Landskabsmaleren E. Rosenberg (1901). Andre
Portrætter: det udmærkede af Prof. C. Curman
(1908), Kong Oskar II (i fuld Figur), Baronesse
v. Rappe, Portræt af Lensbaronesse
Rosenørn-Lehn (Orebygaard), Gustaf V (1912, Stockholms
Slot), det store Interiør »I mit Atelier«
(Aftenselskab 1917) etc. — 2) Gustaf Bernhard,
ovennævntes Tvillingbroder, er ligeledes en
meget dygtig og rutineret Portrætmaler. Et af
hans betydeligste Arbejder er det karakterfulde
Portræt af Jonas Lie i Göteborgs Museum;
andre: Gellerstedt (1905, Kunstakademiet i
Stockholm), Gustaf V (1910), Prinsesse Maria (1913),
Looström (1915, Kunstakademiet), C. Laurin
(1922). Han blev 1907 Akademimedlem, 1919
Hofintendant. Mange Arbejder af de to Brødre
(deriblandt flere af ovennævnte) saas paa den
baltiske Udstilling i Malmö 1914.
A. Hk.

Østerrenden, se Kattegat og Store
Bælt.

Østerrev, Anholt, strækker sig fra Øens
Østpynt 10 km mod Øst og løber ud i en ganske
smal Spids. Den inderste Del af Revet er c.
1 km bred og tør ved Lavvande; lidt længere
ude findes Puller med c. 1 m Vand; denne Del
kaldes Kobbergrunden. Derefter tiltager
Dybden til c. 7 m, medens Yderenden dog kun har
3 3/4 m Vand og hedder Knoben. Denne har
tidligere været en tør Sandrevle. A.-Ø., der
bestaar af Sand med enkelte store Sten, falder
stejlt af paa Nord- og Sydsiden til 20 m og ved
Yderenden fra 7 m, hvor der ligger et
Sømærke, til henved 40 m. Noget udenfor ligger
Anholt-Knob Fyrskib, der har Gruppeblink,
Taagesignal, Undervandsklokke og
Radiotelegraf-Station. (Litt.: »Den danske Lods«
[1925]).
G. F. H.

Østerrig, Forbundsrepublik i Mellemeuropa,
ligger mellem 49° 3′ og 46° 22′ n. Br. og
mellem 9° 33′ og 17° 8′ v. L., grænser mod N. til
Bayern og Tschekkoslovakiet, mod Øst til
Ungarn, mod S. til Jugoslavien, Italien og Schweiz,
mod V. til Lichtenstein og Schweiz og støder
mod NV. op til Bodensøen, har et Areal af
83860 km² og omfatter følgende Lande:
Vorarlberg, Tirol, Salzburg, Kärnten, Steiermark,
Øvre-Ø., Nedre-Ø., Wien og Burgenland. En
betydelig Del af Grænsen følger naturlige
Skillelinier. Navnlig er det Tilfældet i Alpeomraadet,
hvor Nordgrænsen i Hovedsagen følger de
bayerske Alpers Kam, som kun gennembrydes
af Inndalen, medens Grænsen mod Italien
dannes af Vandskellet mellem paa den ene Side
Adriaterhavsfloderne, paa den anden Side
Donausystemet og følger Kammen af
Ötztaler-Alperne, Zillertaler-Alperne og de Karniske
Alper, hvorefter Karawankerne paa en Strækning
danner Grænsen mellem Ø. og Jugoslavien.
Mod Øst findes ingen naturlig Grænselinie, men
Grænsen følger omtrent Sproggrænsen mellem
Magyarer og Tyskere. N. f. Donau dannes
Grænsen paa en Strækning af nedre March, men i
øvrigt er Grænsen mod Tschekkoslovakiet rent
konventionel, falder sammen med den gamle
Grænse for Nedre- og Øvre-Ø. Dette sidste
Land grænser langs nedre Inn og nedre
Salzach til Bayern, og længst mod V. følger
Grænsen mellem Vorarlberg og Schweiz paa en
Strækning Rhinen, en Grænse, der i
Virkeligheden knytter Vorarlberg nærmere til Schweiz
end til Ø., som det kun har Forbindelse med
over Arlbergpasset.

Oversigt over Indholdet

	Side
Terrainforhold	873
Klima	874
Plante- og Dyreverden	876
Befolkning	876
Statsforfatning og Forvaltning	877
Retsvæsen	880
Finansvæsen	880
Hærvæsen	880
Søværn	882
Mønt, Maal og Vægt	882
Samfærdselsmidler	882
Handel	883
Bjergværksdrift og Industri	884
Landbrug	884
Undervisning	884
Litteratur, Musik og Kunst	885
Presse	885
Historie	886

Terrainforhold.

Største Delen af Ø. opfyldes af høje Bjerge,
nemlig Alpernes nordlige og østlige Afsnit. Af
de geologiske Hovedzoner falder de sydlige
Kalkalper efter den nye Grænsedragning helt
uden for Ø. Længst mod S. danner det
saakaldte »Drau-Drag«, et Bjergdrag bestaaende
af de Karniske Alper (Monte Coglians, 2799 m)
og Gailtaler-Alperne (Sandspitze, 2863 m) paa
hver sin Side af Gails snorlige Dal samt
Karawankerne (Stol, 2239 m) Østalpernes
tektoniske Hovedakse, idet Foldningerne og
Overskydningerne N. f. denne Zone er rettet mod
N., S. derfor mod S. Bjergarterne i disse
Kæder er stærkt foldede ældre palæozoiske
Skifere og Sandsten, sine Steder overlejrede af
Triaskalksten, der ogsaa er foldet, men svagere.
N. f. Karawankerne gennemstrømmer Drau det
c. 75 km lange, 20—30 km brede
Klagenfurt-Bækken, en Indsænkning, hvis Bund opfyldes
af sentertiære Land- og Ferskvandsaflejringer,
bl. a. Brunkul; i den vestlige Del ligger Wörth-
og Ossiach-Søerne. Derpaa følger den af Gnejs
og andre krystallinske Skifere opbyggede
Centralzone, hvis Nordgrænse omtrentlig falder
sammen med det af Inn, Salzach og Ems
gennemstrømmede Dalstrøg. Den begynder mod
V. paa Grænsen mellem Vorarlberg og Schweiz
med Silvretta-Alperne (Piz Buin, 3316 m), den
N. derfor liggende Fervall-Gruppe
(Kuchenspitze, 3170 m). Mod Øst følger derpaa
Ötztaler-Alperne (Weisskugel, 3746 m),
Stubaier-Alperne (Zuckerhütl, 3511 m) og
Zillertaler-Alperne (Hochfeiler, 3528 m), hvis Kamlinier
danner Grænse mellem Tirol og Italien. Det
næste Afsnit er de saakaldte Hohe Tauern
med Østalpernes højeste Top, Gross Glockner
(3798 m). Øst f. Hohe Tauern spaltes
Centralzonen af Murs Dal i to Kæder, mod N. Niedere
Tauern (Hochgolling, 2863 m), mod S. de
Noriske Alper, der falder i en hel Del Grupper:
mod V. Gurktaler- eller Stang-Alperne
(Königstuhl, 2331 m), østligere Sau-Alperne (2081 m)
og Kor-Alperne (2144 m). I den østligste Del
danner Mur-Mürz-Dalen og det i dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>