Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Pyramidegrav findes. Turinerpapyrus’et
benævner derfor det 12. Dynasti Hoffet fra
Iztaui. De senere Aar af Amenemhât I’s
Regering var opfyldt af Kampe mod Beduinerne
paa Sinai, Nubierne og Libyerne. Efterfølgeren
Senvosret I (Usertesen, Sesostris [s. d.]), til
1935, har bygget meget; den eneste Rest af
Solguden Ra’s By, Heliopolis (Bibelens On),
er Senswosret I’s Obelisk. Ogsaa han kæmpede
mod Nubierne. Amenemhât II’s lange Regering
(—1903) var fredelig. Efter Manetho faldt
Kongen som Offer for en Paladsrevolution. Hans
Søn og Efterfølger, Senvosret II (—1887), har
kun efterladt sig faa Monumenter. Hans Grav
findes i Pyramiden ved Illahun, nær
Residensen. Gennem et Billede i en Provinsfyrstes
Grav fremgaar det, at i hans 6. Regeringsaar
drog en Skare paa 37 asiatiske Beduiner
under Ledelse af en Høvding Abishai ind i Æ.;
lang Tid har man i denne Fremstilling villet
se Abraham’s Indvandring i Æ. (I. Mos. 13).
Slægtskabet mellem Senswosret II og hans
Efterfølger, Senvosret III (1887-1849) er ikke
ganske klart. Ved Siden af Amenemhât I,
Dynastiets Grundlægger, er Senvosret III dets
betydeligste Regent. Hans krigeriske Bedrifter
er den historiske Kerne i Sesostrissagnene, som
Herodot meddeler i sin Historie, en Hymne,
fundet i et Papyrus fra Kahun, priser hans
store Sejre og kraftige Styre (jfr. ægyptisk
Litteratur). Senvosret III er Nubiens
Erobrer, i sit 8., 12., 16. og 19. Regeringsaar
gjorde han Tog mod Syd. Det 12. Dynastis
nubiske Politik, hvis Maal var at opnaa
Besiddelsen af de nubiske Guldminer, gaar tilbage
til det 6. Dynasti. Æ.’s Grænse blev skudt frem
til den 2. Katarakt (21° n. Br.), store
Fæstninger blev opførte for at beskytte Grænsen,
der opsattes Steler, hvis Indskrift forbyder
Negrene at overskride Grænsen, saafremt de
ikke kom for at drive Kvæghandel paa en
bestemt Plads. Senvosret III har ogsaa
foretaget Tog til Sydpalæstina og erobrede herved
Byen Sekmem = Sikem? Senvosret III’s
Grav findes i Pyramiden i Dashur, hvor han
er begravet sammen med sin Dronning og 2
Prinsesser. Amenemhât III’s lange Regering
(1849—1801) staar parallelt med Pepi II’s; selv
har Kongen været en kraftig Hersker, men kort
Tid efter hans Død indtræffer en hurtig
Nedgang. I det Indre har Amenemhât III sat sig
større Spor end nogen anden Konge af det 12.
Dynasti. Han har bygget sig to Pyramider, en
ved Dashur og en ved Hawâra, tæt ved
Indgangen til Fajûm, hvilket Landskab
Amenemhât III har haft stor Interesse for. Dette
»Søland« er oprindelig en større Depression i
Ørkenplateauet (c. 40 m under Havets
Overflade); allerede i ældgammel Tid var der her
udvundet Agerland ved at lede Nilens
Oversvømmelsesvand gennem Kanaler ind over det,
hvorved Jordbunden i Tidernes Lob er blevet
hævet ret betydeligt. Vandreservoir var Søen
Mwer, græsk Moiris. Baade Amenemhât og
Senvosret I har efterladt sig Monumenter
her, men først Amenemhât III satte de store
Vandbygningsarbejder i Gang, der erobrede
meget Agerland for Æ. Han byggede et stort
Sluseanlæg for at regulere Nilens Udløb, og en
mægtig Dæmning, herved blev der indvundet
1500 km2 Agerland. Bredden af Fajûmsøen (det
nuværende Birket-el-Karûn), hvor
Amenemhât III’s Residens Shedet, græsk
Krokodilopolis, det moderne
Medinet-el-Fajûm laa, blev reguleret. Amenemhât III’s
Navn er stærkt sammenvokset med Fajûm; i
Saïtertiden og i de græske Rejseberetninger
findes han under Navn af Kong Moiris, om hvem
det fortælles, at han har anlagt Søen, der har
faaet Navn efter ham. Herodot meddeler, at
der i Søen var 2 Pyramider prydet med
Kongens siddende Statuer. Rester af disse Anlæg
findes ved Biahmu NV. f. Medinet-el-Fajûm.
Amenemhât III’s Dødstempel, det store Tempel
i Hawâra, betragtedes gennem Oldtiden som
et Underværk, Grækerne kaldte det
Labyrinten (s. d.), efter dets Lighed med
Kretas Hovedtempel. Beskrivelserne giver intet
klart Billede af Templet. Materialet til de store
Byggearbejder hentede Kongen i
Hammamat, en Ekspedition i hans 19. Aar talte mere
end 2000 Mand. I Æ.’s store Byer Memfis,
Theben og Abydos findes praktisk talt ingen
Monumenter fra Amenemhât III. I de to nubiske
Grænsefæstninger indrettedes
Vandstandsmaalere for Nilen, der var nødvendige for de store
Arbejder i Fajûm. Efter Amenemhât III fulgte
Amenemhât IV (1801—1792), under hvis korte
Regering Forfaldstiden begyndte, den
fortsattes under hans Søster Dronning Sebekneferu
(d. 1788), Slægtens sidste Hersker. Fra hende
stammer nogle Bygningsarbejder i Hawâra.
Med det 12. Dynastis Udgang er det
mellemste Riges Stormagtstid til Ende. Dog vedbliver
Kunst og Industri endnu en Tid at staa højt,
men snart viser Forfaldet sig gennem Stil og
Udførelse; Antallet af de bevarede
Monumenter aftager. Hvorledes Magten efter den
regerende Dronning Sebekneferu’s Død gled over
til et nyt Dynasti, er ubekendt. De korte
Regeringer og hyppige Tronskifter, som de
følgende Dynastier (Manetho’s 13—14) opviser, er
Tegn paa Rigets Forfald og begyndende
Opløsning. Manetho’s 13. Dynasti omfatter 60
Thebanere med en samlet Regeringstid paa 453
Aar; ved Siden af de legitime Konger træffes
paa Monumenterne ikke faa Navne, der sikkert
maa opfattes som Usurpatorer. Nogle ægyptiske
Kongelister indeholder intet Kongenavn mellem
det 12. og 18. Dynasti. Revolutionerne og
Borgerkrigene, der hærger Æ. i dette Tidsrum,
er en Følge af Lensforfatningens Svaghed: de
provinsielle Lensfyrsters Selvstændighed, som
det aldrig lykkedes det 11.—12. Dynastis
Konger, der var udgaaet fra deres Kreds, at
knuse, og deres indbyrdes Kampe om Magten.
Under denne Opløsning svækkedes Æ., og Landet
blev, som under den ganske lignende Periode
ved Overgangen fra det gamle til det
mellemste Rige, et let Bytte for indtrængende
Fremmede.
Omkring Aar 1700 trængte et asiatisk
Vandrerfolk, der i Historien har faaet Navn af
Hyksos (s. d.), ind i Æ. Manetho fortolker
Navnet som Hyrdekonger, af hyk < ægyptisk
haq.w ɔ: Herskere, Fyrster, og sos < demotisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
