- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æggestok - Æggestoksvulst - Äggforsarna - Æghinder - Ægialitis - Ægiceras - Ægiden - Aegidi, Ludwig Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Art.), er en kugleformet Celle af c. 0,2
mm Diameter, i moden Tilstand, med en
(sjælden to) meget stor Kerne (Kimblæren,
vesicula germinativa) af c. 0,04 mm Diameter,
med et tydeligt Kernelegeme (Kimplet,
macula germinativa). Æggets Cellelegeme
(Blommen, vitellus) er, naar Ægget nærmer sig
Modenheden, omgivet af en forholdsvis tyk,
glasklar Hinde (zona pellucida), af c. 0,01 mm
Tykkelse, med en fin radiær Stribning (Porer).

Antallet af Graaf’ske Follikler (og altsaa Æg)
i et menneskeligt Ovarie er 30—40000, men
disse Follikler befinder sig til enhver Tid paa
et højst ulige Udviklingstrin. Medens de
allerfleste, der ligger i et Lag tæt ved Æggets
Overflade, kun har en Størrelse af c. 0,04 mm,
ligger de større og mere udviklede dybere.
De største, af hvilke der i hvert Ovarie findes
henved et Par Hundrede, er c. 1/2 mm i
Diameter, altsaa tydelig synlige for det blotte Øje.
Den endelige Modning af disse Follikler finder
Sted periodevis, gennemsnitlig saaledes, at en
Follikel modnes hver 4. Uge, svarende til
Menstruationen. Idet Folliklen modnes, nærmer den
sig til Æ.’s Overflade og brister til sidst ud
igennem denne, hvorefter Ægget foreløbig
befinder sig frit i Bughulen. Den bristede
Follikel lukkes ved et Ar, der paa Grund af sin
gullige Farve kaldes et corpus luteum (gult
Legeme), og som i Almindelighed i Løbet af
nogle Uger næsten sporløst forsvinder. I
Tilfælde af, at vedkommende Æg befrugtes,
dannes dog et varigere og langt større, indtil
centimeterstort Art (corpus luteum verum), hvis
Rester holder sig synlige i Aarevis. Det gule
Farvestof, Luteïn, findes i Luteïncellerne,
der fremkommer ved Omdannelse af
Folliklernes Epitelceller.

Efter Follikelens Bristning befinder Ægget
sig, som sagt, foreløbig paa Ovariets Overflade,
d. v. s. frit i Bughulen; for at komme herfra
til Livmoderen maa det passere Æglederen
(Oviductus, tuba Fallopii), en c. 1/2 cm tyk,
10—15 cm lang, temmelig tykvægget Kanal, der
fra Livmoderens øverste Del fører ud til Siden
i det lille Bækken, hvor den ender tæt uden
for Ovariet med en aaben, tragtformet udvidet
Munding (infundibulum), som er besat med
Frynser (fimbriæ); en af disse Frynser, der er
længere end de andre, naar helt hen til
Ovariet. Mellem fimbriæ træder det fra Ovariet
udstødte Æg ind i Æglederen og føres af de
med Fimrehaar forsynede Celler, der beklæder
dens Indersider, ind i Livmoderen, hvorfra
Ægget enten udstødes med Menstrualblodet
eller — i Tilfælde af Befrugtning — sætter sig
fast og udvikles videre. Dog hænder det i
sjældne Tilfælde, at Ægget bliver opholdt et
eller andet Sted paa denne Vandring; sker nu
alligevel en Befrugtning ved et gennem
Æglederen indtrængt Spermatozo, opstaar et
extrauterins Svangerskab: hvis Ægget
endnu findes i Bughulen, opstaar et
abdominalt Svangerskab; hvis det allerede er
naaet ind i Æglederen, faas et
Tubarsvangerskab. I begge Tilfælde kan Fødselen
naturligvis ikke finde Sted uden operativ
Indskriden. Æglederen ligger omsluttet af den
øverste Rand af det omtalte brede
Moderbaand; imellem Bladene af dette findes tæt ved
Æggestokken et rudimentært Organ,
Biæggestokken (Parovariet), der er en
Rest af Fosterets Urnyre.
S. B.

Fig. 1. Gennemsnit af Kattens Æggestok, 6 Gange<bforstørret (efter Schrön). 1 tunica albuginea, 2<bMarvsubstans, 3 Barksubstans, 4 Blodkar, 5 Graaf’ske<bFollikler, 6—9 saadanne paa senere Udviklingstrin, 10<bcorpus luteum.
Fig. 1. Gennemsnit af Kattens Æggestok, 6 Gange

forstørret (efter Schrön). 1 tunica albuginea, 2

Marvsubstans, 3 Barksubstans, 4 Blodkar, 5 Graaf’ske

Follikler, 6—9 saadanne paa senere Udviklingstrin, 10

corpus luteum.


Fig. 2. Kvindelige Kønsorganer (efter Henle). Ut<bLivmoderen, Oue dennes ydre Munding, Od<bÆglederen, T fimbriæ, O Æggestokken, Lo et Baand,<bhvorved denne forbindes med Livmoderen, * en Graaf’sk<bFollikel, ** corpus luteum, Eo Biæggestokken, X en<bBlære (Hydatide), der staar i Forbindelse med denne.<b(Alle Organerne ses gennemskaarne; Æggestok og<bÆggeleder er kun tegnet paa den ene Side).
Fig. 2. Kvindelige Kønsorganer (efter Henle). Ut

Livmoderen, Oue dennes ydre Munding, Od

Æglederen, T fimbriæ, O Æggestokken, Lo et Baand,

hvorved denne forbindes med Livmoderen, * en Graaf’sk

Follikel, ** corpus luteum, Eo Biæggestokken, X en

Blære (Hydatide), der staar i Forbindelse med denne.

(Alle Organerne ses gennemskaarne; Æggestok og

Æggeleder er kun tegnet paa den ene Side).


Æggestoksvulst, se Ovariecyste og
Ovariesvulst.

Äggforsarna [’æg’fårsarna],
Eggforsarna, et 13 m højt Vandfald i Indalsälven i
Nordsverige. Ejes af Äggfors aktiebolag, som
1914—15 opførte et Kraftværk her paa 6600
H. Kr. Kraftværket driver Äggfors
Træmassefabrik og Savværkerne i Movik, Trångsviken og
Ånn.
M. H-n.

Æghinder, se Fosterhinder.

Ægialitis, se Brokfugle og
Præstekraver.

Ægiceras Gärtn., Slægt af Myrsinaceerne
med een Art A. majus Gärtn., et lille, glat Træ
med læderagtige, helrandede Blade og hvide,
vellugtende Blomster i Skærm. Det har
biologiske Forhold tilfælles med Rhizophora og
Avicennia (s. d.), men dets Udbredelse
indskrænker sig til den gamle Verdens Havkyster.
A. M.

Ægiden, se Aigis.

Aegidi (Ägidi), Ludwig Karl, tysk
Retskyndig og Politiker, f. 10. Apr. 1825 i Tilsit,
d. 20. Novbr 1901 i Berlin, 1853 Privatdocent i
Göttingen, 1857 ekstraord. Prof. i Erlangen,
1859 Gymnasialprofessor i Hamburg, 1868
Universitetsprofessor i Bonn, 1871—77 ansat i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free