Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ændringsforslag - Æneas - Æneasmusen - Æneiden - Ænesidemos - Ängelholm - Ängsö - Ænigmatit - Æoler - Æolididæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fod kan overskue. I Danmark gaar disse
Regler dog ikke videre end, at der i Folketinget
ved et Lovforslags 3. Behandling kun maa
stilles Ændringer af det nedsatte Udvalgs
Medlemmer, af Ministeren eller af 15 Medlemmer
i Forening, og i Landstinget kun af Udvalget,
Ministeren eller af mindst 8 Medlemmer i
Forening.
K. B.
Æneas, romersk Heros, Grækernes Aineias,
mest bekendt som Hovedpersonen i Vergil’s
Æneide. Han var efter Sagnene af
guddommelig Afstamning, idet Kærlighedsgudinden Afrodite
var hans Moder; ogsaa hans Fader, den troiske
Fyrstesøn Anchises, Slægtning af Kong
Priamos i Troja, nedledte sin Herkomst fra
Guderne. Æ. blev opdraget af Nymferne paa
Ida-Bjerget i Troas og blev siden Fyrste over
Dardanerfolket i de samme Egne. I den trojanske
Krig deltog Æ. ikke fra Begyndelsen; men
efter et Overfald af Achilleus blev han fjendtlig
mod Grækerne og sluttede sig som
Forbundsfælle til Trojanerne. Han omtales gentagne
Gange i Iliaden, stedse som en tapper og
modig Helt, der ved Siden af Hektor var Trojas
bedste Værn. I Kampen beskyttedes han af
Guderne, navnlig Afrodite, men ogsaa Apollon og
i en Kamp mod Achilleus af Poseidon. Ved
(eller forud for) Trojas Undergang lykkedes
det ham at frelse sig, men om hans senere
Skæbne berettes forskelligt. Det hedder, at han
efter Grækernes Bortdragen atter samlede
Trojanerne og blev Konge i Troas, eller at han
grundede et nyt Rige i et fremmed Land, i
Epeiros eller i Phtiotis i Thessalien.
Grundlaget for disse Sagn var rimeligvis det, at der
paa forskellige Steder fandtes Helligdomme for
Afrodite og Æ. Først Digteren Stesichoros (c.
600 f. Kr.) fortalte, at Æ. med de hellige
trojanske Palladier var draget til Italien
(Hesperien). Først en rum Tid senere hedder det, at
det var Latium, han kom til, og at han blev
Romerrigets Grundlægger. Timaios fortalte
Sagnene i lignende Form som siden Vergil, og ved
den første puniske Krigs Tid var denne
Forestilling almindelig udbredt. Digtere, først
Nævius, samlede og kombinerede de spredte
Myter, og den juliske Slægt nedledte sin Herkomst
fra Æ.’s Søn Iulus. Endelig samlede
Vergil paa Augustus’ Opfordring de mange
forskelligartede Sagnrækker, kombinerede og
sammenarbejdede dem og skabte deraf det
romerske Nationalepos, Æneiden. De 6 første
Sange behandler Heltens Omflakken, til han
endelig naaede Italiens Fastland, de 6 sidste
hans Kampe for at vinde Herredømme i
Latium. Om Æ.’s Skæbne ved Trojas Fald
fortælles her, at han sammen med sin gamle
Fader, som han bar paa sine Skuldre, og Sønnen
Ascanius (Iulus) reddede sig ud af den
brændende By, medens hans Hustru Kreusa,
Priamos’ Datter, af Guderne blev bortrykket fra
Jorden. Uden for Troja samlede han en Skare
Flygtninge om sig, og med de gamle
Gudebilleder som værnende Symboler drog han med
20 Skibe mod Vest. Blandt Ledsagerne nævnes
særlig Palinurus, Styrmanden, der ved
Lukaniens Kyst styrtede over Bord, og den tro
Ven Achates. Vejen gik til Trakien, Delos,
Kreta og derfra til Sicilien, hvor Anchises
døde. Paa 7. Aar har de flakket om, da de
herfra styrer imod Italien, men af Stormen
drives modsat Vej, til Afrikas Kyst, hvor de
gæstevenlig modtages af Dronning Dido,
Karthagos mytiske Grundlæggerinde. Et
Kærlighedsforhold afbrydes ved Æ.’s Bortrejse, der
efterfølges af Dido’s Død. Æ. sejler atter til
Sicilien, hvor han træffer Kong Acestes og
holder Lege ved sin Faders Grav, og lander
endelig paa Italiens Kyst. Ved Cumæ besøger
han Underverdenen, ledsaget af Sibylle, og den
straalende Fremtid, der venter Romerfolket,
vises ham i profetiske Syner. Endelig naar han
til Latium, hvor Kong Latinus modtager
ham. venligt og lover ham sin Datter Lavinia
til Ægte. Men Dronningen, Amata, hidser
Rutulerkongen Turnus til Kamp. Æ. faar
forskellige Forbundsfæller, navnlig Euander,
medens Mezentius, Cæres Fyrste, og andre
Italere slutter sig til Turnus. Efter langvarige
Krige kommer det til en Tvekamp, hvori Æ.
dræber Turnus. Hermed ender Æneiden.
Hos andre Forfattere nævnes Æ. som
Grundlægger af den latinske By Lavinium. Om hans
Bortgang fra Jorden hedder det, at han af
Juppiter under et Slag nær ved Lavinium
bortførtes til Himmelen under Lyn og Torden.
Ascanius rejste en Høj for ham som Juppiter
Indiges (en gammel latinsk Guddom) og
grundlagde Alba longa. Fra ham nedstammede
Romulus og Remus, Roms mytiske
Grundlæggere.
H. A. K.
Æneasmusen, se Pungrotter.
Æneiden, se Vergilius.
Ænesidemos, se Ainesidemos.
Ängelholm, se Engelholm.
Ängsö, se Engsö.
Ænigmatit, se Amfibolgruppen,
Æoler, se Aioler.
Æolididæ, en stor Familie af
Nudibranchernes, de nøgne Havsnegles Orden, hvis
Slægter for den største Del omfatter smaa
Kystformer. Det er slanke, elegant byggede Dyr, som
færdes livligt omkring paa de Alger,
Goplepolypper o. l., hvor de søger deres Føde; flere er
graadige Rovdyr; Mundhulen er udstyret med
Kæber, og Tungeraspen (Radula) bærer 1 eller
3 Længderækker af Tænder. Det lille Hoved
er forsynet med et Par længere eller kortere
Følere, og bag ved og oven over disse sidder
de to følerlignende Lugteorganer (Rhinoforer),
som mangler Skede ved Grunden og ikke kan
trækkes tilbage. Ryggen bærer oftest talrige,
ugrenede, let affaldende Papiller, som er samlet i
smaa, hos visse Former (Glaucus) skarpt adskilte
Grupper og hyppigst tillige danner to
Længderækker; ud i disse Papiller sender den stærkt
forgrenede Lever Grene. Det samme finder
Sted hos flere andre Familier, der sammen
med Æolidierne danner Gruppen Nudibranchia
cladohepatica. Paa Spidsen af hver af
Papillerne findes en sækformet Indposning, hvori de
saakaldte Nældekapsler sidder. Disse er hule
Celler, i hvis indre vædskefyldte Hulrum der
ligger en lang oprullet Traad, som slynges ud,
naar en paa Cellerne siddende Sansestift
irriteres. Heri har disse Snegle et meget kraftigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
