Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærøskjøbing - Æs - Æschines - Æschna - Æschylos - Æschynit - Æsculapius - Æsculus - Æse - Æsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folkevalgte Borgmester som Formand. Byen har
3 Gange daglig Dampskibsforbindelse med
Svendborg samt daglig Postforbindelse med
Søby og Rutebilforbindelse med hele Øen.
Historie. De ældste nævnte Privilegier
for Æ., der af Almuen ofte blot kaldes
Kjøbing, er fra Kong Hans’ Tid, men Byen er
dog en Del ældre; 1398 nævnes Borgmester og
Raadmand to Wisby up Erre, om det er Æ.,
kan ikke siges, men 1476 nævnes en Borgmester
i Æ. Privilegierne blev ofte senere bekræftede,
ogsaa i 17. Aarh., da Øen var blevet delt
mellem de sønderborgske Linier; men da den 1749
atter var kommet ind under Kronen, nægtede
Frederik V og hans Efterfølgere at stadfæste
dem; 1773 mistede den sin Magistrat og stod
fra den Tid under Øens Landfoged. Efter
Adskillelsen fra Sønderjylland fik Byen 1866 sin
Byfoged, der tillige blev Herredsfoged i Ærø
Herred. Byens Hovederhverv var fra tidlig Tid
Handel og Søfart; men ved Delingen mellem
de sønderborgske Linier i 17. Aarh. led
Handelen meget ved, at den fordeltes paa flere
Steder af Øen; Æ. drev dog længe en ret
betydelig Handel paa Hertugdømmerne,
Østersøhavnene og Norge; da det sidste Land skiltes
fra Danmark 1814, var det til stor Skade for
Byen. Ogsaa i 19. Aarh. er Handelen aftaget
til Fordel for Marstal. 1629 brændte omtrent
den halve By (44 Gaarde og Huse); ved
Stormfloden i Novbr 1872 led den betydelige Tab.
I Æ. er Digteren Anders Christensen Arrebo
født 1587. (Litt.: se under Ærø).
(H. W.). M. S.
Æs, den paa Vestkysten af Jylland gængse
Benævnelse for Agn til Torskefiskeriet: Orm,
Sild, Snegle eller i Mangel heraf Indvolde af
Kreaturer o. l. (se Agn).
(F. D.).
Æschines [’æskinæs], se Aischines.
Æschna [’æskna], se Guldsmede.
Æschylos [’æskylås], se Aischylos.
Æschynit [æsky-], se Euxenit.
Æsculapius, se Asklepios.
Æsculus [’æ-], L., Slægt af Hippocastanaceæ,
Træer med modsatte, 5—9-fingrede Blade
uden Akselblade. Blomsterstanden, som
sidder endestillet paa en Gren med faa Blade,
er en af Svikler sammensat Top. Blomsterne er
5-tallige i Bæger og Krone og uregelmæssige;
deres Symmetriplan er skævt, det gaar ikke
gennem Moderakse og Støtteblad, men gennem
4. Bægerblad. Bægerbladene er sammenvoksede;
af Kronbladene er de 2, der staar ud for 4.
Bægerblad, større og paa anden Vis forskellige
fra de 3 øvrige, medens det, der ligger mellem
3. og 5. Bægerblad, er meget lille og kan
mangle. 1., 2. og 4. Bægerstøvblad mangler; der
findes altsaa 7 Støvdragere. Støvvejen er dannet
af 3 Frugtblade og har en 3-rummet
Frugtknude, lang Griffel og et udelt Ar. Blomsterne er
andromonøciske; Tvekønsblomsterne er
førsthunnede, de bestøves især af Humlere.
Frugten er en Kapsel med grønt og kødet, snart
glat, snart pigget Frøgemme og oftest et enkelt
Frø; den aabner sig med 3 Klapper. Frøet har
en brun, læderagtig Skal med stor Navle, en
stor krum og meget stivelserig Kim, men ingen
Frøhvide; Kimbladene er sammenvoksede og
bliver under Spiringen liggende under Jorden.
— 14 Arter i nordlig tempererede Egne, de
fleste amerikanske. Æ. Hippocastanum L.
(Hestekastanje) er et stort smukt Træ med
en rund og tætløvet Krone. Knopperne er
ægkegleformede, rødbrune og meget klæbrige af
Gummiharpiks. Bladene er langstilkede og
5—7-fingrede; Smaabladene omvendt ægdannede,
tilspidsede og dobbelt savtakkede. Kronbladene
har bølgeformede Blade, de er gerne hvide
med gule og røde Pletter. I Haver findes
Varieteter med fyldte Blomster. Kapselen er
pigget. Hestekastanje er vildtvoksende i
Nordgrækenlands, Thessaliens og Epeiros’ Bjerge
(1000—1330 m’s Højde); i øvrigt i det
sydvestlige Asien. For flere hundrede Aar siden er
den indført i Europa som Prydtræ (se i øvrigt
ndf.). Den dyrkes almindelig i Danmark og det
sydlige Norge og gaar her (efter Schübeler)
til 67° 56′. Ogsaa andre Arter dyrkes,
deriblandt Æ. Pavia L. (Nordamerika) med røde
Blomster. Denne Art danner med Æ.
Hippocastanum en Bastard, Æ. Hippocastanum X
Pavia (Æ. carnea Willd., Æ. rubicunda Lodd.),
der adskiller sig fra Hestekastanje ved at have
rosenrøde Blomster, hvis Kronblade ikke er
krusede i Randen. Den blomstrer senere og
plantes ligesom denne, almindelig i danske
Haver.
A. M.
Foruden de ovenfor nævnte Arter dyrkes i
Haver: Æ. glabra Willd. og Æ. lutea Wangh.,
der er lave Træer fra Nordamerika med
grønlig gule, uanselige Blomster, og Æ. parviftora
Walt. (= Æ. macrostachya Mich.), der
ligeledes er fra Nordamerika; den er kun en Busk
med hvide Blomster i August. Disse mindre
Arter anvendes navnlig som Forgrundstræer.
Æ. rubicunda som fritstaaende, eller ligesom
Æ. Hippocastanum som Allétræer. Alle Arter
formeres ved Frø, Æ. parviflora dog ved
Aflægning; Frøet opbevares om Vinteren i
halvtørt Grus og udsaas om Foraaret.
(L. H.). P. F.
Almindelig Æ. vokser hurtig og er baade ret
nøjsom og ret haardfør. Det er dog ikke for
Veddets Skyld, den dyrkes, thi dette er
tarveligt, let og blødt samt meget ofte stærkt snoet,
hvorfor det ikke er godt hverken som
Brændsel eller som Gavntræ. Derimod dyrkes den ofte
i og ved Dyrehaver for Frugternes Skyld, da de
er et ypperligt Vildtfoder, og den bærer tidlig
rigelig Frugt, i Reglen hvert Aar. End
hyppigere dyrkes den som Vejtræ, dels fordi hele
Træet har en smuk Form og Vækst, dels og især
fordi det i Blomstringstiden afgiver et
pragtfuldt Skue. Der er dog den Ulempe ved Æ.
som Vejtræ, at den skygger meget stærkt,
saaledes at Vejen vanskelig kan blive tør om
Sommeren, naar Træerne staar saa tæt, at de
naar sammen med Kronerne. — Æ. springer
ud i April eller Maj og blomstrer efter c. 3
Ugers Forløb. Løv og Frugt falder i
Oktbr—Novbr.
C. V. P.
Æse, d. s. s. Esrom Sø.
Æsel (Ásinus Gray.), Underslægt af Heste,
afviger fra de ægte Heste ved sine lange Øren, korte
tynde Manke, Kohale og ved kun at have
»Kastanjer« paa Forbenene. Om de vilde Æ., se
Heste. Tamæselet i Europa menes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
