Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie — ved Dashûr, S. f. Memfis. Efter Snofru
følger de 3 store Pyramidebyggere: Khufu, græsk
Kheops, hos Manetho Sûfis, der herskede i 23
Aar, Khafra, græsk Khefren, og Menkaura,
græsk Mykerinos. Mellem Khufu og Khafra
falder Titefra’s korte Regering. Dynastiet
afsluttedes med Shesepsetkaf. De store
Pyramider, som det 4. Dynastis Herskere har bygget,
er Vidne om, hvor langt ægyptisk Teknik med
dens primitive Hjælpemidler var naaet, om
Farao’s uindskrænkede Magt og Folkets store
Tal. Om Pyramiderne og deres Byggemaade se
Artiklen Pyramide. Hele Æ.’s
Bondebefolkning arbejdede paa Opførelsen af
Pyramiderne i Oversvømmelsestiden, da der ikke var
noget Landarbejde. Opførelsen af Pyramiderne
er Vidnesbyrd om den gennemførte
Centralisation, der herskede i Æ., og om den
fuldstændige Magtkoncentration i Herskerens Haand.
Den Tid, Bønderne ikke arbejder med deres
Jord, er de pligtige til at gøre Statshoveri.
Herodot’s Fortællinger om Khufu’s Tyranni
har sikkert kun lidet med Virkeligheden at
gøre. Den absolutistiske Forfatning i Æ. var
under det 4. Dynasti patriarkisk. Faraonerne
styrede Landet, som var det et stort Gods. Rundt
om Pyramiderne samlede Stormændenes
Mastabaer (s. d.) sig, de hviler om Kongens
Grav, som de i Livet omgav ham ved Hoffet.
Den rolige Udvikling i Æ. afbrødes under
Slutningen af det 4. Dynasti. Tronstridigheder
opstaar. Manetho opregner som sidste Konger af
Dynastiet 3 Navne, der ikke kan identificeres,
hvad der, ligesom en Uregelmæssighed paa
Palermostenen blandt denne Tids Herskere, kan
tyde paa illegitime Konger; en Reaktion mod
Absolutismen, der bragte en ny Slægt paa Tronen.
Det 5. Dynasti, der herskede gennem noget
mindre end et Aarh. (2750—2665), kom til Magten
støttet paa det heliopolitanske Præsteskab for
Guden Ra. Aarhundreder efter blev denne
historiske Begivenhed omsat i et Folkeeventyr,
der fortalte, hvorledes Dynastiets 3 første
Konger, Weserkaf, Sahure og Kekew, var født af
Rededet, Hustru af Ra-Præsten Weserre, men
deres Fader er Guden Ra selv, der har avlet
disse Børn, for at de kan komme til at herske
som Konger i Æ. Paa mange Maader afspejler
dette Dynastis og dets Kongers nære Forhold
sig til den heliopolitanske Gud. Den ældgamle
Solgud, Horus, der saa nøje er sammenknyttet
med de forudgaaende Kongeslægter helt tilbage
til forhistorisk Tid, bliver trængt tilbage til
Fordel for Ra. Kongernes gamle Horus-Titel
glider i andet Plan for Betegnelsen Ras Søn
(s’ R’), og som Solens Børn kalder Kongerne
sig den gode Gud (ntr nfr.). Som deres
Forgængere lod det 5. Dynastis Konger sig
begrave i Pyramider, men nu af et langt mere
beskedent Omfang end den forudgaaende
Kongeslægts. De byggede derimod Templer for Ra,
foruden deres Pyramider har 6 af Dynastiets
Konger opført saadanne. Templets Centrum var
Solgudens »Symbol«, en ældgammel Fetisch, en
hellig Sten af pyramidalsk Form, hvortil
Dyrkelsen af ham var blevet knyttet i Heliopolis
{om disse Templer se ægyptisk
Arkæologi). Kongernes og Præsternes Bestræbelser
gik aabenbart ud paa af Ra-Kultussen at
danne en for hele Riget fælles Religion. Allerede
tidligere end det 5. Dynastis Succession kan
den fremtrængende Solreligion spores som en
betydningsfuld politisk Faktor. I Kongenavne fra
det 4. Dynasti indgaar Gudens Navn som Led,
og Forskydningen af Residensen mod Nord skal
maaske tydes i samme Retning.
Efter de ovennævnte Konger herskede
Shepeskare, Neweserre, Khaneferre, der alle,
ligesom deres Forgængere, har rejst deres
Pyramider ved Abusir, hvorimod Kongerne
Menkauker, Assose og Wenis (græsk Onnos) har
valgt Sakkara til deres Gravplads.
De bevarede Indskrifter og Relieffer giver
et klart Billede af Æ.’s Forhold til Udlandet
under det 5. Dynasti. Krigene var kun
Straffeekspeditioner mod libyske og semitiske
Stammer, der truede Kulturlandet med hærgende
Indfald. Udnyttelsen af de rige Mineral- og
Metalminer paa Sinai fortsattes med rigt
Udbytte under det 5. Dynasti. Handelen paa
Udlandet var kgl. Privilegium, kun Kongen kunde
afsende Handelsekspeditioner.
Udenrigshandelen hviler paa et primitivt Grundlag og er en
Byttehandel. Allerede under det gamle Rige
strakte Æ.’s Handelsforbindelser sig viden om.
Med det fjerne Punt (Pownet, græsk
Opom), der laa ved Somalikysten, og
hvorfra Ægypterne hentede Røgelse og andre
kostbare Stoffer, der anvendtes i Gudsdyrkelsen,
hvad der i ægyptisk Tankegang fik Punt til at
staa som Eventyrlandet og det guddommelige
Land, stod Æ. i livlig Handelsforbindelse.
Dunkle Minder om en etnisk Forbindelse
mellem Æ. og Punt lader Ægypterne afbilde dets
Indbyggere ganske som Ægyptere. Ægyptiske
Skippere befarede allerede i 3. Aartusinde f. Kr.
Havet med søgaaende Skibe og blev Fønikernes
Læremestre i Skibsfarten. Til Libanon søgte
Ægypterne for at hente Gavntræ (Cederne paa
Libanon) til deres træfattige Land. Sten til de
store Byggeforetagender hentede Ægypterne i
Wadi Hammamats Brud.
Om Byernes Liv og Færden erfares ikke
meget gennem det gamle Riges Indskrifter. Om
deres Betydning kan der ikke tvivles. De var
Æ.’s økonomiske og kulturelle Midtpunkter, de
opretholdt Forbindelsen gennem den
langstrakte Nildal og spredte Kultur ud gennem denne.
Midtpunktet i Byen var Templet med dets Stab
af Præster og kgl. Embedsmænd. I stor Stil
drev Byerne Agerbrug. De første Spor til
Oprindelsen af en ægyptisk Borgerstand træder
først frem under det mellemste Rige, den er
fremgaaet af Byernes »smaa Folk«, der
allerede under det gamle Rige fremtræder som
drivende Haandværk, Hjemmeindustri og
Smaahandel.
Allerede under det gamle Rige var
Forfatning og Forvaltning i Æ. naaet til et Punkt,
hvorud over de ikke bevægede sig synderligt.
Da Grækerne og efter dem Romerne fik
Magten i Æ., overtog de de faraonske Institutioner
i Forvaltningen og tilpassede dem blot paa de
nye Forhold. Ægyptisk Forvaltning har i
Oldtiden strakt sin Indflydelse viden om og er
blevet efterlignet mange Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
