- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørnen - Ørneorden - Ørnerokker - Ørnestene - Ørnetræ - Ørneøje - Örnfot - Örnsköldsvik - Ørodde - Ørred - Ørredaborre - Ørredavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved λ 4600, endnu svagere Hγ. Natten
mellem den 7. og 8. Juni 1918 bemærkede man,
at en ny, lysstærk Stjerne af 1. Størrelse var
dukket op nær Ækvator omtrent midtvejs
mellem θ Serpens og β Scutum. Den 9. Juni
naaede den sin største Lysstyrke, -0,5
Størrelse, og er saaledes den lysstærkeste nye
Stjerne siden Tyge Brahe’s Tid. Ved Hjælp af
ældre Fotografier har man kunnet konstatere,
at den ny Stjerne var identisk med en Stjerne
af 11. Størrelse, der endnu den 5. Juni havde
sin normale Lysstyrke. Efter den 9. Juni aftog
Stjernen paa 20 Dage indtil 4. Størrelse,
derefter svingede Lysstyrken noget op og ned,
men aftog dog i det store og hele langsomt.
I Midten af 1919 var Størrelsen 6m.5, i
Slutningen af 1919 8m, i Oktober 1921 10m, og nu
er den omtrent 11m, saa at Stjernen er naaet
ned til samme Lysstyrke som før dens
Opblussen. Dens Spektrum var det typiske for
nye Stjerner i deres forskellige Faser (se under
nye Stjerner). Hertzsprung her ad
spektralfotometrisk Vej fundet, at Stjernen den 9.
Juni havde den effektive Temperatur 7200°;
Wilsing har udledt dens effektive
Temperatur fra Maalinger af Energifordelingen i dens
kontinuerte Spektrum og fandt følgende
Værdier: 9000° den 10. Juni, 5700° den 13. Juni,
10000° den 19. Juni, 7200° den 30. Juni og
11000° den 4. Juli. Wolf har fundet to lyssvage
nye Stjerner, der viste sig henholdsvis i Aarene
1919 og 1925, de naaede kun Størrelsen 10m og
8m.5, i Maksimum.

Efter Cuspinianus skal der i Aaret 389 have
vist sig en ny Stjerne i Nærheden af Altair,
paa det klareste lyste den som Venus. Den
forsvandt efter 3 Ugers Forløb. 60 Aar tidligere
skal der have vist sig endnu en ny Stjerne
i Ø.

Af Stjernehobe nævnes den, som staar 4 1/2°
S. f. ε, Vogel har mikrometrisk bestemt
Positionen for 61 af dens Stjerner i Forhold til
en klarere Stjerne i den. Midtvejs mellem ζ og
λ staar to meget stjernerige Hobe, begge
opdaget af W. Herschel. Der findes adskillige
planetariske Taager, hvoraf enkelte med
Ringstruktur; en saadan Ringtaage staar f. Eks.
c. 2° N. f. μ.
(J. Fr. S.) J. M. V. H.

Ørneorden, se Orden.

Ørnerokker, se Rokker, S. 293.

Ørnestene kaldtes tidligere ejendommelige
hule Konkretioner af en Jernforbindelse
(hyppigst Jerntveiltehydrat), i hvis Indre findes en
løst liggende Kerne. Til Ø. knyttede sig i ældre
Tid megen Overtro.
J. P. R.

Ørnetræ, se Aloëtræ.

Ørneøje (Aracium Monn.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), nær Høgeskæg,
fra hvilken Slægt den kun adskiller sig
derved, at Fnokken er gulhvid og skør. Kær-Ø.
(A. paludosum L.) er 25—80 cm høj og glat;
dens ranke Stængel bærer ved Grunden stilkede
og tandet-fligede Blade, højere oppe
æg-lancetdannede og tilspidsede Blade, hvis Basis er
stængelomfattende. Kurvene er i ret ringe
Antal samlede halvskærmeformet i Stængelens
Spids; de er temmelig smaa og indeholder gule
Blomster. Ret almindelig i Norden i fugtige
Skove, Moser, der er rige paa Væld, o. l. St.;
den blomstrer i Højsommeren.
A. M.

Örnfot [’örnfo.t], se Ulfsson, J.

Örnsköldsvik [’örn∫ölds’vi.k], By i det
nordlige Sverige, Västernorrlands Län, 80 km NØ.
f. Härnösand ved en Vig af den bottniske
Bugt. (1926) 4551 Indb. Ö. har en udmærket
Havn med stor Tømmereksport og staar i
Forbindelse med Norra stambanan. Til Havnen
ankom 1925 1208 Skibe paa i alt 365929
Nettotons. Handelsflaaden bestod samme Aar af 4
Fartøjer paa 380 Nettotons. 1925 fandtes der
i Ö. 21 Fabrikker med 161 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 1,6 Mill. Kr. Byen er
anlagt 1842 og blev Købstad 1893. Byvaabnet er
en over Bølger flyvende Ørn, som i Næb og
Klør holder et Skjold med Oskar II.’s Initialer.
M. H-n.

Ørodde, Limfjorden, i Sallingsunds nordlige
Del, begrænser Nykjøbing Bugt mod Øst. Odden
er ganske lav med nogle Bygninger paa
Yderenden. Paa Sydpyntens Vestside er en
Anlægsbro med 2,7 m Vand. Her er et Fyr og
Taagesignal, naar Dampfærgen ventes.
G. F. H.

Ørred, se Laks, S. 266.

Ørredaborre eller Forelaborre
(Micropterus salmoides), en Fisk af Aborrefamilien,
har een Rygfinne, fortil pig-, bagtil blødstraalet,
og 3 Pigstraaler i Gatfinnen. Munden er meget
stor, med Underbid. Skællene ret store, naar
helt ud paa Hovedet. Den voksne Fisk er
mørkegrøn, lysere paa Siderne, hvid paa
Bugen; de yngre har en mørk Længdestribe. Den
naar en Vægt af 3—4 kg eller endnu mere.
Ø.’s Hjem er Nordamerika, hvor den findes
saavel i svagt rindende som stillestaaende
Vande; særlig hyppig er den i Mississippi-Bækkenet.
Æggene lægges i en af Ynglefiskene dannet
Grube og bevogtes af Forældrene, der ogsaa
hæger om Yngelen, indtil Blommesækken er
fortæret, og den kan klare sig selv. Kødet er
velsmagende og meget anvendt; desuden er
den en yndet Sportsfisk. Ø. er indført til
Tyskland og er ogsaa bleven udsat i Danmark,
men, som det synes, hidtil uden større
praktisk Resultat.
Ad. J.

Ørredavl. Dennes tekniske Tilbehør er
omtalt under Dambrug (Bind V. Side
464—466) og dens historiske Udvikling under
Fiskeavl (Bind VIII. Side 143—144), medens
den kunstige Befrugtning og Klækning af
Ørredrogn er beskrevet henholdsvis under
Klækning (Bind XIV Side 176—180) og
under S. L. Jacobi (Bind XII Side 743-744).
Nedenfor skildres Grundtrækkene i den
moderne Ø.

I vort Ørreddambrug arbejdes i de senere
Aar overvejende med den amerikanske
Regnbueørred, medens den ligeledes amerikanske
Kildeørred, der tidligere benyttedes en Del,
nu er opgivet (se Laks, Bind XV Side 268);
den danske Ørred (baade Bækørred og
Havørred) anvendes stadig, men ikke i saa stor
Udstrækning som tidligere.

Til et større Ørreddambrug hører sædvanlig
egen Klækkeanstalt, hvori der klækkes Rogn
af egne Moderfisk eller af indfanget Vildfisk
(Havørred) eller andet Steds fra (oftest som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free