Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Z-Jern - Zlatoust - Złoczów - zlot - Złota Lipa - Zmichowska, Narcyra - Zmijev - Żmudź - Zn - Zna - Znaim - Znojmo - Zo - Zoanthus - Zoar - Zoarces - Zoarcidæ - Zobel - Zobeltitz, Fedor von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Z-Jern, se Profiljern.
Zlatoust [z£ata’ust], se Slatoust.
Złoczów [’zwåt∫åf], By i polsk Wojewodi
Tarnopol, ligger 57 km NV. f. Tarnopol ved
Banen til Lwow. 9000 Indb. I Z. er et
tidligere befæstet Slot og et Gymnasium.
N. H. J.
zlot [zlåt], tidligere polsk Gylden, = 46,8
Øre, derefter ringere, Guldstykker paa 50 Z.
= 22 Kr. 30 Øre.
(N. J. B.). H. J. N.
Złota Lipa [’zwåta-]. Flod i polsk
Wojewodi Tarnopol, Biflod til venstre Bred af
Dnjestr. Z. L.’s Omegn var under
Verdenskrigen Skueplads for heftige Kampe, f. Eks. i
Aug. 1916.
N. H. J.
Zmichowska [зmi’kåfska], Narcyra,
Pseudonym Gabryela, polsk Forfatterinde, f.
1819, d. 1876. Efter at være bosat i 1830’erne
i Paris blev hun ved sin Hjemkomst til Polen
den centrale Skikkelse i de saakaldte
»Entusiastinders« Kreds, som gjorde sig meget
bemærkede paa den Tid, da overhovedet
Kvinderne spillede en temmelig stor Rolle i det
polske Kulturliv, efterat den mandlige Intelligens
efter Oprøret 1830 i stor Udstrækning var
bleven nødt til at forlade Landet. I Egenskab af
den mest veltalende og mest produktive
Repræsentant for denne Samling i Lære og
Levned højst emanciperede Skønaander, som,
foragtende den banale Virkelighed og
Hverdagslivets Fordomme, forherligede Sansernes
Beruselse og søgte sin Tilflugt i estetisk Ekstase,
publicerede han en Række Program-Digte og
Romaner. Højdepunktet af Eksaltation naaede
Z. i Romanen »Hedningen« (1846), en
hyperfantastisk, usammenhængende Fortælling, fuld
af Foragt for Hverdagsmennesker og
Gennemsnitsmoral og af hysterisk Beundring for
stærke, dæmoniske, over almindelige Pligter og
Fordomme hævede Kunstnernaturer. Med
Tiden blev dog Forfatterinden mere ædruelig; i
sine senere Arbejder, bl. a. det bedste af dem
«Den hvide Rose«, helliger hun sig Kampen
mod den Apati og Resignation, som prægede
hendes Folk under Reaktionens Tid. Selv om
Indholdet i hendes Produktion ofte er svagt, er
Formen dog i Regelen fængslende: livlig, skarpt
mejslet og visende en stærk og original
Individualitet.
A. K.
Zmijev [’zmijif], se Smijev.
Żmudź, se Samogitjen.
Zn, kemisk Tegn for Zink.
Zna [zna], Navn paa et Par Floder i det
mellemste Storrusland. 1) Z. i Guvernementet
Tambov, har Retning mod Nord, bliver ved
Morschansk sejlbar og udmunder efter et Løb
paa 435 km i venstre Bred af Mokscha. Z. er
af stor Betydning for Korntransporten. — 2)
Z. i Guvernementet Tver, udspringer paa
Østsiden af Valdaj-Højderne, strømmer i
nordøstlig Retning gennem Mstino-Søen og udmunder
i højre Side af Tverza. Z., der er 128 km lang,
hører til det Vyschne—Volotschok’ske
Kanalsystem.
(H. P. S.). N. H. J.
Znaim [’tsna.em eller tsna^im], se Znojmo.
Znojmo [’znåjmå] (tysk Znaim), By i
Tschekkoslovakiet, Landskabet Mähren, ligger
55 km SV. f. Brno (Brünn) og har (1921) 21197
Indb. Det saakaldte Hedningetempel (10. Aarh.)
gælder for Mährens ældste
Bygningsmindesmærke, den gotiske Sognekirke til den hellige
Nikolaus er bygget 1348 af Kejser Karl IV.
Der findes et tysk og et tschekkisk
Statsgymnasium, flere Fagskoler; Garveri,
Eddikefabrikation, Klædefabrikation, Bomuldsvæveri,
gammel, bekendt Lervareindustri, Handel med
Korn og Frugt. Mod Vest Pöltenberg med
Korsherreordenens Provsti og Kirke. Z. var
Sæde for et Hertugdømme under Böhmens
Overhøjhed. 1145 blev Z. ødelagt af den
bøhmiske Fyrste Vladislav, men blev genopbygget
1226 af Kong Ottokar I af Böhmen. 1632
sluttedes i Z. en Overenskomst mellem Ferdinand
II og Wallenstein, og 1809 fandt her en
Fægtning Sted mellem Franskmændene og
Ærkehertug Karl, hvorefter der i Z. sluttedes en
Vaabenstilstand, som efterfulgtes af Freden i
Wien den 14. Oktober samme Aar.
(Joh. F.). O. K.
Zo [zo], 1) Achille, fransk Maler, f. 1826
i Bayonne, d. 1901. Z., Elev af Couture, 1871
Direktør for Kunstskolen i Bayonne, 1889 for
Bordeaux’s, malede især spanske
Folkelivsscener (med Zigeunere, Røvere, Betlere m. v.);
»Den blinde i Toledo« (1863) kom til
Luxembourg-Museet. 2) Sønnen Henri, f. 1873 i
Bayonne, gik fra 1894 paa École des beaux-arts
i Paris (under Bonnat og Maignan) og
debuterede paa Salonen 1896 med »Bravo, toro«;
ogsaa han har fortrinsvis malet Billeder fra
Spanien; mange kom til franske
Provinsmuseer, »Aguadora« (1904) til
Luxembourg-Museet, en præmieret »Spansk Familie« (1905) til
Museet i Philadelphia, »Torv i Sevilla« til
Petit Palais; fra 1910 »Dansende Børn i
Sevilla«. H. Z. har ogsaa malet Portrætter; for
Bonnat-Museet i Bayonne 1914 Triptychon’et
»Bonnat og hans Elever«.
A. Hk.
Zoanthus [-tus], se Søanemoner, S. 970.
Zoar, d. s. s. Labrador, se Feldspat.
Zoarces, se Aalekvabber.
Zoarcidæ, se Aalekvabber.
Zobel, d. s. s. Sobel, se Maar.
Zobeltitz [’so.bəltets], Fedor von, tysk
Forfatter, f. paa Slottet Spiegelberg i
Brandenburg 5. Oktbr 1857, blev Kadet,
Kavalleriofficer, tog Afsked for at bestyre sit fædrene
Gods, dyrkede historiske Studier, redigerede
»Neue militäre Blätter«, senere »Zeitschrift für
Bücherfreunde« og stiftede »Gesellschaft der
Bibliophilen«, hvis Præsident han stadig er. Han
har ligesom sin Broder skrevet en Række
spændende Romaner som »Die Perücke der
Prinzessin Narischkin«, »Der Telamone«, »Das
zweite Geschlecht«, »Intriganten«, »Der
gemordete Wald«, »Der Herr Intendant«, »Die
papierne Macht«, »Das Gasthaus der Ehe«, »Die
Hetzjagd«, »Eine junge Dame von Welt«, »Der
Junker«, Dramaer som »Das eigne Blut«,
»Tyrannen des Glücks«, »Die eiserne Krone«,
»Dei brennende Frage« (sammen med
Schönthan). Z. er en vittig Kronikør og søgt
Medarbejder ved mange tyske Blade, en ironisk
Taler. Paa hans 70 Aars Fødselsdag hædredes
han med et pompøst bibliofilt Festskrift af den
Forening, hvis utrættelige Leder han har været
en Menneskealder igennem.
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
