Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æreslegionen - Æresmedaille - Æresoprejsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandredes i Henhold til Dekret af 8. Novbr 1870.
Den kejserlige Krone erstattedes af en grøn
Krans af Ege- og Laurbærblade. Republikkens
Kvindehoved og Ordene République française
1870 fik Plads paa Aversen, to krydslagte
Trikolorer og den sædvanlige Devise paa
Reversen. Bryststjernen skulde bære samme Hoved,
de nævnte Ord samt Devisen.
Ridderne bærer Ordenstegnet, udført i Sølv
og Emaille (se Orden, Tavlen Nr. 10), i
glat rødt Baand paa højre Side af Brystet.
Officerskorset, Guld og Emaille, bæres i Baand
med Roset, Kommandørkorset i Baand om
Halsen. Storofficerer bærer Officerskorset paa
Brystet og Bryststjernen paa højre Side af
Brystet. Indehaverne af Storkorset bærer Korset
ved venstre Side i Skærf over højre Skulder
samt Bryststjernen paa venstre Side af
Brystet. Begge de to højeste Graders Bryststjerne
er i øvrigt ens. Paa daglig Dragt bærer
Riddere et smalt Baand i Knaphullet, Officerer en
Roset, Kommandører en Roset med en
Sølvsløjfe, Storofficerer en Roset med en halvt
Guld-, halvt Sølv-Sløjfe og Storkorsets
Indehavere en Roset med Guld-Sløjfe.
Medens Æ. lige fra første Færd blev tildelt
baade Militære og Civile, blev den ved Dekret
af 28. Oktbr 1870 udelukkende bestemt for
Militære. Denne Bestemmelse blev dog atter
ophævet ved Lov af 25. Juli 1873. Æ.’s Kors —
man bruger stadig denne Betegnelse, skønt der
faktisk ikke er Tale om et saadant — uddeles
nu baade til Mænd og Kvinder, ganske uden
Hensyn til Stand og Stilling. Ligesom den
menige Soldat opnaaede Korset i Krigen, tildeles
det den almindelige Arbejder eller den jævne
Bondekone. Under det andet Kejserdømme blev
det for første Gang fæstet til visse af Armeens
Faner. Ogsaa en Række Byer har første Gang,
allerede under Napoleon’s 100 Dage, faaet
Æ., der i saa Fald indgaar som et Led i deres
Vaabener. En lang Række Love og Dekreter
har fikseret det Antal Indehavere, som de
forskellige Grader maatte tælle, samt de
Tjenesteaar, der krævedes for at optages i Æ. eller for
at forfremmes fra en Grad til en anden.
Militære Medlemmer af Ordenen oppebærer en
aarlig Pengesum, forskellig efter Graden. Baade
militære og civile Medlemmer har Ret til
militære Æresbevisninger ved deres Begravelse.
I ældre Tid aflagdes Ed efter skiftende
Ceremoniel. Republikkens Præsident er Stormester
for Ordenen, der styres af en Storkansler.
Denne, som deltager i Ministerraadets
Forhandlinger, naar Ordenens Interesser drøftes,
staar i Spidsen for Æ.’s Raad og en vidtløftig
Administration. Ordenen besidder sit eget Palæ
ved Quai d’Orsay i Paris, bl. a. indrettet som
Museum. Til Fordel for afdøde Legionærers
forældreløse Børn er forskellige velgørende
Institutioner (Skoler o. l.) oprettede. (Litt.: L.
Bonneville de Marsangy, La Légion
d’Honneur 1802—1900 [Laurens 1900];
Alphonse Lefebvre, Recueil de pièces et
documents officiels relatifs à La Légion
d’Honneur [Boulogne sur Mer 1909]; Jules
Martin, Les Décorations françaises [Paris 1912]).
P. B. G.
Æresmedaille [-me’daljə], se Æreskors.
Æresoprejsning. De statsborgerlige
Rettigheder (Valgret, Valgbarhed, Næringsret m. v.)
forudsætter borgerlig Uberygtethed. At denne
Forudsætning bortfalder ved visse
Forbrydelser, er givet, og dette vil efter de fleste
Lovgivninger ligefrem blive udtalt i Straffedommen
enten ubetinget eller paa visse Aaremaal.
Undertiden knyttes Retsfortabelsen ikke til
Forbrydelsen, men til den idømte Straf, saaledes at
visse Straffe (»vanærende Straffe«) uden videre
har denne Virkning, medens andre Straffe slet
ingen Indflydelse har, atter andre efter
Domstolenes Skøn. I intet af de nævnte Tilfælde
bliver der Tale om egentlig Æ., idet de
paagældende Rettigheder enten ubetinget
bortfalder eller af sig selv genindtræder efter
Tidsfristens Udløb. I dansk Ret er for
Næringsrettens Vedkommende Idømmelse af Strafarbejde
Fortabelsesgrund, medens Fortabelse af saavel
politisk som kommunal Valgret og Valgbarhed
er knyttet til det mere relative Kriterium, at
Vedkommende har gjort sig skyldig i »en i den
offentlige Mening vanærende Handling«. I saa
Fald indtræder Fortabelsen ogsaa uden
Straffedom, og, hvis en saadan er afsagt, uden
Hensyn til den idømte Strafs Beskaffenhed, og
uden at der i Dommen vil findes nogen
Udtalelse derom. Det bliver saaledes Genstand
for Afgørelse af de kommunale Myndigheder,
der har at affatte Valgskemaerne, om
Forbrydelsen hører til de »vanærende«, men den trufne
Afgørelse kan af den interesserede Part
indankes for Domstolene. Rejses ingen Indsigelse,
eller stadfæstes Udslettelsen, er Retsfortabelsen
i og for sig livsvarig, men ved Lovene 3. Apr.
1868 og 13. Apr. 1894 er der givet Adgang til
under visse Betingelser at generhverve de
paagældende Rettigheder ved Æ. Den er efter Lov
3. Apr. 1868 en Naadesakt, der kun kan
forventes, naar der fra Straffens
Udstaaelsesdag eller fra Benaadningens Datum er forløbet
5 Aar, og Ansøgeren ved Attester fra
paalidelige Mænd, der har haft Lejlighed til nøje at
iagttage den Paagældendes Færd, godtgør, at
han i den angivne Tid har ført en ulastelig
Vandel. Ansøgningen indsendes med Erklæring
fra vedkommende Øvrighed og
Kommunalbestyrelse gennem Overøvrigheden (Overpræsident,
Amtmand) til Justitsministeriet, ledsaget af de
nævnte Oplysninger. Er det ved Dommen
paalagt ham at udrede Erstatning, bør Oplysning
medfølge, om Erstatningen er betalt eller
eftergivet. Justitsministeriet indhenter Erklæring fra
den Ret, ved hvilken Ansøgeren i sin Tid er
dømt, og Sagen forelægges derpaa Kongen til
Afgørelse. Afslaas Ansøgningen, kan den ikke
fornyes før efter 2 Aars Forløb. Medens Æ. kan
gives, selv om Vedkommende tidligere er dømt
for flere i den offentlige Mening vanærende
Handlinger, foreskriver Loven, at den, som
efter det 25. Aar har opnaaet Æ. og derefter
findes skyldig i en tilsvarende Handling,
begaaet efter Æ.’s Meddelelse, aldrig paa ny kan
opnaa Æ. Forbrydelser begaaede af Personer
under 15 Aar, medfører ingen Fortabelse af
Rettigheder og nødvendiggør følgelig aldrig Æ.,
og det samme gælder med Hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
