Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærteblomstrede - Ærteholmene - Ærtemus - Ærterust - Ærteskok - Ærtesten - Ærtetræ - Ærø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Husholdningen: Ærter, Bønner og Linser, en
anden Del fremragende Foderplanter: Jordnød,
Vikke, Hestebønne, Lucerne, Esparsette, Kløver
o s. v. Nogle har Betydning som Lægeplanter,
andre er teknisk vigtige, Farveplanter,
Vedplanter etc. Og en stor Mængde er af
fremragende Værdi som Prydplanter. Kun faa er
giftige (Guldregn, Abrus, Kalabarbønne).
A. M.
Ærteholmene, Ertholmene, se
Christiansø.
Ærtemus, se Mus.
Ærterust, se Encellerust.
Ærteskok, d. s. s. Artiskok.
Ærtesten, se Pisolit og Singel.
Ærtetræ, Benævnelse for Caraganus (se
Caragana).
Ærø, Ø Syd for Fyn, beliggende mellem 54°
49′ og 54° 58′ n. Br. og mellem 2° 3′ og 2° 23′
v. L. f. Kbhvn, skilt fra Langeland ved
Mørkedyb og fra Als ved Lille Bælt. Den er 89,5
km2 og med en Del omliggende smaa Øer,
hvoraf de vigtigste er Dejrø, Lilleø, Store og
Lille Egholm, Halmø (den eneste beboede) og
Langholm, c. 90 km2. Øen, der har en meget
uregelmæssig Form, har sin største
Udstrækning fra NV., Skjoldnæs, til SØ., Ærøhale
(Erikshale), mellem hvilke Punkter der er c.
25 km. Paa Nordkysten er der to Bugter: en
mellem Halvøen Skovland, der ender i
Ommelshoved, og Halvøen Urehoved, og Bugten
Revkrog mellem Urehoved og Blakstens Odde. Den
første Bugt fører ind til det c. 390 ha store
Graastensnor, der blev inddæmmet 1856, den
anden til det c. 110 ha store Stokkeby Nor,
der ogsaa inddæmmedes 1856. Ved
Graastensnor deltes Øen tidligere i en lille østlig Del og
en stor vestlig Del, som kun stod i Forbindelse
med hinanden ved en ganske smal
Landstrimmel, »Drejet«, langs Østersøens Kyst. Et tredie
Nor paa Sydvestkysten dannedes tidligere af
den nu ligeledes tørlagte, c. 138 ha store Vid
Sø. Øen er i Forhold til sin Størrelse temmelig
høj, og Overfladen former sig i nogle faa
storlinede Bakker, der skraaner stærkt ned mod
Kysterne, som for det meste falder brat af med
ikke videre høje, men stejle Skrænter, eller
mod de lave Fordybninger med Moser eller
Damme, som findes i det Indre af Øen. Den
lille østlige Del af Øen er den laveste; her naar
det højeste Punkt kun 29 m; i den vestlige Del
hæver derimod straks V. f. Graastensnor
Galgehøj sig til 53 m, og c. 9 km NV. herfor
ligger Øens højeste Punkt, Synneshøj, 67,5 m;
Pynten Skjoldnæs mod NV. er 22 m.
Undergrunden bestaar af mergelblandet Ler, for det
meste dækket med god Muldjord. Skønt der er
meget lidt Skov, giver mange levende Hegn
Øen for en Del Udseende af at være
skovbevokset.
Æ. udgør et eget Herred under Svendborg
Amt. Dets Areal er 85,55 km2 (det mindste i
Amtet), og 5. Novbr 1925 var der 8003 Indb.
(1916: 8015, 1901: 7850, 1860: 7115, 1801: 4835)
eller 94 pr. km2, altsaa en meget tæt
Landbefolkning. Medregnes Købstaden Ærøskjøbing
og Handelspladsen Marstal, som
begge ligger i Herredet, bliver hele
Arealet 89,5 km2 med en Befolkning
1925: 11641, 1916: 11786, 1901: 12509,
1860: 11418, 1801: 7575; denne Aftagen
af Befolkningen i vort Aarhundrede
skyldes udelukkende Købstaden og
Handelspladsen.
Af Landdistrikternes Areal var 1919
7968 ha Ager, Eng, Græsgang, Have
o. l., kun 25 ha Skov og Plantage,
12 ha Lyngbakker, 410 ha Veje og
Stier, Byggepladser o. l., 100 ha
udyrkelig Grund og 41 ha Vandareal.
Der gaar gennemsnitlig c. 6 ha paa
1 Td. Hartkorn, og 1924 var
Anvendelsen af det dyrkede Areal saaledes:
til Kornsorter 3385 ha (Hvede og Rug
dyrkedes i Forholdet som 2:3), til
Rodfrugter (mest Runkelroer) 1243
ha, andre Høstarealer 20 ha, Brak
105 ha, til Grønfoder, Græsning og Høslæt
2031 ha; desuden var der 413 ha Høslæt uden
for Agermarken. — Af Husdyr fandtes der 1924
1759 Heste, 9029 Stykker Hornkvæg, 3710 Faar
og 13205 Svin.
Herredet omfatter 5 Sogne, som sammen med
Ærøskjøbing og Marstal udgør Æ. Provsti
(Fyns Stift); det hører til 36. Retskreds med
Hovedtingsted og Dommer i Rudkjøbing og
Bitingsteder i Ærøskjøbing og Marstal;
endvidere til 25. Politikreds med Politimester i
Rudkjøbing.
Historie. Æ., der i Knytlingasaga kaldes
Erri og Erei og i Valdemar II’s Jordebog
Ærræ, nævnes første Gang 1043, da Magnus
den Gode overvandt Svend Estridsen i et
Søslag ved Øen. Aar 1277 overlod Markgreverne
af Brandenburg Øen, som de vistnok havde i
Arv efter deres Moder Sofie, Valdemar II’s
Datter, til Fyrst Vitslav af Rügen; 1287—96
var den i den sønderjyske Hertug Valdemar
IV’s Besiddelse. Senere tilhørte den Markgrev
Valdemar af Brandenburg, der 1315 forlenede
den til den senere Drost Laurids Jonsen, og
han fik den atter i Forlening af Valdemar V,
efter at Christoffer II var fordrevet. Senere var
Æ. i Grev Gert’s og hans Slægts Eje, indtil
Erik af Pommern erobrede den tillige med Als
1410; men efter at denne Konge havde forladt
 |
| Situationsplan over Ærø. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
