- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoëga, Georg (Jørgen) - Zoffany, John - Zofingen - Zoforos - Zohar - Zoïlos fra Amfipolis - Zoisit - Zola, Émile

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omraader frembragte Z. grundlæggende
Arbejder, om end baade hans svagelige Helbred
og andre Sorger hindrede ham i at faa saa
meget af disse værdifulde Undersøgelser
udgivet, som han og andre ønskede. Uagtet Z.
levede fjernt fra Danmark, vedblev han at
vedligeholde Forbindelsen med sine Landsmænd,
og han tog sig stadig med Raad og Daad af
alle Danske, som kom til Rom, bl. a. af
Thorvaldsen, C. F. F. Stanley o. a. 1798 blev Z.
kgl. Dansk Agent (Konsul) i Rom; 1802 blev
han kaldet til Professor i Arkæologi i Kiel, men
fik 1804 Tilladelse til at blive i Rom for at
fortsætte sine Studier og Arbejder med
Bibeholdelse af Professorgagen. Hans Beskrivelse af
Borgia’s koptiske Haandskrifter med latinske
Oversættelser (Catalogus Codicum Covticorum),
der først udkom 1810 efter hans Død, er det
første kritiske, videnskabelige Arbejde i
koptisk Filologi, som har set Lyset, og dets Værdi
er ikke forringet den Dag i Dag.
Værket er tilegnet Frederik VI med
Underskriften »Georgius Zoega Danis«. Hans
grundige og udtømmende Studium af, hvad der i
Litteraturen var at finde om Obeliskerne, er
nedlagt i hans store Værk De origine et usu
Obeliscorum
. Det udkom 1800, men bærer
Aarstallet 1797. Af hans Bassirilievi antichi di Roma
incisi da Tom. Piroli
(2 Bind) udkom kun 115
Tavler, forsynede med en oplysende
Kommentar, der i Forstaaelse af Genstandene og i
Grundighed langt overgaar, hvad der dengang
havdes af lignende Arbejder. Z.’s Afhandlinger,
hvoraf nogle var sendte til det danske
Videnskabernes Selskab, er udgivne af Welcker
(Göttingen 1817), hans Breve af samme (1819).
(Litt.: F. G. Welcker, »Zoëgas Leben« (2
Bind, Stuttgart 1819]; A. D. Jørgensen, >G.
Zoëga« [1881]; A. Michaelis, »Billeder af
Z.« i »Zeitschrift f. bildende Kunst« [1903] Side
193—196; F. R. Friis, »Portrætter af G. Z.«
[Kbhvn 1904]).
(V. S.). H. A. K.

Zoffany [’tsåfa.ni], John, egentlig Johann
Zauffely
, tysk-engelsk Maler, f. 1733 i
Regensburg, d. 1810 ved Kew nær London. Han
lærte Malerkunst af Speer i Regensburg;
Malerlysten drev ham, endnu Barn, paa Trods af
Faderen, en bøhmisk Bygmester (arbejdende
for Fyrsten af Turn-u.-Taxis), til Rom, hvor
han opholdt sig c. tolv Aar. 1758 tog han til
England, levede i Begyndelsen kummerligt af
sin Kunst, men Bekendtskabet med Maleren
B. Wilson og et vellykket Portræt af Lord
Barrymore bragte ham Velyndere og snart den
kgl. Families Gunst; adskillige Billeder af
Skuespillere i deres Roller (saaledes Garrick, som
Abel Drugger m. m.) gav ham yderligere Ry.
Han blev Medlem af S. Martin’s Lane Academy,
1769 af Royal Academy (paa en Portrætgruppe
af den kgl. Familie). Med Understøttelse fra
Georg III rejste han 1772 til Storhertugen af
Toscana, malede nu i Firenze »Galleriets
Indre« (senere købt af den engelske Konge), for
Maria Theresia den storhertugelige Familie og
bl. a. »Flugten til Ægypten«. Fejret (saaledes
udnævnt til Medlem af forskellige italienske
Akademier) vendte Z. 1779 tilbage til England,
fik atter her mange Bestillinger, men drog 1783
til Indien, malede her meget (særlig i
Lucknow): »Hanekamp« (1786), »Hyder Beck’s
Ambassade, Kalkutta«, »Tigerjagt« etc. og mange
Portrætter, vendte 1790 hjem til England rig
paa Gods, men med mærkbar Svækkelse i
malerisk Evne. Z.’s virtuosmæssige Pensel fejrede
Triumfer ikke alene i Portrætter (Royal college
of physicians
et af hans berømteste), men ogsaa
i Interiører, Landskaber m. v. I Londons
National Gallery ses Portræt af Sir Cockburn med
Datter, i Berlin’s Kaiser-Friedrich-Museum
Portrætter af et Ægtepar og af Dr. Hanson
fra Canterbury. (Litt.: Lady Mannars a.
G. C. Williamson
, »Z.« [London c. 1919];
C. H. S. John, Bartolozzi, Z. . . . . [London
1924, Brit. Artists Series]).
A. Hk.

Zofingen [’tso.feŋən], By i Schweiz, Kanton
Aargau, ligger 14 km SSV. f. Aarau, 442 m
o. H. paa højre Side af Wigger-Dalen samt ved
Banelinierne Luzern—Olten og Z.—Aarau. (1920)
5056 Indb., hvoraf næsten 90 % er
Protestanter. Z. ligger paa en frugtbar Slette, der
gennemstrømmes af Wigger, og har en stor Kirke,
Raadhus, Stadbibliotek samt
Døvstummeinstitut. Byen har betydelig Tilvirkning af Silke-,
Uld-, Bomulds- og Lærredsvarer samt Voksdug,
Kemikalier og Fernis. Allerede under Karl den
Tykke havde Z. Møntret. En Tid lang var den
fri Rigsstad, men kom derpaa under Østerrig
og var ofte Residens for østerrigske Fyrster.
I Omegnen findes flere romerske
Bygningslevninger. (Litt.: Brunner, »Das alte Z.«
[Aarau 1877]).
(H. P. S.). O. K.

Zoforos (græsk), (Relief)frise med Figurer
af levende Væsener; ogsaa om Dyrekredsen.

Zohar, se Sohar.

Zoïlos [’(t)so’ilås] fra Amfipolis, græsk
Litteraturkritiker, antages at have levet i 4
eller 3. Aarh. f. Kr. Mest bekendt er han
bleven for sine heftige Angreb paa Homer,
hvilket skaffede ham Tilnavnet Homeromastix.
H. H. R.

Zoisit, se Epidot.

Zola [zå’la], Émile, fransk Forfatter, f. i
Paris 2. Apr. 1840, d. smst. 29. Septbr 1902.
Z. var Søn af
en italiensk
Ingeniør, der
anlagde en Kanal
ved Aix i
Provence. Her
tilbragte han sin
Barndom,
afsluttede sin
Skoleuddannelse i Paris og
ansattes
derefter i
Boghandelen Hachette,
hvor han
særlig varetog
Firmaets
Forbinbindelser med
Pressen. Han
begyndte selv
at skrive i forskellige Aviser, dels kritiske
Artikler, dels Fortællinger, saaledes Les
mystères de Marseille
og Le væu d’une morte,

É. Zola.
É. Zola.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free