Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærefornærmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning, saavel som over for beviste Æ.
Derimod behøver Mortifikation og Straf ikke
altid at følges, idet Straffens Bortfald af
subjektive Grunde (Retorsion, grundet Tro paa
Sigtelsens Bevislighed) ingenlunde afskærer
Æ.’s Mortifikation. — At forskaffe den
Fornærmede en materiel Oprejsning for Uretten
var Hensigten med den i Straffelovens § 303
indeholdte Bestemmelse, hvorefter den, der har
gjort sig skyldig i en Æ., kan tilpligtes at
betale en passende Godtgørelse til den
Fornærmede for den derved bevirkede »Ødelæggelse
eller Forstyrrelse af dennes Stilling og
Forhold«. Som Ordene viser, har det været
Lovens Mening ikke at begrænse Erstatningen til
egentlig økonomiske Tab, men at medtage
Godtgørelse, f. Eks. for et Ægteskabs Forstyrrelse,
afbrudte sociale Forbindelser o. l. Da der
imidlertid mangler enhver Maalestok for
Vurderingen af slige Tab, og da dansk Ret i det hele
taget stiller sig afvisende over for Adgangen til
materiel Erstatning for blotte aandelige
Lidelser, har den nævnte Bestemmelse kun faaet
liden praktisk Betydning. — Af Betydning er
derimod Forskriften i Straffelovens § 304, 2.
Stk., hvorefter de i § 215 (men ikke de i §
217) omhandlede Æ., for saa vidt de fremføres
mod Forældre eller andre Slægtninge i
opstigende Linie, vil medføre, at Fornærmeren efter
derom nedlagt Paastand dømmes til at have
sin Arveret efter den Paagældende forbrudt.
Den forbrudte Arveret kan dog senere i det
hele eller for en Del tilbagegives den Skyldige
ved testamentarisk Bestemmelse. — Æ. er
Genstand for privat Paatale og forfølges i
Civilprocessens Former. Dog kan den
offentlige Paatalemyndighed (Statsadvokaten), naar
han finder, at en offentlig Interesse kræver det
(f. Eks. Fornærmelser mod Dommere), paatale
Æ. overensstemmende med Bestemmelserne for
offentlige Sager. Anser Statsadvokaten
Retshandlinger ved en Undersøgelsesret nødvendige
(Forhør), kan han beordre saadanne foretagne.
Endvidere har den Krænkede Ret til at
forlange offentlig Paatale for Æ., fremsatte i
navnløse eller med urigtigt eller opdigtet Navn
forsynede Skrivelser. — En af den Fornærmede
anlagt Sag er dennes Arvinger i Tilfælde af
hans Død berettigede til uden videre at
fortsætte. Fornærmelser mod Afdøde eller mod
Personer, der er afgaaede ved Døden uden selv
at have anlagt Sag, kan efter Straffelovens §
223 paatales af hans Ægtefælle, Forældre, Børn
(men ikke fjernere Descendenter) eller
Søskende. Paatale tilkommer hver enkelt af de
nævnte Personer uden Hensyn til de andres
Modstand eller Tilslutning, men har een paatalt,
er dermed alle de andres Paataleret opbrugt.
Den angivne Beføjelse betragtes rettest som en
Følge af den Pietetsfølelse, de angivne
Personer naturlig maa antages at nære over for
den Angrebne, og som umiddelbart krænkes
ved Æ., derimod ikke som en Succession i den
Afdødes Æreret (Æreretten er i strengeste
Forstand jus personale), saa lidt som Udtalelsen
mod den Afdøde kan siges at indeholde en Æ.
mod de Nærstaaende personlig. Paataleretten i
dette Tilfælde er derfor nær beslægtet med
Paatalen af Æ. mod kollektive Enheder
(juridiske Personer), naturligvis for saa vidt Æ.
ikke i disse Tilfælde opløser sig i personlige
Krænkelser af den kollektive Enheds enkelte
Medlemmer, hvilket ravnlig vil gælde Æ. mod
kollektive Enheder af ringe Omfang (en enkelt
Domstol, en Forenings Bestyrelse). Hvor
Enheden derimod er mere omfattende (f. Eks.
Hæren, Flaaden, Justitsvæsenet, en Forenings
Medlemmer), vil en Æ. mod Helheden som
Regel ikke indeholde nogen personlig
Fornærmelse mod de enkelte Medlemmer, men vel en
Krænkelse af den Pietetsfølelse, som
samtlige Medlemmer nærer over for deres
fælles Korporation. Hvor vidt denne Pietetsfølelse
bør være beskyttet, er i Teorien en Del
omtvistet, medens Praksis bestemt antager, at
Enhedens naturlige Repræsentant er berettiget til
at paatale Krænkelsen paa det heles Vegne og
under de sædvanlige Betingelser faa Angriberen
dømt som for egentlig Æ. — Straffelovsudkast
af 1923 foreslaar en særlig (skærpende)
Straffebestemmelse for den, der mod bedre
Vidende fremsætter eller udbreder Sigtelser
(Bagvaskelse). Endvidere er foreslaaet en
Straffebestemmelse for Sigtelser, m. H. t. hvilke
Sandhedsbevis vel er ført, men som dog efter
deres Form findes utilbørlig fornærmende. Den
Fornærmede faar endvidere Ret til ved
Dommen at erholde tilkendt en af Retten fastsat
Sum til Bestridelse af Udgifterne ved
Dommens Kundgørelse i Aviserne. Æ. mod Afdøde,
der er fremsat 20 Aar efter hans Død, kan kun
paatales, naar de fremtræder som
Bagvaskelser. Adgangen til at erholde Mortifikation
bortfalder.
A. Gl.
Æ. omhandles i den norske Straffelovs 23.
Kapitel. I § 247 sættes Straf af Bøder eller
Fængsel indtil 6 Maaneder for den, som søger
at bevirke eller medvirke til, at noget finder
Tiltro, som er egnet til at skade en andens
gode Navn eller at udsætte ham for Had,
Ringeagt eller Tab af den for hans Stilling eller
Næring fornødne Tillid. § 246 bestemmer
samme Straf for den, som retsstridig tilføjer en
anden en Ærekrænkelse ved Ringeagtsytringer
i Ord eller Handling. Hvis de i § 247
omhandlede Beskyldninger er fremsat i trykt Skrift
eller paa anden Maade gjort almindelig bekendt,
eller mod offentlig Tjenestemand i Tjenesten
eller paa Grund af en Tjenestehandling, kan
Straffen gaa op til Fængsel i et Aar. Har den
efter § 247 skyldige handlet mod bedre
Vidende, straffes han ifølge § 248 med Fængsel
indtil 3 Aar. Bevis for Beskyldningens Sandhed
fritager i Almindelighed for Straf efter § 247,
men er ikke til Hinder for, at en Udtalelse
straffes som Ærekrænkelse efter § 246, hvis
den trods dens Sandhed maa anses utilbørlig.
Straf efter § 247 kommer heller ikke til
Anvendelse paa den, som har været pligtig eller
nødsaget til at udtale sig, eller som har udtalt
sig til berettiget Varetagelse af eget eller
andres Tarv, medmindre han har vist Mangel
paa tilbørlig Agtsomhed. Derimod kan ogsaa
her Udtalelsen straffes som Ærekrænkelse
efter § 246, hvis den uanset dens Sandhed maa
anses utilbørlig. I ethvert Tilfælde, hvor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
