Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øje - Øje (Søværn) - Øje (botanik) - Øjebliksfotografi - Øjeblikslukker - Øjeblikslyd - Øjeblik-Svar - Øjehule - Øjemuskler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskillige Knogler, som paa Steder, hvor de kan
være udsatte for Overlast, er meget stærke,
saaledes langs hele Randen af Øjehulen navnlig
udadtil, medens de ellers er tynde, endog
papirtynde. Grunden til, at Øjehulen begrænses
af mange Knogler, er, at den ellers ikke vilde
kunne blive rummeligere ved Ø.’s Vækst i
Fosterliv og Barndom, medens Rummet i
Øjehulen nu bliver større ved hver Knogles Vækst.
Ø. ligger i Øjehulen omgivet af Fedt, der som
en Pude støtter det.
Gennem Øjehulen passerer alle Blodkar og
alle Nerver til og fra Ø., idet de saa godt som
alle passerer Huller i den bageste Del af
Øjehulen. Følger man Synsnerven tilbage fra Ø.,
ser man den liggende i Fedtvævet, bagtil
gaaende gennem et Hul i Hjerneskallen. Naar den
kommer ind i Kraniets Hulhed, mødes den
med Synsnerven fra det andet Ø. De danner
her en delvis Krydsning med hinanden
(chiasmo nervorum opticorum), inden de fortsætter
deres Vej til Hjernen, saaledes at hver
Hjernehalvdel faar Nervetraade fra tilsvarende Dele
af begge Ø. Ø.’s Bevægelser udføres ved Hjælp
af særlige Muskler (se Øjemuskler).
Med Alderen sker der ikke store
Forandringer i Ø., naar ikke særlige Sygdomme
indtræder, men mellem de første Tegn paa
Alderdomssvaghed indtræder dog Svækkelse af
Akkommodationen (se Presbyopi), der beror
paa, at Linsen, som hos Barnet er ganske blød,
efterhaanden bliver sejgere og mindre elastisk,
saa at den vanskeligere skifter Form, og
Akkommodationsmusklen derfor hurtigere trættes.
G. N.
Øje (Søv.), en Bugt i et Tov, fremstilles
enten ved Splidsning eller ved Bændsling og
betegnes efter dets forskellige Form og
Anvendelse som Løbe-, Kunt-, splidset-, Stag-, Stilk-
eller Vant-Ø. — Øjebolt, en Jernbolt med et
Øje i den ene Ende. Øjebændsel, det
Bændsel, der bruges til at danne et Ø. i
Bugten eller Tampen (Enden) af et Tov. —
Øjeskinne, en Jern- eller Staalskinne, der i den
ene eller begge Ender er formet som et Øje.
(C. L. W.). C. B-h.
Øje (bot.), sovende Øje, se
Proventivknop.
Øjebliksfotografi, se Fotografi. S. 84.
Øjeblikslukker, et Apparat, ved Hjælp af
hvilket man ved Fotografering kan belyse en
fotografisk Plade en Brøkdel af et Sekund.
Se Lukker.
C. E. A.
Øjeblikslyd, se momentane Lyd.
Øjeblik-Svar. Kravet om Ø.-S. i
telegrafiske Offerter eller Underhandlinger vil i
Almindelighed ikke give nogen Respit, skønt
efter Omstændighederne et Par Timers Frist er
fastsat ved Responsum af 7. Maj 1907. Svaret
kræves, naar Telegrammet er kommet frem,
og kan ikke vente, til Adressaten senere selv
ser Tilbudet.
Ch. V. N.
Øjehule, se Øje.
Øjemuskler falder i 2 Grupper: de
indvendige og de udvendige.
De indvendige er dels
Akkommodationsmusklen, dels Musklerne i Iris, der tjener til at
udvide og forsnævre Pupillen. Den Muskel, som
trækker Pupillen sammen, er en Ringmuskel,
hvis kredsformede Bundter kan ses i
Tegningen i Iris, medens de Muskelbundter, der
udvider Pupillen, gaar radiært. Saavel
Akkommodationsmusklen som Ringmusklen forsynes med
Nerver fra Øjets Bevægenerve. Begge Muskler
kan lammes paa een Gang, hvilket viser sig
ved, at Pupillen bliver meget stor og ganske
ubevægelig ved Lyspaavirkning, og at
Akkommodationen lammes, saa at man ikke kan se
noget nærved. Dette er f. Eks. Tilfældet efter
Inddrypning af Atropin (Belladona). Den
modsatte Virkning: en krampagtig
Sammentrækning af Ringmusklen i Iris, hvorved Pupillen
bliver overordentlig lille, og af
Akkommodationsmusklen, hvorved Øjets Brydning indstilles for
Genstande i nærmeste Nærhed, kan f. Eks.
opnaas ved Inddrypning af Eserin
(Physostigmin). Det kan ogsaa indtræffe, at f. Eks.
Ak-kommodationen lammes, medens Pupillen er
upaavirket, og dette sker endda ikke saa
sjælden efter Difteri. De her omtalte Tilfælde af
Lamhed er forbigaaende, men der findes
ogsaa Tilfælde, som ikke helbredes, f. Eks. ved
Hjerneblødninger.
De udvendige Ø. er 4 saakaldte lige
Muskler: en øvre (rectus superior), en nedre
(rectus inferior), en indre (rectus internus) og en
ydre (rectus extemus) samt 2 skraa Muskler
(obliquus superior og obliquus inferior). De 4
lige Muskler udspringer helt bag i Øjehulen
og hæfter sig til Senehinden med en kort, bred
Sene lidt bag Hornhindens Rand. Den øvre
skraa Muskel udspringer ligeledes bag i
Øjehulen paa samme Sted som de lige, men gaar
over i en lang Sene, som langt fortil i
Øjehulen opad og indad gaar gennem en lille
seneagtig Løkke eller Trisse (trochlea),
hvorpaa den atter bøjer bagtil hen over Øjet og
hæfter sig til Senehinden langt tilbage. Den
kommer til at virke, som om den udsprang
ved Trissen, hvorfor den ogsaa kaldes
Trissemusklen. Den nedre skraa Muskel udspringer
ved nedre forreste Rand af Øjehulen, gaar
under Øjet og hæfter sig tæt over for den øvre
skraa Muskel. Alle disse Muskler forsynes med
Nerver fra Øjets Bevægenerve (3.
Hjernenerve, oculomotorius) undtagen den øvre skraa
Muskel, der har sin egen Nerve (4.
Hjernenerve, trochlearis), og den udvendige lige
Muskel, som ligeledes har sin egen Nerve (6.
Hjernenerve, abducens).
Ved Hjælp af disse 6 Muskler er man i høj
Grad Herre over Øjets Bevægelser, og der er
intet Sted i Legemet, hvor Musklerne maa
arbejde i den Grad nøjagtigt sammen som ved
Øjets Bevægelser. De to Øjne skal følges ad,
dels parallelt ved alle Bevægelser til Siderne,
opad og nedad samt i alle mellemliggende
Retninger, dels konvergent ved alle
Indstillinger for et Punkt, der ikke ligger meget langt
borte, idet begge Øjnes Synslinier skal krydses
i Punktet. Hvis Synslinierne ikke aldeles
nøjagtig er rettede paa det Punkt, der betragtes,
opstaar straks Dobbeltsyn, og da man under
almindelige Forhold aldrig ser dobbelt,
fremgaar deraf, at Øjenbevægelserne altid er
overordentlig nøje afpassede. Det er imidlertid ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
