Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ætiopiske Sprog - ætiopisk Kirke - ætiopisk Region - Ætledning - Ætna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekommende Form, det saakaldte Geez, megen
Lighed med de i de sydarabiske (sabæiske)
Indskrifter forekommende Dialekter. Geez (af
lesana geiz ɔ: de Fribaarnes Sprog)
forekommer første Gang paa et Par Indskrifter fra
en hedensk Konge i Axum fra Tiden omtrent
500 e. Kr. Omkring det 10. Aarh. uddøde Geez
som Folkesprog, men holdt sig bestandig som
Litteratursprog; den i dette Sprog
overleverede Litteratur er saa godt som udelukkende af
teologisk Indhold; naar der uden nærmere
Betegnelse tales om Ætiopisk, menes altid dette
Sprog. Fra Geez udgaar de i Abessinien talte
moderne Dialekter, nemlig i det nordlige
Tigre og Tigrai (eller Tigrina) og i det
sydlige Amharisk. Dette sidste har i den
nyere Tid, ikke mindst paa Grund af
Abessiniens politiske Opsving under Kejser Menelik
II, hævet sig til et Litteratursprog, og
adskillige Værker er oversatte fra Geez til Amharisk.
Amharisk er det af alle semitiske Sprog, som
har fjernet sig længst fra Urkilden, takket være
en stærk Paavirkning fra de hamitiske Sprog;
denne har gjort sig gældende baade i
Grammatikken, særlig Syntaksen, og i Ordforraadet,
af hvilket næppe mere end Halvdelen er af
semitisk Oprindelse. Af nulevende semitiske Sprog
er næst Arabisk Amharisk det, der tales af det
største Antal Mennesker. Længst mod Syd
træffes Dialekterne Guragué og Harar, der nærmest
er sideordnede med Amharisk. (Litt.: A.
Dillmann, »Grammatik der äthiopischen
Sprache« [Leipzig 1857]; F. Prätorius,
»Grammatik der Tigrinasprache« [Halle 1871];
samme, »Grammatik der amharischen
Sprache« [Halle 1879]; L. Mahler, »Praktische
Grammatik der amharischen Sprache« [Wien
1906]).
J. Ø.
ætiopisk Kirke, d. s. s. Abessinisk
Kirke (s. d.).
ætiopisk Region, se Dyregeografi.
Ætledning var i gammel nordisk Ret
Betegnelse for den Akt, hvorved en blodsfremmed
Person optoges i en Æt. I Sverige omtales
denne Akt særlig som ledsagende Frigivelse af
Trælle (se frigiven), og samme Funktion
har den haft i Danmark, hvor Lovene dog ikke
taler om Æ., men i Stedet for bruger
Udtrykket at tage i Æt med sig. I Norge forekommer
Æ. derimod i de gamle Love som Form for
Legitimation af uægte Barn, der derved bliver
arveberettiget, altsaa omtrent svarende til den
senere Rets Kuldlysning, og her faar man i
Gulatingsloven (s. d.) udførlige Oplysninger om
de mærkelige Former, hvori Æ. foregik.
P. J. J.
Ætna [’ætna] (italiensk Etna), Europas
største Vulkan, ligger paa Siciliens Østkyst, N.
f. Catania, og naar en Højde af 3313 m o. H.
Bjergets Grundflade er næsten kredsrund,
30—40 km i Tværmaal; dybe Lavninger med
Floderne Alcantara i N. og Simeto i V. skiller det
fra det øvrige Sicilien. Bjerget hæver sig til
at begynde med med meget flade Skraaninger
(2—5°), opefter bliver Hældningen noget
større, men først den øverste c. 300 m høje Kegle,
i hvis Top Hovedkrateret findes, er stejl
(20—30°). Umiddelbart Ø. f. denne Kegle ligger en
dyb, 3—5 km bred Dal, Valle del Bove,
hvis flade, lavadækkede Bund kun ligger 1500
m o. H., og i hvis stejle Sidevægge man ser
mange Hundrede Lag, afvekslende af basaltisk
Lava og vulkansk Tuf og Agglomerat.
Vulkanens Underlag stikker frem enkelte Steder i
Klinterne ved den østlige Fod; det bestaar af
de samme tertiære Lag, som udgør den øvrige
Del af Sicilien; paa det er Bjerget bygget op
ved en længe fortsat Række af vulkanske
Udbrud, som dog først begyndte i den nuværende
geologiske Periode. Den hele Vulkanmasse er
over 20 Gange saa stor som Vesuvs. Af
Bygningsforholdene har det vist sig, at
Hovedudbrudsstedet flere Gange har flyttet sig. Det
ældste paaviste Udbrudssted laa c. 5 km Ø. f.
det nuværende Hovedkrater, men ødelagdes
ved et forhistorisk Udbrud og efterlod kun en
Ringvold, hvis Rester nu omslutter den
ovennævnte Valle del Bove. Senere laa
Hovedkrateret omtrent 2 km NØ. for det nuværende;
Resterne af den Tids Krater danner det
saakaldte Cratere elittico. Endelig dannedes ved
Udbrudet i 1669 den nuværende 3313 m høje
Centralkegle. Denne udstøder under Udbrudene
i Reglen kun Damp og løse Udbrudsprodukter;
dens Krater (Gran cratere) er omtrent 1/2 km
i Tværmaal. Ved de stærke Udbrud aabner der
sig imidlertid samtidig een eller flere radiale
Spalter paa Bjergets Sider, og gennem disse
strømmer Lavaen ud, ligesom der ogsaa over
dem ved Damp-, Aske- og Grusudstødninger
opbygges smaa Kraterbjerge. Ved de talrige
Udbrud er efterhaanden alle Vulkanens Sider
blevne besatte med saadanne smaa
Kraterbjerge (»Adventivkratere« eller Parasitkegler); der
tælles flere Hundrede saadanne, talrigst paa
Sydsiden, og adskillige af dem er over 100 m
høje. Til de største Parasitkegler hører Monti
Rossi (tæt ved Byen Nicolosi), som dannedes
ved Udbrudet i 1669 ved den nederste Ende af
en vældig Radialspalte, gennem hvilken der
under det 3 Maaneder lange Udbrud flød
henved 1 Kbkkm. Lava ud.
Den nedre Del af Æ. er frugtbar og tæt
befolket; den bærer 65 Byer og Landsbyer med
i alt c. 300000 Mennesker. Dette nedre, dyrkede
Bælte naar op til omtrent 1300 m o. H. og
leverer alle Slags Agerbrugsprodukter, men især
Vin. Derover følger Skovregionen, i hvis laveste
Egne der endnu trives Kastanjer, medens
højere oppe Eg og Bøg bliver raadende, indtil
Skoven afsluttes med Naaletræer i 2200 m’s
Højde. Derover ophører saa godt som al
Plantevækst, fordi den porøse, vulkanske Jordbund
er for tør, og Bjergets øverste Del er en
Ørken af Lava og Askemarker og om Vinteren
næsten helt snedækt. Helt unyttig er den dog
ikke, idet man herfra forsyner det meste af
Sicilien og Malta med Sne til Afkøling af
Drikkevarer. Æ. bestiges i Reglen fra Catania, som
ligger 30 km SSØ. f. Toppen; omtrent halvvejs
passeres Byen Nicolosi (688 m), og ved den
sydlige Fod af den øverste Askekegle naar man
Turisthytten Casa Inglese (Casa Etnea, 2942
m). Ved denne findes et Observatorium, og i
Nærheden ligger Ruiner af en lille Bygning fra
den romerske Kejsertid, Torre del Filosofo; her,
fortæller Sagnet, havde Empedokles et Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
