- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ænder {Anatidæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Maj, da en saadan Vare hører til de sjældne
og mest udsøgte Lækkerier og kan ventes at
opnaa en meget høj Pris i Storstæderne, en
Pris, der dog forholdsvis hurtig kan dale, efter
som større Udbud fremkommer i Markedet.
Hver Dag ud over det rette Tidspunkt for
Ællingernes Afsætning kan ikke blot betyde
spildt Foder, men muligvis nedsat Salgspris
og undertiden noget forringet Kvalitet.

Den, der med Udsigt til Held vil give sig af
med den mest lønnende Form af Andeavl,
Produktion af »Grønællinger«, som de i Udlandet
betegnes, maa, som det vil skønnes, være
lysvaagen, forretningsmæssigt anlagt, omskuende
og fremsynet, og maa have forstaaet at sikre
sig Afsætning for sin ekstrafine Vare adskillig
Tid forud for dens Aftagelse. Men saa kan der
ogsaa med temmelig Sikkerhed paaregnes Løn
i Forhold til den udfoldede Flid og Dygtighed.

Medens Leveænderne, de til Avl bestemte, i
Almindelighed ikke ret godt kan trives og give
kraftig befrugtede Æg og udviklingsdygtige
Ællinger uden Adgang til Svømmevand, er det
sidstnævnte, som alt berørt, overflødigt til
Slagteællinger. Heraf følger, at en
Arbejdsdeling eller et Samarbejde i mange Tilfælde vilde
kunne finde Sted, saaledes at Folk med
gunstige Forhold: Adgang til Vandarealer, rige
paa Dyre- og Planteliv til Æ.’s delvise
Selvernæring, kunde holde et passende stort Antal
Avisænder, medens deres Forhold eller Lyst
maaske ikke vilde tillade dem at drive mere
forretningsmæssige Slagteællingeproduktion.
Andre, som maatte have særlig Lyst og Anlæg til
denne Virksomhed, men maaske kun har
forholdsvis ringe Plads og daarlig Lejlighed til
selv at holde Avlsænder, kunde sikre sig
kontraktmæssig Levering af Rugeæg fra de
førstnævnte enten til en fast Pris for hele
Rugetiden eller forskellig Pris efter Aarstiden.

For at faa saa mange Ællinger tidlig frem
som muligt, maa man i Reglen benytte unge
Hunænder, tillagte i foregaaende Marts eller
April Maaned, hvormed man parrer livlige og
kraftige 2-aarige Andrikker, en Andrik til hver
3—4 Hunænder i den kolde Aarstid. Hen paa
Foraaret kan Hunænderne pr. Andrik gradvis
forøges til det dobbelte. Ællinger, tiltænkte til
Avl, tillægges derimod som Regel kun efter
udvalgte 2-aarige Hunænder, hvortil kan
benyttes 1-aarige eller 2-aarige kraftige Andrikker,
og de udruges ikke, før Foraaret er noget
fremskredet. For at Ællinger til Slagtning i
den kortest mulige Tid skal kunne opnaa den
ønskede Størrelse og Kødfylde, maa
Forældrene selv være af god Størrelse og Trivelighed.
Udrugningen foregaar heldigst ved
Høns af de store Racer (de fleste Ænder er
upaalidelige Rugere) eller i Maskine. Hvor
Høns benyttes til Rugning, kan det være
tilraadeligt at tage Æggene fra disse efter 2 eller
3 Ugers Rugning og lade dem ruge færdig i
Maskine, hvorved mange Ællinger fries fra at
blive trykkede ihjel af Rugerne straks efter
Fremkomsten. Andeæg behøver mere
Ventilation, mere Ilt, end Hønseæg. For megen
Fugtighed i de første 3 Uger er skadelig; mere
Fugtighed i den sidste Uge er derimod
nødvendig. At lægge Æggene højst 3 Minutter i
varmt Vand (40° C.) den 26. Rugedag er meget
at anbefale. I de første 30—36 Timer efter
Udrugningen gives ingen Føde, kun Varme, lidt
under Rugevarme (35° C.) og frisk Luft
tiltrænges. I kunstig Moder nedbringes Varmen
Dag for Dag omtrent et Par Grader, indtil en
lidt kølig Stuevarme naas. Kun i strengere
Vinterkulde vil Ællinger behøve synderlig
Rugevarme efter 14 Dages Alderen. Baade til
Ællinger og voksne Æ. kan man hjælpe sig
med de simpleste huslige Indretninger. Et
aldeles tørt Opholdssted med Tag over og fri for
Træk, men rigelig frisk Luft og megen
Strøelse, der fornyes, saa snart den er i mindste
Maade fugtig eller smudsig, er alt, hvad der
behøves. Let flyttelige Træhuse eller
Skure, 1—1 1/3 m høje eller Foraar og Sommer
simpelt hen store Pakkasser, lagte paa Siden
og med Forsiden (mod Syd) delvis kun
overtrukket med Staaltraadsvæv er fyldestgørende.
Husene eller Skurene maa ligge noget højere
end mulig tilstødende Vand og i nogen Afstand
fra dette. Af stor Betydning er det at kunne
veksle med Grundens Benyttelse saaledes, at
samme Plads kun benyttes til Ande- eller
Ællingegaard hvert andet eller tredie Aar,
medens den i Mellemtiden dyrkes med
næringshungrige Afgrøder for at udnytte Gødningen
og friskne Jorden. Til at holde Ællinger inden
for de dem anviste Grænser er en 30—40 cm
høj Indhegning tilstrækkelig og til voksne Æ.
et 1 m højt Hegn. Dette kan laves stykkevis
og være meget let at flytte.

Fodringen er for de voksne Æ.’s
Vedkommende meget simpel. De er altædende og
fodres væsentlig som andet Fjerkræ. Hvis de
ikke har Anledning til at forsyne sig rigeligt
med Vanddyr og Planter (Alger o. s. v.), maa
man især i Æglægningstiden og for at fremme
denne om Vinteren give dem kogt Affaldskød
og hakket Grønt i deres Foder, samt
Strandskaller og lidt Grus. — 36 Timer efter
Udrugningen giver man Ællingerne deres første
Foder paa et Bræt, en flad Skaal eller et Trug.
Der fodres i de første 3—4 Dage hver anden
Time, afvekslende med finthakket haardkogte
Æg blandet med mælkvædet usyrnet Brød,
bestrøet med skarpt Sand og i Mælk skoldede og
derefter afkølede Gryn (Boghvede-, Byg- eller
Havre-). Æg kan undlades, naar Mælk
benyttes. Medens Leveællingerne senere fodres med
kraftig Skeletbygning og mere langsom Vækst
og Afhærdning for Øje, er Opgaven med
Slagteællinger at fremme Køddannelse med saa lidt
Knokkel- og Sene-Udvikling, som Sundheden
tillader. De førstnævnte fodres med forsigtigt
Maadehold og med tilstrækkeligt af knokkel-,
sene- og fjerdannende Kalksalte, og der gives
dem Adgang til at tumle sig i Vandet; de sidste
holdes paa lille Plads, og Foderet maa
væsentlig bestaa af letfordøjelige baade melholdige
og æggehviderige, Kød og Fedt dannende
Emner med stigende Tilskud af kogt Kød- eller
Fiskeaffald, fint hakkede, skoldede Fedtgrever
eller sundt Kødmel og for Sundhedens Skyld
daglig saftigt og skørt Grønt, dette dog ikke
i de sidste 2 Uger før Slagtningen, da ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0784.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free