Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øjenlægevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev i højeste Grad forsømt, og navnlig
Kirurgien kun dyrkedes af ganske ukyndige
Personer, gik det Ø. allerværst. Den kom i
Hænderne paa omvankende Stærstikkere, der
undertiden alene dyrkede denne Specialitet,
undertiden tillige var Stensnidere, Broksnidere,
Tandbrækkere og Komedianter. Disse
Operatører opslog deres Boder paa Markederne,
lokkede Folk til ved Udraabere og Trompetere,
medens en Hans Wurst optraadte som
Assistent, og alle Operationer foretoges i Publikums
Paasyn paa aaben Gade. At Resultaterne af
Øjenoperationerne under saadanne Forhold var
frygtelige, er ikke saa underligt. Langt ned i
Tiden dyrkedes Øjenlægekunsten af
omrejsende Operatører, og selv saa sent som midt i
18. Aarh. besøgtes Skandinavien af et Par af
Europas mest kendte Øjenlæger, Cyrus og
Taylor, der utvivlsomt var saa lærde og
dygtige som nogen anden paa den Tid, men de
rejste rundt — Taylor i en Vogn bemalet med
Billeder af Øjensygdomme — og reklamerede
stærkt for sig. De optraadte ganske vist ikke
mere paa aaben Bod paa Torvet, men enten
i deres Logis, hvortil de indbød fornemme Folk
til at overvære deres Operationer, eller de
foretog endog Operationer paa Slottet i
Kongens og Hoffets Paasyn. I Skandinavien fik de
store Gaver dels af Magistraten i Kjøbenhavn
og Trondhjem, dels af Kongerne, som tillige
gav Titler af Livokulist e. l., og desuden fik
de af Medicinaløvrighederne fortrinlige
Anbefalinger. De faa og smaa Aviser fyldtes
dernæst med lange Beskrivelser af alt, hvad de
foretog sig.
Disse sidst omtalte Øjenlæger var virkelig i
Besiddelse af betydelige Kundskaber, og dette
hænger sammen med, at der lidt efter lidt
havde udviklet sig en Videnskab, som kunde
kaldes Ø. — I 16. og 17. Aarh. gik det kun
langsomt fremad, om end Kendskabet til Øjets
Anatomi voksede noget i dette Tidsrum, da
Menneskets Anatomi i det hele studeredes med
Iver af glimrende begavede Undersøgere.
Lysstraalernes Gang i Øjet og Billeddannelsen i
dette blev ogsaa erkendt, men uden at
Øjenlægerne drog nogen væsentlig Nytte af disse
Opdagelser. I Skandinavien har der i dette
Tidsrum kun været ganske enkelte, som har
haft noget Kendskab til Øjet og dets
Sygdomme.
Lige ved Begyndelsen af 18. Aarh. skete
imidlertid et Omslag, og i Aarh.’s Løb gik Ø.
enormt fremad. Den første og vigtigste
Opdagelse var, at Brisseau og Maître-Jean beviste,
at Stær er en Uklarhed i selve Linsen, og ikke,
som man tidligere havde ment, en Hinde
foran Linsen, samt at man ved Stæroperationen
fjernede Linsen fra Pupillarrummet og ikke
blot fjernede en uklar Hinde foran Linsen.
Denne Opdagelse gav Anledning til en Polemik
— en af de interessanteste i Medicinens
Historie — med dramatiske Optrin i det franske
Akademi, men Sandheden af Opdagelsen
trængte lidt efter lidt igennem og blev af den
allerstørste Betydning, idet den bl. a. gav
Anledning til, at Daviel ved Midten af Aarhundredet
opfandt sin Stærekstraktionsmetode, der i
Hovedsagen anvendes den Dag i Dag. Foruden
denne Opdagelse gjordes der efterhaanden
mange andre; der foretoges overordentlig
nøjagtige Maalinger af Øjet, hvis Anatomi og
Fysiologi nærmere studeredes, forskellige indre
Øjensygdomme beskreves, flere Operationer
opfandtes, og endelig blev det af den største
Betydning for Udviklingen, at der fremkom
den ene Lærebog og Haandbog efter den
anden. Følgen af alt dette blev, at Behandlingen
lidt efter lidt gled ud af Hænderne paa de
omrejsende Okulister og over i de
veluddannede Kirurgers Hænder. Ø. blev en Del af
den videnskabelige Kirurgi, men det blev dog
altid kun et Mindretal af Kirurger, der særlig
gav sig af med Øjensygdomme.
I Skandinavien høres meget lidt til
Øjenlæger i den første Halvdel af 18. Aarh., men
midt i Aarhundredet optræder baade i
Danmark og i Sverige nogle af de betydeligste
Øjenlæger, som disse Lande nogen Sinde har
haft. I Danmark er det Georg Heuermann, i
Sverige Olof af Acrel og Odhelius, der ikke
alene personlig var dygtige Øjenlæger, men
som har efterladt sig meget betydelige Værker.
I 19. Aarh.’s første Halvdel gik Ø. langsomt
fremad, men i det hele var man kommet saa
vidt, at Specialisterne selv syntes, at Ø. var
naaet saa højt, at den stod over alle andre
Specialiteter, og at der ikke var Udsigt til at
naa meget videre. Da fremkom Helmholtz
midt i Aarhundredet med sin Opfindelse af
Øjenspejlet, og da dette Instrument kom i
Hænderne paa Albrecht v. Gräfe og Donders,
skete en Revolution i Ø., som man aldrig
kunde have drømt om. I Løbet af faa Aar
ændredes ganske Opfattelsen af Øjets Indre. Man
blev ikke alene i Stand til at se ind i Øjet,
men saa Detaillerne under betydelig
Forstørrelse i levende Live, og det varede ikke
længe, før man kunde beskrive en stor Mængde
Sygdomme i Øjets Indre. Naar Lægen
tidligere ikke kunde opdage Aarsagen til
Blindhed, talte man om sort Stær, »den Sygdom,
hvor Lægen intet ser, og Patienten heller intet
ser«, men efter Øjenspejlets Opfindelse findes
Begrebet sort Stær ikke mere, man vil ikke
nøjes med en saadan Diagnose, men man vil
vide og kan faa at vide, hvad der foranlediger
Blindheden. Øjets Brydningsforhold blev
yderligere klarlagt, nye og overordentlig fine
Instrumenter konstrueredes, talrige nye
Operationer indførtes; senere kom Bakteriologien til
og bragte nye Symptomer frem, alle
Hjælpevidenskaber toges i Brug, og Udviklingen gik
frem med rivende Fart. Hertil bidrog ikke
blot Gräfe’s og Donders’ glimrende Evner som
Lærere, men de Skoler, de dannede, de talrige
Elever, som spredtes i alle Lande, gjorde, at
Ø. blev dyrket som ingen Sinde tidligere, om
end man mod Slutningen af Aarhundredet
mere arbejdede paa at uddybe de talrige
Iagttagelser, der var gjort, end opnaaede at bringe
ny epokegørende Opdagelser. Udviklingen gaar
altid i Spring med Mellemrum, hvor man kun
langsomt kommer fremad, og ingen kan ane,
hvor længe det vil vare, inden den næste store
epokegørende Opdagelse gøres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
