- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziem, Félix François George Philibert - Ziemialkowski, Florian - Zierikzee - Ziesenis, Johann Georg - Zieten, Hans Joachim von - Ziffer - Zigenare - Zigeunere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Turner var Z. lige stor Maler i Olie- som i
Vandfarveteknikken. Z. er særlig fyldig
repræsenteret i Paris’ Petit Palais, hvortil Z. 1915
skænkede 55 Oliemalerier foruden Mængder af
Akvareller og Skitser. (Litt.: L. Fourmier,
Un grand peintre F. Z. [Beaune 1908]; C.
Mauclair
, L’art de F. Z. [1901];
Roger-Milès, F. Z. [1903 og senere]).
A. Hk.

Ziemialkowski [tsi.mial’kåvski], Florian,
østerrigsk Statsmand, f. 1817 i Galizien, d. 1900.
Han tog 1840 juridisk Doktorgrad i Lemberg
og blev næste Aar Lærer ved Universitetet, men
snart efter fængslet af politiske Grunde og efter
3 1/2 Aars Undersøgelse dødsdømt, men
benaadet. 1848 valgtes han til den østerrigske
Rigsdag og var et vigtigt Medlem af
Forfatningsudvalget, men blev alligevel efter Rigsdagens
Opløsning i Febr 1849 interneret i Tyrol i 10
Maaneder og fik ikke senere Lov til at praktisere
som Sagfører i sin Hjemstavn. 1861 valgtes han
til Galiziens Landdag, men blev 1863 for
Deltagelse i den polske Opstand dømt til 3 Aars
Fængsel. Efter udstaaet Straf genvalgtes han
til Landdagen og 1867 af denne til Rigsraadets
Underhus, indtil 1869. Han var Leder af den
polske Gruppe og tog vigtig Del i
Forhandlingerne om Forfatningens Omdannelse og de
enkelte Landes Stilling til Riget; skilte sig derved
fra Smolka og de andre udprægede
Føderalister, idet han vel ønskede udstrakt
Selvstændighed for Galizien, men ikke vilde opgive dets
Forbindelse med Østerrig eller bryde Forholdet
til det tyske frisindede Parti i Rigsraadet. 1871
valgtes han til Borgmester i Lemberg (imod
Smolka); blev 1873 østerrigsk Minister som
Repræsentant for Galizien, 1875 Geheimeraad og
1879 Friherre, samt 1888 ved sin Afgang som
Minister livsvarigt Medlem af Herrehuset.
(E. E.). H. J-n.

Zierikzee [’zi.rek’ze.], By i nederlandsk
Provins Zeeland, ligger paa Øen Schouwen, er
forbunden med Ooster-Schelde ved en kort Kanal
(Dijkwater), var tidligere en betydelig Handels-
og Hansestad og har (1920) 6833 Indb.
Gammelt Raadhus fra 16. Aarhundrede, Domkirke
med et 65 m højt, fritstaaende Taarn;
Østersfiskeri, Uldspinderi, Væveri, Saltraffinaderi,
Krapfabrikation. Handel med
Landbrugsprodukter fra den frugtbare Omegn.
(Joh. F.). M. H-n.

Ziesenis [’tsi.zənes], Johann Georg, tysk
Maler, f. 1716 i Kbhvn, d. 1777 i Hannover. Z.
studerede under Faderen og paa Düsseldorfs
Akademi, blev 1768 Medlem af Lukasgildet i Haag
og malede her for Hoffet (Portrætter af
Statholder Willem V — to Statholderportrætter i
Amsterdams Rijksmuseum — og hans
Gemalinde m. m.), virkede bl. a. i Berlin, blev 1764
Hofmaler i Hannover og nød almindelig
Anseelse; det var saaledes paa Tale at erhverve
en Kopi af Z.’s Portræt af Frederik II i
Preussen (i Berlins Slot) til Potentatsalen paa
Kristiansborg Slot i Kbhvn. Portræt af Frederik
den Store i Hannover-Museet, af
Statholderparret i Museet i Haag, af fire pfalzbayerske
Prinsesser i Schleissheim’s Galleri; andre i
Fyrsten af Schaumburg-Lippes Galleri m. v.
Paa Frederiksborg-Museet Portræt af Dronning
Juliane Marie.
A. Hk.

Zieten [’tsi.tən], Hans Joachim von,
preussisk Ryttergeneral, f. 14. Maj 1699 i
Wustrau i Grevskabet Ruppin, d. 26. Jan. 1786 i
Berlin. Z. indtraadte 1714 som Fanejunker i
Fodfolket, men
tog 1724 sin
Afsked. 1726
kom han til
Tjeneste paa ny
som
Premierløjtnant i
Rytteriet, men
kasseredes paa
Grund af
Stridigheder med
sin Ritmester.
1730 fik han
gennem
Protektion atter
Tjeneste, forfremmedes det
følgende Aar til
Ritmester,
kæmpede 1735 i
den polske Tronfølgekrig mod Frankrig og
udnævntes 1736 til Major. Efter Fægtningen ved
Rothschloss 1741 forfremmede Frederik II Z.
til Oberst og Regimentschef. Med Udmærkelse
deltog han i Felttoget 1742, avancerede til
Generalmajor og udførte 20. Maj 1745 sin berømte
March (»Zietenritt«) i Øvreschlesien for at
bringe Markgrev Karl Kongens Befaling til at
forene sig med ham ved Frankenstein. Med
Hæder deltog han i Slagene ved Hohenfriedberg
og Hennersdorf og forfremmedes 1756 til
Generalløjtnant. Størst Berømmelse vandt Z.
imidlertid i Syvaarskrigen i Slagene ved Prag,
Kolin, Leuthen, Liegnitz og Torgau. Bedækket
med uvisnelig Hæder vendte Z. hjem fra
Krigen som General der Kavallerie. Han var lille
og uanselig, meget religiøs og den mest
populære af Frederik II’s Feltherrer; ganske særlig
Fortjeneste har han i organisatorisk Henseende
ved Uddannelsen og Anvendelsen af det lette
Rytteri. (Litt.: Hans Liv er skildret af hans
Datter, Louise von Blumenthal [Berlin
1800], Hahn [smst. 1878], Graf zur
Lippe-Weissenfeld
[smst. 1885] og Winter
[Leipzig 1886]).
(B. P. B.). E. C.

H. J. v. Zieten.
H. J. v. Zieten.


Ziffer, d. s. s. Ciffer (se Cifre).

Zigenare (svensk), d. s. s. Zigeunere.

Zigeunere [si’gåj’nərə] er et ejendommeligt
Vandrefolk, som findes udbredt over det meste
af Jorden. De findes i størst Mængde i det
sydøstlige Europa, medens derimod deres
Antal i Lande som England og Italien er
ubetydeligt og i de nordiske Lande rent forsvindende.
Uden for Europa findes de i Nordafrika, i
Lilleasien, Persien og langt ind i Sibirien,
endvidere hist og her i Amerika og Australien. Det
samlede Antal af dem kendes ikke. Kun for
Europas Vedkommende foreligger bestemte
Opgivelser, men de er meget mangelfulde og
indbyrdes modstridende. For Rumænien har man
opgivet c. 300000, for Tyrkiet og Bulgarien c.
100000, for Ungarn c. 150000, for Rusland 48000,
for Spanien 40000. Med et rundt Tal kan de
europæiske Z. maaske sættes til c. 1 Million.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free