- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øjenbetændelse - Øjenbryn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Materieafsondring, er der Mulighed for
Smitteoverføreise ved Benyttelse af Lommetørklæder,
Haandklæder, Vaskerekvisitter, Hænder o. s. v.,
men kun ved direkte Overførelse af Slimen fra
det ene Øje til det andet. Findes ingen
Slimeller Materieafsondring, er der næppe Fare for
Smitteoverførelse.

De letteste akutte Former af
Bindehindebetændelse kaldes i daglig Tale »Træk i Øjet«
og er i Reglen nemme at faa Bugt med, men
ikke sjælden bliver Betændelsen haardnakket,
varer længe, ja kan være uhelbredelig. For en
Del Formers Vedkommende kender man
bestemte Bakterier som Aarsag til Betændelsen.
Et Par af de alvorligere Sygdomsformer
fortjener en noget nærmere Omtale.

Hos nyfødte Børn optræder ikke
sjælden Bindehindebetændelse. Oftest er det
ubetydelig Betændelse, men af og til optræder den
voldsomt og er meget farlig for Barnets Syn.

1 de alvorligere Tilfælde (blennorrhoea
neonatorum
) er Sygdommen af gonorrhoisk Natur,
som Regel overført til Barnets Øjne med Slim
fra Moderens Fødselsveje, undertiden vel
ogsaa overført gennem Plejerskens Hænder eller
de Ting, der anvendes ved Rensning af
Barnets Øjne. Barnet fødes med tilsyneladende
raske Øjne, men et Par Dage efter begynder
Øjenlaagene at blive tykke, Bindehinden bliver
rød og svullen, der afsondres lidt sej, gul Slim.
og snart efter optræder en meget stærk
Materieafsondring. Naar Svulsten af Øjenlaagene og
af Bindehinden er meget stor og spændt, lider
Hornhindens Ernæring betydelig, og kommer
der da en ubetydelig Læsion af Hornhindens
yderste Lag (Epitelet), griber Betændelsen over
paa Hornhinden, og Sygdommen gaar hurtig
i Dybden, saa at Faren for Synet bliver
overhængende. Materieafsondringen varer i
adskillige Uger, og i hele den Tid er Faren for
Smitteoverførelse til Stede, — og overføres
Sygdommen til Voksne, optræder den endnu
alvorligere end hos Børn. Behandlingen af
Sygdommen fordrer megen Omhu og
Udholdenhed fra Plejerskens Side og Kyndighed fra
Lægens; men kommer Barnet under god
Behandling i Tide, er der al mulig Udsigt til
Helbredelse. Desværre kommer Barnet tit for
sent under Behandling. Ikke mindre end 1/5—1/4
af de blinde Børn paa Europas
Blindeinstitutter angives at skylde nyfødtes Ø. deres
Blindhed. Da Sygdommen er en gonorrhoisk
Infektion, findes den forholdsvis hyppig hos Børn,
som er født uden for Ægteskab. — Heldigvis
har man i de senere Aar et udmærket
forebyggende Middel mod Sygdommen, idet det har
vist sig, at Inddrypning af en
Helvedesstensopløsning umiddelbart efter Fødslen — et
Indgreb, der er fuldstændig uskadeligt, og som
Barnet ikke en Gang mærker —, er et sikkert
Middel til at forebygge Sygdommen, idet
Helvedesstensopløsningen dræber den Bakterie,
Gonokokken, der foraarsages Sygdommen.
Denne profylaktiske Inddrypning (Credé’s Metode)
er i nogle Lande, særlig Danmark, givet i
Jordemødrenes Hænder, idet ethvert Barn
umiddelbart efter Fødslen faar en Draabe af
Helvedesstensopløsningen i Øjnene. I Norge og
Sverige oplæres Jordemødrene i den
profylaktiske Inddrypning, og de opfordres til at
anvende den i Praksis, men de er ikke
forpligtede til altid at gøre det. I Danmark har
Metodens Gennemførelse ført til glimrende
Resultater, idet kun et Par Børn siden 1912 er
blevet blinde af denne Grund, og man derfor
ikke mere regner med denne Blindhedsaarsag.

En anden alvorlig Form af Ø. er den
granuløse Ø. (ægyptisk Øjensygdom,
militær Øjensygdom, Trachom), en
Sygdom, der viser sig ved, at der paa
Bindehinden danner sig Granulationer, ɔ: smaa
Gryn, som rager ret dybt ned i Slimhinden.
Sygdommen optræder dels endemisk, dels
epidemisk. Meget ofte findes der rigelig Slim- og
Materieafsondring, og i saa Tilfælde overføres
Sygdommen let fra Person til Person, og det
er derfor forklarligt, at den hyppigt findes
blandt Soldater, særlig under Feltforhold. Som
oftest forløber Sygdommen kronisk, og i de
sværere Tilfælde gaar det da ud over
Bruskpladen i Øjenlaagene, disse krummes og drejes
med Øjenhaarene ind mod Øjet (Entropion).
Endvidere lider Hornhinden, der lidt efter lidt
som Følge af det ene Anfald af Betændelse
efter det andet bliver uklar, gennemtrukket
med overfladiske Blodkar (pannus). Af og til
antager Sygdommen et meget akut Forløb og
medfører i kort Tid meget dybe Lidelser i
Hornhinden med Perforation og Blindhed.
Sygdommen er med Rette meget frygtet. Der
er vistnok ingen Lidelse, som har givet
Anledning til saa stor Litteratur som denne
Øjensygdom, der i alle Lande har fremkaldt
voldsomme Polemikker. Grunden hertil er, at
Sygdommen ikke altid med Lethed erkendes, og
navnlig, at der ofte paa Bindehinden
forekommer smaa Granulationer, der intet har med
Trachom at gøre, men kun er lignende
Dannelser som adenoide Vegetationer i Svælget.
Behandles disse Granulationer med stærke
Ætsmidler, fremkommer der
Betændelsessymptomer, og det er næppe ganske urigtigt, naar
det er paastaaet, at de Midler, der anvendtes,
voldte større Fortræd end Sygdommen selv.
De alvorligere Tilfælde er lette at erkende og
fordrer en kyndig, udholdende Behandling, der
ofte maa fortsættes i Aarevis. — Sygdommen
omtales første Gang tydelig i Danmark 1807
mellem engelske Matroser og Soldater, men
den synes ikke at have bredt sig til
Befolkningen. Derimod optraadte Sygdommen under
de slesvigske Krige og i de nærmeste Aar
derefter i ret store Epidemier. I de senere Aar
findes den ikke endemisk i Danmark. I Norge
optræder Sygdommen meget sjælden med
enkelte spredte Tilfælde og vides ikke at have
optraadt endemisk eller epidemisk.
G. N.

Øjenbryn kaldes den haarklædte nederste
Del af Panden umiddelbart over Øjet.
Haarene, hvis Retning er fra Midtlinien udadtil, har
til Opgave dels at skygge for Lys oppe fra,
dels og især at værge Øjet mod Sved fra
Panden. Ø.’s Form, Haarrigdom og Farve har
stor Indflydelse paa Ansigtsudtrykket. Stærkt
fremtrædende Ø., beroende paa stærkt
udviklet øvre Rand af Øjehulen, bidrager til at give

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free